Reklamer på motorvejen

Forleden da jeg kørte på motorvejen, slog det mig: Hvorfor åbner motorvejene ikke op for muligheden for reklamer i vejkanten? På den måde kunne statskassen sikkert score kassen, for der er da sikkert en masse store virksomheder der ville betale boksen for at få eksponeret deres produkter i king-size. På kedelige og grå motorveje uden andre markante synsindtryk (andet end trafikken, selvfølgelig), hvor tusindvis af bilister hver dag passerer. En vind/vind-situation, for bilisterne (og passagererne, ikke mindst) ville få lidt farverige inputs, hvis de har glemt deres iPods eller kryds-og-tværs. Det kunne være en kæmpe forretning og pengene kunne gå til alskens gode formål såsom at tilbagebetale mit SU-lån eller sænke topskatten.

Men der er sikkert regler og love mod den slags, for jeg er helt sikkert ikke den første, der er kommet på denne geniale ide.

Runke – Tilhænger af reklamekroner, men gider bare ikke selv kigge på dem.

Guf for web 2.0-nørder

Er man bare lidt web 2.0-nørd eller har interesse i webbens mange tilbud vil man nok kunne fornøje med dette Web Trend Map, som er en metro-linie-metafor over webbens adskillige tilbud...

Risikoen

Det er farligt at blive født, for man ender med at dø.

Semi-lucid drøm?

I nat drømte jeg, at jeg havde mistet min dejlige rygsæk med en masse værdier. Affektive som økonomiske. Men så var det, at jeg beroligede mig selv ved at tænke: "Bare rolig du, i morgen når du ikke drømmer længere, er din taske tilbage".

Et enkelt albums betydning?

Metallica har udgivet 9 albums, men jeg tvivler dog meget på, at var det ikke for et enkelt af disse (The Black Album), ville bandet ikke kunne fylde Forum fire gange og evt. en femte.

At arbejde for at leve eller omvendt

"Arbejdet bærer lønnen i sig selv", siger et gammelt ordsprog. Og hvor fedt er det ikke lige at kunne have det sådan med sit job? Med en økonomisk månedli gage oveni i, er det jo derfor en slags dobbelt løn. I den helt modsatte ende findes de jobs, der er et nødvendigt onde for at kunne leve. Hårdt sat op er det selvfølgelig, men deltag gerne i afstemningen her til højre.

Konsekvensen af sig selv

Det er egentligt lidt pudsigt. Det er en god ting at 'hvile i sig selv', men så snart man 'har nok i sig selv', bliver det negativt ladet...

Zapper-genet på prøve

At have mistet sin fjernbetjening og dermed evnen til at dyrke den utålmodige zapper-kultur har sine fordele. På grund af dovenskaben og den manglende lyst til at bevæge sig de par meter fra sofaen, "tvinges" man til at forholde sig til sit valg af kanal. Dette giver helt nye indsigter. Heriblandt en fordybelse i dårlige, lavbudgetagtige komediewesterns. En genre jeg nok aldrig ville have opdaget takket være mit rastløse zapper-gen.

Behov for vrede

"Giv mig nu bare ret i mine negative fordomme! Så ville jeg få stillet mit behov for at føle vrede."
Ukendt

Koncerter coming up:

Den sikre:
Slipknot, Machine Head og Children of Bodom i KB Hallen, 13. november.
Jeg er faldet lidt af på den hvad angår den metallisk klingende musik. Men Slipknot er en god gammel kending, der for mig både står som leverandører af nogle solide albums og koncerter. På trods af deres masketrip og appelleren til knægte i præ-konfirmationsalderen kan de stadig imponere undertegnede og skubbende tredive blogskribent. Deres seneste udspil "All hope is gone" giver blot genren endnu mere håb, og at de har nogle andre af mine favoritter (Machine Head) med som opvarmning, er kun et plus.

Måske'erne
Late of the Pier på Loppen, 2. november
Kender dem egentlig ikke voldsomt, men de små smagsprøver jeg har fået, har trigget min nysgerrighed mere end godt er.

Beta Satan på Loppen, 14. november
Hvis tinittussen efter torsdagens Slipknot-koncert ikke er for slem, er jeg højst sandsynlig at finde på Loppen, hvor danske beta satan skærer sig igennem hashtågerne med knviskarpe indie-heavyriffs og en energisk (og ærkejysk) K.R. Hansen i front

Ladytron på Loppen, 6. december
Jeg gik til min moderate fortrydelse glip af disse kvindelige electroclashere, da de åbnede for Nine Inch Nails sidste år. Nu er der så muligheden for revanche...Og så er det jo en lørdag!

Nyt og gammelt

Jeg ved sgu' ikke hvad jeg skal blogge om mere...

Jeg har fået nyt/gammelt job og ny bolig venter lige om lidt.

Den kognitive terapis paradoks

Det er lidt paradoksalt med kognitiv terapi. Essensen er, at man skal lære at acceptere sig selv som den man ER. Men for at kunne lære dette, er det nødvendigt at ÆNDRE sig.

Den bedste mus

Jeg synes lige, at der var behov for en lille afstemning.

Hvem er den bedste mus?

Mickey Mouse


Mighty Mouse



Fievel Mousekewitz


Trådløs mus

Itchy

Muskler


Museum

Sys Bjerre og proportionssansen

I den rødhårede piges hitsang Malene er der bl.a. disse to linier.

"...Og din lejlighed er lidt brændt ned"

Og så lidt senere:

"Og din x-box er måske lidt våd og står et sted på Enghavevej"

Er det bare mig, men er en våd X-Box ikke pænt ligegyldig når man står med en nedbrændt lejlighed?

Facebook og direct marketing

Som direct marketing- og customization-nørd fryder det mig at opleve et af FB's nyeste tiltag. At man kan hhv. rose eller kritisere en salgsannonce alt efter ens behov. Målet er vel at annonceringen dermed med tiden bliver endnu mere segmenteret og brugerne ikke får vist de allermest irrelevante annoncer. Brugerne vil sikkert stadig til en hvis grad stadig opfatte det som spam. Men for annoncørerne, der betaler pr. klik eller pr. eksponering vil annoncepengene sikkert være noget bedre givet ud, for i det mindste rammer man ikke helt skævt og bruger annoncepenge på helt irrelevante målgrupper. Tænk på hvor hurtigt jeg kunne være sluppet af med ham her fx. www.flickr.com/photos/gergenzola/2698688896/

Nyhedsavisen

Ærgerligt at Nyhedsavisen lukker. Den har været mit daglige papirmedie, der har forsynet mig med dagligdagens væsentligste overskrifter.

