At være sig selv

Sad og snakkede med en ven på messenger om hans kommende jobsamtaler. Han spurgte til råds, og jeg sagde: ”jeg gider ikke bruge klicheen ”vær dig selv””, som velmenende venner altid bruger som peptalk, hvis man har en jobsamtale eller date eller noget andet lettere nervepirrende.
Jeg synes det er en dum kliché, for man kan jo ikke være andre end sig selv. At man i den slags situationer, prøver at imponere lidt mere end normalt, er jo også bare sigende om ens natur og hvem man er; At man er lidt usikker på sig selv, og dermed gemmer sig bag facader.

Nå, brokkehoveder. Så fik jeg taget lidt hul på bylden. Det var ikke så meget, men der er mere i vente. Skal bare lige have banket den skriveblokade ned, som på forunderlig vis har sat sig et sted mellem mine tanker og fingre...

Koncerter...

Mit koncertår har ikke været noget at råbe højt om indtil videre. Det slår i hvert fald ikke metalefteråret 2004. Der har selvfølgelig været et par små ubetydelige livegigs, men koncerter til en billetpris på den SU-venlige side af 200 kr. tæller ikke med. Men noget tyder, at den skude er ved at vende. Check bare lige dette program for en potentiel sommertinnitus

1. juni: Garbage i KB Hallen – jeg fancyede Shirley Manson en del i mine teens. Det aggressive røde hår, kombineret med en udtværet blå make-up og en sexy sangstemme var en cocktail, der fik hormonerne i gang hos en 17-årig knægt…
Desuden var deres koncert på Roskilde 2002 lidt af en fiasko. En fuld, og ikke særlig hot afbleget miss Manson sang forkert og lyden var generelt dårlig den søndag aften på Orange Scene.

14. juni: Slipknot, Papa Roach og Helmet i KB Hallen – ok, denne koncert har godt nok lave odds. For det første har jeg set Slipknot 3 gange (hvoraf 2 var sidste år) og Papa Roach 2 gange. Desuden kender jeg ikke Helmet, og desuden er det midt i en travl eksamensperiode (selvom jeg dog ikke er en stræber, der prioriterer skolen højere end koncerter).

17. juni: Queens of The Stone Age – ok, af en eller anden grund er det ret hypede, og jeg føler næsten jeg bør se giraffen (igen). Er det et spørgsmål om økonomi, der det dog disse, der får første prioritet, nemlig:

19. juni: System of a Down i Valby Hallen – Har ikke spillet i DK før, spiller nogle totalt giftigt skruede sammen numre, der er en underfundig blanding af metal og armensk (?) folkemusik. De er ikke bange for at være pjattede i deres vokaludtryk, hvilket er fedt og modigt.

26. juni til 3. juli: Roskilde Festival – man betaler 1200 kr. for muligheden for ca. 175 koncerter. Ca. 40 navne er interessante, men de falder sammen med hinanden, så man sætter ring om ca. 20 koncerter i programmet. Reelt når man at se ca. 5…men disse 5 kunne fx være Audioslave, Eskobar, Foo Fighters, Interpol, Mew, The Tears…og dette indlæg er skrevet aftenen før, at Roskilde Festival offentliggør de resterende ca. 100 navne, så den ovenstående liste ville blive noget længere

16. juli: Sigur Ros i Store Vega – dette mystifistiske, men dybt geniale band, så jeg på Roskilde i 2003. Lå på græsset uden for Grøn Scene (undskyld, Arena-scenen) lørdag aften. Det havde måske været mere optimalt med en go plads inden i teltet, med andre dedikerede fans, der i en kollektiv ros, flød hen til den storladne og drømmende lyd, dette band får frem.