Men hvad sker der også for den fantasiløse navngivning af en avis? "Nyhedsavisen"! Smag på ordet. Er en avis i sig selv ikke et medie, der bringer nyheder af en eller anden art? Omvendt set, hvor mange dagligt udkomne aviser leverer IKKE nyheder?

Røde lys macht frei

Inspireret af Kim Larsen's fine Gesundheit macht frei-kampagne fik jeg lige ideen til at harcelerere over endnu et latterligt forbud, der indskrænker den personlige frihed. Loven om at man ikke må køre over for rødt? Hvad sker der for DET? Hvad er det for nogle hysteriske nazist-typer, der har besluttet, at jeg skal holde for rødt lys? Det indskrænker min personlige frihed og mulighed for at køre hvor og hvornår jeg vil...og jeg kommer for sent på arbejde...

Buster

Da Buster Oregon Mortensen første gang var i seng med en kvinde, fik ordene "Åh åh Buster" en helt ny klang...

Spørgsmål

Hvilke fordele er der ved at være en undskyldning for sig selv?

Råd til kvinderne

Man skal ikke bolle en bager, der er større end at man tør slå op med ham.

Placebo og Bottrill

Når produceren David Botrill, der stod bag solide værker som Tool’s "Ænima" og "Lateralus", Mudvaynes "The End of All Things to Come" og Muse’s "Origin of Symmetry", skal stå bag Placebo’s næste album, er det svært ikke at være bare liiiidt spændt.

BT og vegetar-begrebet

Fra BT-artikel om den kære Paris Hiltons besøg i København:

Da den 27-årige skønhed er vegetar bestod ingen af de mange retter af kød, men derimod af foie gras, jomfruhummer, rødmule og perlehøne. De fire desserter som Paris Hilton gik glip af var noget surt, sødt, salt og bittert.

Det lader vi vist lige stå for sig selv...

Wonderful Copenhagen

Islands Brygge kl. 7.30 tirsdag morgen

Jeg fik desværre ikke taget et billede af den horde af måger, der residerede i dette område.

Navngivning #1 og #2

Personlighedsspaltning, dit navn er Morten, Anna og Lone.

Glemsomhed, dit navn er...øhhhhh??

Facebook-fornægtere

Det er ca. et år siden, at jeg oprettede mig på Facebook og populariteten og antallet af brugere har siden da spredt sig med lynets hast. Det afspejler sig også i de samtaler, jeg har i mine venskabs-, bekendtskabs- og kollegiale kredse, hvor emnet Facebook, bevidst som ubevidst, kommer på samtalens dagsorden: ”Har du hørt om den nye gruppe ’Bevægelsen for genudsendelse af Fragglerne’?", ”Jeg er lige blevet ven med Michael Bundesen” eller ”Har du set billederne fra festen i fredags på Kaspers profil?”. At google folk er forældet. Man kan få meget mere information ved at facebooke folk. Inden længe bliver 'at facebooke' vel også anerkendt som udsagnsord i danske ordbøger? Og på et tidspunkt bliver de ’gammeldags’ e-mailinvitationer masseudsendt til alle ens venner måske udskiftet med de langt mere praktiske 'Events'.

Af og til møder jeg dog også de såkaldte ’Facebook-fornægtere’ (mit eget begreb). Folk der af princip ikke gider den slags. Folk af samme kaliber som dem - da mobiltelefonen så småt begyndte at blive hver mands eje i slut-90’erne – slet ikke gad den slags nymoderne pjank, endsige vidste, hvad de skulle de bruge til? Sjovt var det at se, at mange af dem der dengang fordømte mobiltelefoner selv nu er typerne man bliver irriteret på, når de storskvadrer i S-toget. Og jeg har da også oplevet et par 'Facebook-fornægtere', der til sidst ikke kunne modstå presset og oprettede en profil. Eller også indså de bare hvor mange fede muligheder, der er i det. Ja, jeg erkender gerne, at jeg er en stor fortaler for Facebook og dets muligheder. Jeg hører gerne fra folk, der er uenige.

Jeg har hørt mange forskellige argumenter for folk ikke gad bruge Facebook:

Det er en værre tidsrøver! Ja, men det er der så meget der er i dagens informations-overloadede helvede. At have internetadgang er en åben port til en verden af crap. Jeg synes i stedet, at det handler om at lære at navigere i alle informationer og at prioritere sin tid. At selektere og afvise ting, der er irrelevante.

Jeg er en privat person. Jeg gider ikke, at alle skal kunne se mig! Facebook har ca. en milliard muligheder for at gøre sin profil privat. For det første bestemmer man selv hvor mange oplysninger, man vil give og vise om sig selv. Og dem man vælger, kan man vælge kun at venner skal kunne se. Og venner vælger man selv. Det er ikke nødvendigvis meget mere offentligt end at man kan finde folks adresser og telefonnumre på Krak.

Det er overfladisk. Det er hvad man gør det til. Man kan bruge det lige så seriøst og så useriøst som man lyster. Der er muligheder i alle retninger, og rent personligt kan jeg se mange konstruktive muligheder. Derudover skal man huske på, at venne-begrebet på Facebook ikke afspejler ”den virkelige verdens” venne-begreb. Man behøver ikke at have nære relationer til de 200 personer på ens venneliste. Der KAN være andre motivationer for at være venner på Facebook og et venskab der, er lige så lidt forpligtende som besværet det er at trykke ”Fjern”.

Jeg ved i øvrigt ikke om den her artikel, stadig har en slags sandhedsværdi. Den er i hvert fald fra før Facebook slog i gennem i Danmark. Om der er folk der bevidst fravælger Facebook, fordi de vil være ”offline” og dermed mere interessante. I mine øjne er man dog i reglen ikke interessant, fordi man er utilgængelig. Man er interessant, fordi man er interessant.

Og der findes jo sikkert også nogle folk, der bekæmper alt der er populært og massekulturelt, og herunder Facebook. Dem vil jeg også gerne høre fra, men oddsene for at de læser denne blog, er nok ikke så stor.

Intuition vs paranoia

Er det en god ide at lytte til sin intuition, hvis man er en mistroisk, paranoid misantrop?

Flammen og Nordkraft

Filmplakaten for "Flammen og Citronen"

Filmplakaten for "Nordkraft"

Kommende koncerter

Så er sommerens budget blevet kraftigt udfordret i kraft at købte billetter til følgende koncerter:

The Faint i Lille Vega d. 6 september

og

Slipnot, Machine Head og Children of Bodom i KB Hallen d. 13. november.

'Besvimelsen' spiller frisk og danseprovokerende elektrorock, så det skal nok blive en svedig fest...

'Slipknuden' er et 9 mand højt metalband med en aggressiv lyd og fængende, melodiøse omkvæd. Check den seneste video 'Psychosocial' her:

Elisabeth Shue

Hvis Elisabeth Shue var 80'ernes svar på Molly Ringwald, hvem var Molly Ringwald så et svar på!?

Gensyn med "Karate Kid" og "Cocktail" inden for en uges tid, er virkelig en overdosis nostalgi på den alt for gode måde...

Brudstykker af et landsbyhegns dagbog #2

Lidt flere indbrud og trykstykker fra årets Sort snot Festival aka Roskilde Festivalen.

Onsdagen blev først rigtig vågen, da der i fælles kalkunmarch blev sat front mod toiletkoncert på Brun Scene (aka toiletterne ved Agora L) af de bindegale Et stykke med bart? Med bundsolide hits som ”Liderlig”, ”Johan (svært at være lesbisk)” og ”Hænge Hanne” fik de de trofaste fans til at synge med. Bjørnebryg, ølkasser, cykelpumpe og annonceringen Glistrups død (!?) lagde grobund for stemningen.

Lidt musik blev der set, hørt, danset og kreeret tinnitus til. Om torsdagen: Jeg gabte mig igennem Teitur. Ikke fordi han var dårlig, men placeringen af ham som åbner af Orange Scene var mildest talt dårlig timing. Videre til de glade elektroniske, indierockere i MGMT på Odeon, der skabte stor stemning. Forsangeren kommenterede vores lejrs flag, der også var repræsenteret: ”Is that a turkey on a shit?”. Derudover bød torsdagen ikke på meget andet end det kommercielle hovednavn Radiohead, der uden tvivl leverede en professionel koncert, men kom ikke meget ud over scenenkanten. Well, det er nok heller ikke deres stil.

Fortsættes…måske

Brudstykker af et landsbyhegns dagbog #1

Indtryk og brudstykker fra årets Roskilde Festival, der for mit vedkommende sluttede søndag aften kl. 13. Otte døgn efter at vi ankom for at lægge os i kø ved indgang Øst. Her følger lidt korte resumeer af det tæppebombardement af indtryk, som sådan en festival efterlader én med.

Jeg skulle for første år bo i lejren Den Svedig Kalkun med farverige folk som DJ Panda, Formanden, Prinsessen (aka Lægen uden grænser), Kaptajnen, Kejseren, Pædagogen og Frugt-Mama.

Stemningen blev skudt i gang med årets lejr-”anthem” (som jeg ikke kender titlen på) komponeret af bl.a. Pandaen og Formanden. Med et fængende hook, der sagde ”Den Svedig Kalkun, den kan vi li’, det er lejren vi ligger i” var der hurtigt dømt fællessang i den lange kø. Andre uforglemmelige linier fra sangen (der i øvrigt var dejligt inspireret af Snap og 2 Unlimited) var: ”Størrelse, gørelse, alting kræver smørelse”, ”Hold mig lige, jeg skal danse” og ”Tag ikke grus fra en kalkun, hvis du er en grusgrav…i Roskildøhh!”. Hooked opnåede endda at blive sunget a cappella live i Festivalradioen af en række kalkuner på sidstedagen.

I alt ca. 15 timers ventetid (hvoraf 4-5 timer var stående i jævnt pres uden mulighed for at lade vandet (hvilket egentlig ikke gjorde noget, da man bare svedte det ud)) var godt givet ud, da vi omkring kl. 3.30 søndag morgen (da hegnet blev væltet), fandt os en dejlig central plads i matrikel L35.

Navneopråb, dagens frugt, dagens digt, dagens ”I øvrigt mener jeg” (oplæsning af Ekstra-Bladets læserbreve) og dagens leg var på dagsordenen de første fem dage. Fravær blev mødt af et ”buuuuh” og tilstedeværelse gav et jubelbrøl bonus i kraft af en tår af dagens frugt (ved Frugt-Mama). Dagens leg var alt fra ”Kluddermor” til oprydning til skriftlig eksamen. Digtene blev f.eks. læst op fra Kalkun-håndbogen, og bl.a. hittet ”Dejen” høstede store klapsalver.

Fortsættes…

Svedig Peder kalkun

Til onsdagens cocktailparty

Lejren

16 timer i kø for at få denne udsøgte plads nær varme bade, træk og slip toiletter, madboder, varme bade og indgangen til Arena

Ahh

Træk-og-slip-toiletter. Endnu et gode ved at bo i Agora L.

Rune

Guider flokkerne

Ventetid..

ØST, 13.32

Mærkat

Så ved man hvor man hører til

Glas

Hals

Roskilde Festival-countdown #1: Vejrprognose

Lad venligst de meteorologer tage fejl

Roskilde-billetter

Billetter sælges ved indgangene: In your faces, f*cking sortbørshajer...!

Men ok, vejrudsigten lover heller ikke for godt :-(

Håbet forsvinder...

Håbet forsvinder den 26. august. Men jeg glæder mig...

Sjov med stop-motion

Sjov med stop-motion
Originally uploaded by gergenzola

Lidt leg med mit nye digitalkamera

7 mio. kroner på oprydning

Mange utilfredse røster har lydt over årets Roskilde Festival-program. Bl.a. fordi at der ikke var booket nogle ordentlige hovednavne, og at billetpriserne alligevel stiger hvert år. Noget siger mig, at os utilfredse festivalgæster skal feje foran egen dør, når dagens RF-nyhedsbrev fortæller, at der sidste år blev brugt 7 mio. kr. (!!!) på at gøre rent efter sidste års festival. Et beløb, der snildt kunne have betalt for et par topnavne eller skåret toppen af billetprisen.

Hvad er det egentlig for en mentalitet, der ligger til grund for sådan en situation? Er det noget typisk dansk? Forventer vi bare, at vi er berettiget til at svine, fordi vi tager på en uges rekreation med musik, øl og sol? Hvor er vores ansvarsfølelse? Er vi forvænt med at det er ok, bare at efterlade al vores lort, fordi vi jo alligevel var fulde det meste af tiden, og at festivalens butlere burde, synes det er en ære at rydde op efter os?

Jeg er ikke flov over at være dansker.