Ja, indtil videre bliver juni en travl måned. Men lad os se. Min økonomi er pt. på et niveau, hvor jeg krydser af i budgettet, hver gang jeg køber en kop kaffe eller giver en hjemløs en skilling (”Hus Forbi gider jeg ikke købe – læser det gratis på biblioteket”). Men anyway, denne herres selvdisciplin hvad økonomi angår, har alle tider været lav, så det ender nok med at jeg får set alle koncerter. Til gengæld får jeg en masse oplevelser i hatten, jeg kan fortælle om til alle mine børnebørn. Medmindre al den tinnitus jeg får med i hatten giver mig impotens…

Bortset fra det, er der jo al det løse. De små koncerter på de små spillesteder med undergrundsnavne, arrangementer på Black Cat og Club Metropolis, og så har jeg jo også årskort til Tivoli der serverer fredagsrock

At lave ingenting

Denne lørdag har jeg lavet absolut ingenting. Dvs. noget har jeg lavet, men ikke noget fornuftigt. Eller dvs. det kommer an på, hvordan man definerer fornuftigt. Jeg tvang mig selv til at gå en tur, så jeg kunne nå at nyde lidt af dagens sol. Og med NIN i cd-manden var sådan en gåtur i sumpet tømmermandsoutfit rundt om søerne ret hyggelig.

Dovenskab og magelighed, dit navn er Runkedor - der er en million ting jeg burde bruge sådan en lørdag på, hvor jeg absolut ingen planer har. Først og fremmest få læst en del til mit studie, da jeg ikke har åbnet en studierelevant bog i uger nu. Men erfaringerne viser, at jeg klarer det alligevel, så jeg mangler lissom noget motivation. Så er der alle de dejlige ikke studierelevante bøger der bare ligger og venter på at de skal udvide min horisont og gøre mig mere kultiveret. Se de film jeg har liggende, men aldrig fået set. Være kreativ på min guitar. Og så er der alle de praktiske ting man burde ordne, støvsuge, fikse det skæve skab, rydde op, sortere ens sokker osv. Men intet er jo presserende, det kan i princippet udskydes i al evighed, hvilket egentlig er lidt frustrerende.

Nå, men istedet ender man endnu en gang med at sidde bænket foran den bærbare, med fjernsynet kørende i baggrunden. Man nørder rundt i sine forskellige bookmarks, checker jævnligt de fora og communities man er tilmeldt. Sideløbende chattes på MSN og der browses rundt på forskellige sider hvor man læser nyheder, musiknyheder, lytter til ny musik, kigger på filmtrailers. Men det hele er overfladisk og halvhjertet. Man har ikke tid til at sætte sig ned og fordybe sig, da man gerne vil nå det hele. Det er i mine øjne den store ulempe ved informationssamfundet, hvor man bombarderes med nye indtryk, der skal sorteres og selekteres i. Det forcerer een til at blive multitaskende, hvilket nok er en egenskab, der bliver mere og mere nødvendig fremover. Nogle mestrer det bedre end andre. Men jeg kan ikke tro, at det ikke går ud over kvaliteten (eller kvantiteten) i et eller andet omfang, når man skal have flere bolde i luften.

Jeg beundrer dem, der har evnen til at udvælge en lille niche, og fordybe sig i den. At være ekspert inden for et eller andet snævert område. At kunne sætte sig ned og læse dagens avis fra ende til anden, uden at tænke på, hvad man går glip af. Et valg er også et fravalg.

Men på den anden side; er jeg for selvkritisk? For hvem er det egentlig der afgør hvad der er fornuftigt. Hvem er dommer? Er det bare mit eget overjeg, der har en eller anden opfattelse af, at nørderi og deslige er ukonstruktivt tidsspilde. For selvom jeg ikke har åbnet en bøg, eller sorteret mine sokker, er jeg da alligevel blevet beriget på en eller anden måde. Jeg har i det mindste fået udvidet min klæbehjerne med indsigt i andres menneskers følelser og tanker, hvilke film der skal checkes ud på natfilmsfestivalen og andet trivia, der i de rette sammenhænge kan være gode at være indehaver af

NB: mens jeg har skrevet dette indlæg, har jeg samtidig checket en musikdebat på en anden hjemmeside, fundet musik frem til winamp-playlisten, zappet rundt på tv'et og ordnet en betaling via netbank og chattet med en over MSN