I dagens udgave af ”Nyhedsavisen” er der artiklen ”Der er et hadet land” . Den fokuserer meget på hvor ilde set at Danmark er blevet i kølvandet på Muhammed-tegningerne. Der refereres til Facebook-hadegrupper mod Danmark oprettet af udlændinge (se her og her) og at det generelle ry for at være landet der er kendt for ’hygge’ og HC Andersen er nu erstattet af et indtryk af at være et fremmedfjendsk land. Det minder mig om diverse ’Jeg er flov over at være dansker”-statements. Men skal jeg som et dansk enkelt individ dermed være flov over at være dansker? Skal jeg tage ansvar for resten af mine landsmænds eventuelle ugerninger og være flov på deres vegne? Gu gider jeg ej. Bare fordi jeg deler nationalitet med nogle fjolser, er det for langt ude, at jeg skal stå til ’regnskab’ for det og at mit ry ødelægges.

Når folk opretter den slags grupper siger det vel mere om dem og deres meget unuancerede syn på verden. De evner vist ikke at fatte, at Danmark er styret af demokrati og at der stadig er en stor del danskere, der ikke er islamofobikere, fremmedfjendske og andet grimt. Men de bliver de måske med tiden med den adfærd som de udsættes for.

Breumm

Lev i nuet samtidig med at du bekymrer dig om fremtiden

Jeg får ofte de livskloge råd: ”Tag én dag af gangen” og ”Lev i nuet”. Og der er da også noget rigtigt over dem. Især det sidstnævnte. At leve i nuet er jo egentlig en tidsmæssig pendant til ”græsset er grønnere på MIN side”. For omvendt er græsset jo altid grønnere når man fokuserer på håbene for fremtiden eller med et nostalgisk suk, mindes de gode gamle dage som ikke er nu.
Når man glemmer nuet og fokusere på fremtiden eller fortiden. Og min erfaring er faktisk, at man lever mest optimalt, når man forstår at nyde nuet. Når man glemmer håb og forventninger for fremtiden og glemmer alle de lyserøde minder fra gode gamle dage.

Pt. står jeg i den situation at jeg næsten er færdiguddannet efter fem års uddannelse. Dvs. fem år, der alle har været fokuseret på et fremtidigt mål; at afslutte uddannelsen. Og det er egentlig ret symptomatisk, når man tænker over det. Der er utrolig mange ting i livet og i vores samfund, der er centreret mod alt muligt andet, end hvad der sker i nuet. Pensionsopsparinger, filmtrailers, nedtælling til årets Roskilde Festival, uddannelser, kurser, yogatimer, livsforsikringer og vaccinationer. På et og samme tidspunkt skal vi bekymre os og fremtiden, mens vi forsøger at nyde nuet.
Men hvad er alternativet. Er det muligt at leve 100% i nuet 100% af tiden? Er det muligt at glemme alle minder og alle håb og forventninger? Eller er det blot en af hagerne ved at være et tænkende individ?

Forventningens glæde

Det er svært at glæde sig til noget, når man prøver at tage det en dag af gangen.

Vesterbro Festival 08-tagradio

Familie på udflugt...

Familie på udflugt...
Originally uploaded by gergenzola

...jeg prøvede at forklare dem, at det var fortovet de skulle gå på.

De største klaphatte

Baggrunden for afstemningen kan bl.a. læses her, her og her.

"Husk at gro"

"Husk at gro"
Originally uploaded by gergenzola

"Yes, will do" sagde Thorbjørn...

Dagens onkeljoke

Kan en ordblind godt komme videre i dagens tekst?

*Bada-bing, bum-chiiiii*

Reference i Klovn?

Gad vide om der med gårsdagens afsnit af Klovn med Franks fødselsdagsfest på fin Frederiksberg-restaurant, var en bevidst lille reference til to herlige sokker.

Smushis

Så et indslag i nyhederne om det relativt nye madkoncept 'smushis' - en sammentrækning af smørrebrød og sushi. Dvs. råvarerne fra traditionelle danske smørrebrødsretter leveret i et sushi-lignende format. Bare rolig, der er dog ikke tale om sushi-style all the way, der jo ville resultere i rå fiskefilet eller lever. Retterne henvender sig primært til det kvindelige segment, der normalt ville blive mæt af en halv højtbelagt.

Se eksempler på de kreative retter her:

Jeg er generelt en fortaler for det hybride køkken, men lige med smørrebrød, må i gerne kalde mig en gammel, snævertsynet nationalist. Smørrebrød skal være højtbelagt, give krampe i kæben og helst indtages i et tilrøget lokale med ternede duge og skylles ned med en kold fadøl.

Og så sidder jeg lige og får bittesmå tæsk af Slagsmålsklubben. Jeg bliver simpelthen tævet gul og blå af de glade melodier...

Mobiler i trafikken

Det er jo ikke for sjov, at det er ulovligt at tale i mobil mens man kører bil...

Roskilde Festival '08-programmet

Jeg må indrømme, at årets Roskilde Festival-musikprogram ikke helt levede op til mine håb. Jeg mangler i den grad nogle større trækplastre. Bands af typen, hvor et kompromis om at se dem, er udelukket, og hvor jeg ville ærgre mig i ugevis hvis jeg ikke fik dem set. Bands, jeg haft en tæt relation til gennem en årrække, og hvor deres bagkatalog sidder på min ryggrad. De eneste bands, der rigtig kommer i den kategori er nok Radiohead. Danske bands som Veto og Spleen Utd. er andre i denne potentielle kategori, men de er stadig relativt nye.

Men jeg må få det bedste ud af det. Der er rigtig mange mere ukendte, interessante navne, jeg vil glæde mig til at se. Der kan nærmest blive tale om en Long Tail-festival, hvor mængden af de mange små navne kommer til at fylde mere end de få store navne.

Jeg tror lige at jeg vil nævne nogle af de navne, jeg har tænkt mig at overveje. Jeg namedropper for vildt, men jeg har ikke tænkt mig at droppe dem…

18th Dye
Fordi jeg har fået dem anbefalet fra flere pålidelige kilder, uafhængigt af hinanden.

Albertslund Terror Korps
Navnet er vel argumentation i sig selv

Band of Horses
Fordi de har nogle meget smukke ballader, man kan drømme sig væk i

Beta Satan
Det er sjovt og skørt og fedt og hårdt

The Chemical Brothers
Det bedste bud på et stort elektronisk navn

The Cult
Er man til 80’ernes post-punk og deslige, er The Cult vist ret lækkert

Digitalism
Det lyder ret frækt

Familjen
Fordi det gerne må snurre i min skalle

The Freudian Slip
Minimalistisk rock’n’roll med god energi

Grinderman
Fordi det er Nick Cave!

Henrik Hall
Fordi han har en hypnotiserende stemme…og dansestil

Holy Fuck
Bare navnet…

Judas Priest
Mest af alt for at kunne sige at man var der, og synge med på ”breakin’ the law”

Kings of Leon
Tilbage til rødderne

L.O.C.

MGMT
De har et dejligt hit for tiden, og resten er også dejligt

M.I.A.
Det har jeg fået af vide, at jeg skal

My Bloody Valentine
Stemningspræget shoe-gazing. Men det kræver vist at man er i humør til det

Radiohead
Fordi det er en mastodont jeg stadig har til gode at se live

Riffelsyndikatet
Dansksproget hardrock med velklingende navn

Rumble in Rhodos
Norsk hardcore, der lyder ganske lovende

Rumskib
En bastard født af Cocteau Twins og My Bloody Valentine. Plagiat eller inspiration?

Slagsmålsklubben
Det bliver en fest med 6 hyggelige svenskere

Spleen Utd
Fordi, men også lidt derfor

The Streets
Fordi han skulle have været så sej sidst

Veto
Det gider jeg ikke forklare

Glemte jeg nogen? Ja, sikkert, men der skal også være plads til debat.

Psykopat i morgenlivet

Søndag morgen, kl. ca. 8.30
Jeg kommer cyklende nedad Ny Carlsberg Vej på Vesterbro til et noget så uskyldigt ærinde som at fodre min søsters kat. Med solbriller på og musik i hørebøffen ænser jeg svagt en skikkelse stå midt på vejen. Fair nok, der er stort set ingen trafik på den gade, og han er sikkert bare en morgenbrandert på vej hjem. Da jeg kommer nærmere virker det til at han har til hensigt at spørge mig om noget. Han vil sikkert bare høre, om jeg har en smøg eller noget i den dur, tænker jeg. Det næste jeg opfatter er dog, at han – mens jeg stadig cykler – begynder at løbe mod mig på en ret aggressiv måde. Rent instinktivt reagerer jeg ved at sætte farten op og dreje i en bue, så jeg undgår ham. Da jeg er passeret vender jeg mit hoved for at se om han er fulgt med. Han sender mig blot et smørret grin, og jeg kvitterer med en fuck-finger. Jeg slap med skrækken og et hjerte oppe i halsen og først noget senere, gik det op for mig, hvad der lige var sket. Eller sådan da. For jeg ved ikke hvad hans intention var. Om han blot var en idiot på coke, der havde brug for at spille med musklerne, eller om jeg reelt var et potentielt offer for en rulning. Jeg håber bestemt ikke at det var det sidstnævnte, for så havde han måske fundet et nyt offer kort efter. Jeg spekulerede på hvad mine muligheder var. Skulle jeg have anmeldt det til politiet? Jeg ved ikke om de overhovedet gad at reagere på noget, der bare var ”forsøg på overfald” og i så fald, ville han være over alle bjerge, når de nåede frem. Og hvad ville han få? Ikke engang en betinget straf, når der ikke kan bevises noget.

Skulle nogen derfor have set en relativ høj ung gut i 20’erne med en spraglet hiphop-jakke og med et smørret grin, der korporligt truer cyklister, er de meget velkomne til at lave en morgensherifstjerne på ham.

Mobiler i biografen

Der er en grund til at jeg helst undgår Palads og Cinemaxx, når jeg skal i biffen. Hvis bare at Politikens læsere var repræsentative for Folketingets sammensætning, ville der ikke gå længe før end mobiljammere blev indført i biografsalene. Det er ulovligt, for så kan folk ikke få ringet til 112, hvis en person får et popcorn galt i halsen. Men hvad gjorde man før mobiltelefonerne???
Langt ude, er det også at de nu endda må hyre vagter for at holde styr på de uvorne unger.

Heldigvis har jeg sjældent oplevet denne slags episoder. Måske fordi at min film- og biografsmag ikke harmonerer med ovenstående segment.
Det er dog også først kritisk, når man kan opleve mobilskvadren fra en højpandet intellektuel med et trendy tørklæde om halsen i den lille sal i Grand der viser en fransk sort/hvid socialrealistisk film.

Hvad med jer? Er det et generelt problem, eller er det mest aktuelt i de to nævnte biografer?

Online analyseinstitutter

Jeg er tilmeldt diverse analyseinstitutters webbrugerundersøgelser, så ca. en gang om ugen får jeg en mail ang. en ny meningsundersøge om et givent emne. Det kan være alt fra hvilket parti jeg ville stemme på, hvis der var valg i morgen til om jeg opfatter Zendium tandpasta som et miljøbevidst mærke.

Forleden handlede det om mit forhold og kendskab til ølmærker. En kategori jeg synes at være nogenlunde på hjemmebane. Dvs. jeg kan lide at drikke dem, men det er ikke fordi jeg er det store mærkedyr, der kan smage forskel. Endsige huske inden for hvilket tidsinterval, jeg sidst drak en Faxe Pilsner eller Ceres Royal. Mere absurd bliver det, når jeg skal forholde mig til spørgsmålet:
”Hvis Faxe Pilsner var en person, hvilke personlige egenskaber ville den så have?”. Valgmulighederne er ord som sjov, arrogant, flink, hjælpsom etc. Det er måske meget sjovt, hvis det er en øvelse på 1. semester i dramaturgi eller lign. Men når man skal forholde sig til et mærke, man måske har drukket én enkelt gang i køen til Roskilde Festival, fordi det skortede på andre mærker, er det lidt frustrerende at man skal vælge MINDST fire egenskaber, og at der IKKE er en ”Ved ikke”-mulighed. Som man spørger i skoven får man svar.

Nogle gange giver det dog også et væsentligt mere relevant afkast. Som fx når man bliver rekrutteret til en fokusgruppeundersøgelse, hvor man bliver betalt for at kværulere.

Jakob ind i det vilde?

Dette er selvfølgelig ikke noget at spøge med, men det slog mig, om måske den forsvundne Jakob er blevet inspireret af den aktuelle film Into the Wild?

Sodomister i børne-tv

Kan man mon godt antage, at dem der er inde i Bamse og Kylling er sodomister?

Jeg er ikke den eneste...(om MySpace)...

Musikfans vælger Wikipedia over Myspace skriver Soundvenue.

Dejligt, at jeg ikke er den eneste der finder MySpace ret ubrugeligt i forhold til at få info om musikkunstnere. Indholdet er sikkert fin nok, men det er ved formidlingen og brugervenligheden, at det halter. Jeg mister i hvert fald let utålmodigheden, når jeg blot skal bruge nogle faktuelle informationer om en kunstner, og bliver forceret ud i et hav af forhindringer såsom uoverskueligt layout, ringe navigationsdesisgn og en masse overflødigt lir, der sikkert mere tiltaler Arto-segmentet. I en cyberverden af stigende informationsforurening kan det være en befrielse at falde over minimalistiske websider, hvor kun det mest relevante bliver vist. På en overskuelig måde, hvor det er indholdet frem for det ydre, der tæller.

Derfor forstår jeg heller ikke kunstnere, der bruger deres MySpace-side som deres officielle webside. Mange har desværre droppet at have deres egne sider, og bruger i stedet MySpaces tvivlsomme funktionalitet.

15 bits of forargelse

Når man læser dette eksempel på bureaukratiets "genialitet", er det svært at finde det odiøst med den stigende brug af selvtægt rundt omkring.

Mogens Juhl lyder som en rigtig god kammersjuk, men don't push your luck, mate. Det er HER at det der karma kunne være en god ting.

Talblind vs. usynlig ven

Kan en talblind person godt have en usynlig ven, der er matematisk student?

Nederen / Opperen #1

Folk der ikke kan vente med mobilsnak før EFTER, de har betalt i kassen i Netto / Lovliggørelse af mobiljammere
Hønen / Ægget
Bumser / Stigmata
Natfilmfestivalens misvisende navn / Programmet til Natfilmsfestivalen
Akademisering / Kreativitet uden rammer
Vægelsind / Vægelsind

Hønen eller ægget

Er det mon fordi at smerten er gået over?...eller fordi at jeg har vænnet mig til smerten?

?

Er der bedre mulighed for at være dråben, der får bægeret til at flyde over, hvis man ser glasset som halv fuldt end som halvt tomt?

Album-afstemning

TV-serien "Album" har fået blandet modtagelser. Både i pressen, men også blandt dem jeg har talt med.

Hvad synes i?

Hvor er alle påskesangene?

I den sidste tid er påsken blevet hypet i miljøet omkring mig, som var det den nye jul. Knap nok er de ekstra kilo fra andefedtet, risalamanden og juleølene blevet svedt ud i fitnesscentret, før den står på påskefrokoster og chokoladeæg en masse. De folkelige traditioner med påskeharer, påskeæg og påskebryg drukner dog (lige så vel som med de mange juletraditioner) den viden vi har om, hvorfor vi egentlig holder påske.

Men påskehypen står altså åbenbart ikke mål med antallet af påskesange der findes? I forhold til julens popsange, skorter det lidt på påskesange. Hvorfor findes der ikke en "Last påske i gave you my egg", "Rockin' around the påskehare" eller "Til påskebal i æggeland"

Og hvad med en påske-tv-kalender? En daglig countdown til dagen det går løs med at lede efter påskeæg i haven eller trille dem ned af en bakke. Alt afhængig af hvilket påskeparadigme man er tilhænger af.

Datatilsynets små sko

Guldsmed politianmeldt for at vise røveri på nettet

Det undrer mig lidt, at Datatilsynet ikke kunne bytte paragraf-ryttersadlen ud med et par større sko og lave en lille undtagelse. Målet helliger åbenbart ikke altid midlet.

Nej, selvtægt er ikke i orden, men det handler jo ikke om at røveren er blevet kropsligt forulempet eller andet slemt.
Og hvad er der i øvrigt galt med at speede efterforskningsprocessen lidt op på eget initiativ, i en tid hvor man hører om at polititet konstant mangler ressourcer?

Album

På søndag får "Album" premiere på DR1. Nedenstående billede er fra optagelserne til andet afsnit, hvor den ene hovedrolle, Martin Lund Jensen (den sorthårede gut i midten af billedet) er til koncert med Sods på Saltlageret i starten af 80'erne. Saltlageret findes dog ikke mere, så det var Stengade 30 der blev brugt i stedet. Gutten ved Martins side er hans ven "Bowie".

Læg i øvrigt mærke til en skinhead i grønjakke, når i ser afsnittet ;-)

Instruktøren Hella Joof går efter sigende meget op i at detaljekneppe scenografien, så alt er tidssvarende med den periode der skildres. Jeg glæder mig derfor til at se, hvordan de kommer ud over de mange tidsperiodemæssige fejl, der var på settet under optagelsen. Alene i kraft af statisternes påklædning.

Dagens spørgsmål

Hvordan kan ens krop koge i sådan en grad, at man kan stege bacon på ryggen, men alligevel ikke opfylde kriterierne for at have feber?

De forstående autonome?

Jeg forstår ikke helt de autonome i deres kamp mod nynazisterne. De har tilsyneladende menneskeligt overskud og forståelse til at kunne sympatisere med unge indvandrere, der i frustration er drevet til at futte ting af. Men det samme overskud og forståelse bliver åbenbart ikke vist til folk, der af forskellige grunde, er drevet til at blive nynazistiske? For dem er der åbenbart kun et overskud til at vriste en brosten fri og kaste den…

Ovenstående er skrevet med det forbehold, at jeg befinder mig i en medieskabt virkelighed.

Opfør dig som en stjerne

Citat - frit efter hukommelsen:

Opfør dig som en stjerne og folk vil med tiden behandle dig som en stjerne...

Er der mon noget om dette? Kan man mon snakke om en positiv selvforstærkende effekt? Eller kan det lige så vel give bagslag?

"Sociale netværk"

Lidt mere ordknepperi:

En søgning på "sociale netværk" på Google gav mindst 18.300 hits. Men hvad ligger der egentlig i begrebet? Er et netværk i sig selv ikke socialt? For der findes vel ikke a- eller usociale netværk?

Hvis du ikke ved hvad du skal lave efter sommerferien:

Jeg vil anbefale:


Læs mere på Danmarks Biblioteksskole

Hvad er etniske piger?

Diskoteker savner etniske piger, skriver EB. Men hvad er en etnisk pige, egentlig? Jeg har hørt om "etniske danskere" og "...anden etnisk baggrund end dansk". Ordet "etnisk" i sig selv, er ubrugeligt uden et "efternavn".

I princippet kunne overskriften have været "Diskoteket savner piger"

Ja, det var så dagens ordkløveri.

TV-foråret

3. marts: 5. sæson af Klovn starter på TV2 Zulu.
9. marts: miniserien "Album" starter på DR1 - baseret på den lækre murstensroman af samme navn af af Benn Q. Holm
Ukendt dato: Resten af 3. sæson af Prison Break. Den er faldet lidt af på det i forhold til de første sæsoner, men den er stadig relativt handlingspakket.
Allerede kørende: 4. sæson af "Lost" på Svensk TV4.

Ses vi? Det tror jeg ikke vi gør, for jeg vil sidde klinet til skærmen

Afblæst Akon-koncert

Tusinder evakueret fra Fields pga. en falsk brandalarm under en gratis koncert med Akon. Gad vide om brandalarmen var startet af en nervøs fan, der var bange for en gentagelse af det her.

Citat

Jeg faldt over dette citat, og aha-oplevelsen ramte mig som et Ronald Koeman-frispark lige i fjæset...

"Every time you spend money, you're casting a vote for the kind of world you want."

Anna Lappe, O Magazine, June 2003

120 Days

Så forstår jeg bedre, hvor dette udmærkede norske band, har sit navn fra...

Det lyder også lidt smartere end at kalde sig Kvartal

Dobbelmoral er dobbel så godt som moral...

Der fortsættes lidt i samme tråd:

Det er også så dejlig let at sige, at det er samfundets skyld. Men ironisk nok glemmer man, at tænke, at man som borger i et demokratisk land selv er med til at skabe samfundet. Drop den der "os mod dem"-tankegang.

Samtidig er det også dejligt selvmodsigende at høre Hizb-ut-Tahrir angribe ytringsfriheden i en demonstration, der netop tillades pga. Grundlovens regler om ytringsfruhed.

Hvis det bare var så enkelt

Det her er meget idealistisk tænkt, og dejligt hvis det er den reelle årsag, for så kan der da i det mindste arbejdes på problemet. Men det forklarer vel stadig ikke, at folk i Kalundborg og andre steder end Nørrebro går amok? Det er måske bare en form for sympati at de gør det? Hvis man altså kan kalde ildebrande, hærværk og stenkast for sympatiske handlinger?

Politiken bliver endnu mere web 2.0’ish…

De fleste nyhedssites har allerede – jf trenden om inddrage brugerne - integreret en kommentarfunktion til deres artikler. Politiken er gået et skridt videre, og har i stedet oprettet blogfeaturen Twingly, hvor det så er blogindlæg, der linker til den pågældende artikel, der bliver vist i bunden af artiklen. Læsere af artiklen kan så klikke sig videre til bloggerens mening og eventuelle uddybning af emnet.

Man kunne dog frygte, at mange bloggere vil udnytte det til at få eksponeret deres blog noget mere, da pol.dk er jo en relativ besøgt side.

På Politiken kan man i øvrigt læse, at Paris Hilton kommer til Danmark. Så er det interessant at se om vi får hørt noget Brutal death metal...

Reflektion over paranoia

Den adfærdsmæssige konsekvens af en paranoid tankegang, forstærker grunden til at have en paranoid tankegang...

Diskotekar?

Det græske ord biblíon betyder bog. Bibliotek betyder derfor bogsamling. Men hvorfor hedder det så musikbibliotek og ikke diskotek? Diskotek er jo netop ordet for musiksamling, men at kalde et musikbibliotek for diskotek ville nok forvirre en del festglade unge mennesker på vej i byen.
Men i det mindste kunne man da kalde musikbibliotekarerne for diskotekarer?

Skøre tags

Som nogen ved, er jeg nørdet bruger af musikcommunitiet Last.fm. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvilke tags (en slags emneord tildelt af brugerne) som visse bands har: (jo flere tags givet, jo mere sigende er de for bandet)

Check fx hvem der (ifølge brugerne) er blevet tagget flest gange med Brutal death metal

Det just Roskilde Festival-annoncerede navn Enter Shikari spiller åbenbart den meget kreative genre Nintendocore

Fall Out Boy og Tokio Hotel spiller åbenbart Fagcore

En god række bands spiller Ninja tune – om musikken er domineret af samplede nunchakuer og cirkelspark, ved jeg ikke.

Er man til plyndringer, mjød og voldtægter, kan det anbefales at lytte til Viking metal

Pigebander

I dag kan man læse: Pigebande mishandler 14-årig på Amager. Blot to dage efter: 16-årig mishandlet af pigebande

To lignende episoder af denne type af afstumpet vold så kort efter hinanden, hvilket er pudsigt, da det umiddelbart et relativt sjældent fænomen at læse om den type vold i dagspressen. Altså unge piger, der afstraffer og ydmyger andre piger. Mit spørgsmål er så, om det er et meget udpræget fænomen, der dog ikke har fået spalteplads før nu? Eller om det netop er spaltepladsen, der er med til at udbrede fænomenet? Dvs. unge piger med potentiel psykopatiske tendenser hører om den slags sager, og beslutter sig for selv at ”praktisere” det?

Lidt ligesom det skete med happy slapping. Nogle enkelte unge praktiserede det, der blev sat navn på fænomenet, og det blev så omtalt i pressen. Enkelte påvirkelige unge med voldelige tendenser har set tv og tænkt: ”Hov, det ser da sjovt ud, det må jeg prøve”. Man hørte netop til flere eksempler, hvoraf nogle af disse unge netop gjorde det, fordi de havde set det omtalt i medierne.

Man siger, at pressen er den 4. statsmagt. Men mon denne magt altid er til folkets fordel?

Information pollution

Det første jeg gør, når jeg tænder min computer om morgenen (hvad enten det er hjemme, på arbejde eller på skole) er at klikke ind på de faste bogmærker. Højst prioriteret er communities og lign. hvor jeg har min eget personlige login, der er tilpasset mine egne behov. Det er fx MSN, Facebook, Flickr, Biblnet og Last.fm. Næst i rækken kommer alle de ”upersonlige” nyhedssider som Politiken, BT og Gaffa. Jeg har konstant et hav af faneblade åbne, og de bliver jævnligt klikket ind på dem. Ignorer jeg mit overjeg, der gerne skulle sørge for at jeg holder fagligheden højt, kan jeg let blive suget en ond spiral, der også burde betegnes som det virtuelle overspringshandlingshelvede.

Fra en artikel i Politiken, der viser videre til en anden, der nævner et fremmedord, jeg lige må google eller wikipediere (i mangel af bedre ord), der henviser til en video på YouTube, hvor en gut har kommenteret. Kommentaren linker til hans blog, der viser et billede fra hans profil på Flickr, som er så spøjst at jeg er nødt til at kommentere det. I et andet faneblad har jeg Facebook åben, hvor jeg jævnligt trykker F5 for at få den meget vigtige info, at en stor del af ens internetvenner er på arbejde, og nogen andre er glade for at det snart er weekend. Samtidig har jeg modtaget en ny request til en Facebook-gruppe, hvis titel virker til at være relevant for mig. Den er svær at ignorere, og yderligere tid bruges (spildes?) på at læse debatindlæg og checke billeder og de andre medlemmer. Jeg besvarer et indlæg og kommer i tanke om, at jeg lige må checke om der er blevet kommenteret på ens kommentar på billedet på Flickr. I mellemtiden er der tikket et par mails ind, som jeg selvfølgelig også lige skal læse. De bliver kun lige skimmet, for jeg skal videre i teksten. Det er jo også vigtigt lige at høre sin ven på MSN, hvad det er han hentyder til i sin ”status” på Facebook.

I dette virtuelle miljø står tiden aldrig stille. Jeg når aldrig at kede mig, og får nogle gange stresslignende spat af mangel på overblik over alt det kaos jeg åbner op for. For min nysgerrighed og videbegærlighed gør, at jeg vil til bunds i alt jeg bare finder lidt spændende. Når jeg så samtidig er drevet af et behov for orden, så opstår der neurotiske og rastløse tilstande. Jeg ønsker mig min egen personlige informationsspecialist (lidt ironisk, at jeg endda selv er ved at uddanne mig til én) til at sortere, vælge til og vælge fra for mig.

Og så stik mig ellers en kold øl, for de er sgu’ så dejligt enkle, ligetil og ikke-hyperkomplekse!

(Nåh ja, inden jeg lukker ned skal jeg lige checke om der er kommet svar i debatten i Facebook-gruppen og så selvfølgelig poste dette indlæg, som er blevet skrevet i mellemtiden)

12

Nåh ja, jeg glemte lige at prale med, at vi fik 12 for vores modulopgave...

Ingen beskedenhed herfra.

Nostalgitrip

Jeg ønsker mig tilbage til kort før jeg blev født. Dengang da:

- en kontrovers i nattelivet blev afgjort med de bare næver, og det var én mod én og det var afgjort, når den ene var nede at kysse asfalten
- man kunne hygge sig og have det sjovt, uden at mærke alle samfundets løftede pegefingre for hvad der nu var rigtigt og forkert, og sundt og usundt.
- hængerøv var noget man kaldte en fejret person just efter ”for han er én af vor egne”
- det var eleverne der var bange for læreren og ikke omvendt.
- der stadig var mange år til dem fra Tokio Hotel var blev født
- prins Valiant-hår ikke nødvendigvis var noget man kun kendte fra tegneserien.
- man altid havde et aktuelt samtaleemne med sine venner, da alle havde set det samme i tv aftenen før.
- kropsbehåring var naturligt
- der var en grund til at tilfældige anonyme mennesker ikke fik deres 15 minutters fame i tv.

Men på den anden side, jeg ville nok komme til at savne internettet…

Joke

Og så var der gadekunstneren, der fik sig et Accept-card, fordi han ikke fik nok streetcredit...

EB's anmeldelse af Spleen Utd.

Ekstra Bladets anmelder giver Spleen Utd's nye "Neanderthal" middelmådige tre stjerner. Men anmeldelsen bliver sat lidt i perspektiv, da han - som mange andre - markerer SU's lighed med Depeche Mode: "[...]lagde sig klangmæssigt så tæt i røven på Depeche Mode[...]"
For det er en lighed jeg har meget svært ved at se. Jo, begge bands er meget elektronisk og synth-orienterede, men så ophører ligheden da også. SU er meget mere rockede og guitar-orienterede end DM. Måske ser jeg nuancerne bedre, da jeg er fan af begge bands. Eller måske er jeg bare tøsefornærmet over, at en anmelder tillader sig at semi-disse en af mine yndlinge...

Mangel ved Google

Hvis Google er så fantastisk og kan-det-hele-agtig, hvor i alverden gemmer dens nærhedsoperator sig så?

Ny film om Nirvana

Ifølge Soundvenue kommer der snart en spillefilm om Nirvana. Ryan Gosling skal portrættere Kurt Cobain, men er der andre end mig, der synes at han ville passe bedre i rollen som Dave Grohl?

Selvbiografi

Evt. titel på min kommende selvbiografi:

Det startede som en fregne
- Fra rødmosset kaukasier til kulsort afrodansker

Filmcitat

Når man ser en film, hvori ordene "Vi trænger til endnu en begravelse" siges, ved man, at man har fat i en tilpas dejlig sort film

Random nytårs-causeri.

*plaskede lidt vand i hovedet*
Forleden blev jeg mindet om, at det egentlig var lang tid siden jeg havde publiceret noget på min blog. Ganske rigtigt, har jeg forsømt Runkedoren, og det både bevidst som ubevidst…
*drak en tår af min halvlunkne kop Nescafe*
Selvom jeg har lige så lidt tiltro til nytårsforsætter som jeg har til Koranen, så har jeg alligevel grebet mig selv i at have mindst to. Det ene – som muligvis er en medvirkende faktor til, at jeg ikke har skrevet mere på bloggen – er mit ønske om at skære ned på pc-forbruget. Men her otte dage inde i det nye år, kan jeg så gøre en status der siger, at det nytårsforsæt kan jeg vist godt skyde en hvid pil efter. Så selvom jeg ikke just har blogget, har min tid foran skærmet været anderledes prioriteret.
*forbandede Facebook lang væk for at være en ond og modbydelig tidsrøver*
Jeg vil ikke sige, at travlhed med studieopgave etc. har noget at sige. Jo, selvfølgelig har den da fyldt meget, men ikke mere, end at jeg ville kunne finde tid til at blogge, hvis jeg faldt over noget, jeg bare måtte ud med. For det handler om LYST og ikke tid. Er lysten der, så kan man altid finde tid…og sådan er det i øvrigt også i forhold til andre ting i livet. Det handler om prioriteringer.
*prøvede, efter at være røget ud på et sidespor, at komme tilbage til blog-indlæggets emne*
Det andet nytårsforsæt var et ønske om at brokke mig mindre. At være mere omfavnende og forstående. Egenskaber, der ikke just harmonerer med kilderne til en stor del af denne blogs indhold: brok, kværuleren og flueknepperi. For det er jo altid lettere at brokke sig, end at sætte ind i tingene.
*tog sig selv i at frygte at virke lidt for selvhøjtidelig*
Så hvis jeg ikke skal brokke mig, hvad så? Vil det betyde en stille død for Runkedoren, eller skal jeg ændre koncept? Skal jeg blive en hverdagsblogger, der hiver interessante emner som dagens café latte-besøg og den hjemmelavede tunsalat op af hatten? Eller en akademisk blogger, der publicerer sine seneste forskningsresultater (nu skal jeg jo til at skrive speciale, sååå). Eller måske skal jeg bare tage konsekvensen og indse, at blogs er på vej ud, og at Facebook har overtaget webherredømmet?