søndag, oktober 28, 2007
Fødselsdagsgaver
Indtil man når en hvis alder (forskelligt fra person til person) er fødselsdagsgaver noget man giver for at fejre den der fylder år. Efter det, er fødseldagsgaver noget man giver, for at trøste den der fylder år...
mandag, oktober 22, 2007
MSN-samtale
Peder siger:
Puha - adonis hældte absint på mig i går! Kan ikke huske noget derefter, andet end der var to flinke politimænd, der ikke mente at det var en god ide at jeg lå og sov på amagerfælled! Har sår i hovedet og ondt i hagen, samt mistet min pung...Alt det efter en skide fodboldkamp!
Fodboldkampe er åbenbart roden til meget ondt...
Puha - adonis hældte absint på mig i går! Kan ikke huske noget derefter, andet end der var to flinke politimænd, der ikke mente at det var en god ide at jeg lå og sov på amagerfælled! Har sår i hovedet og ondt i hagen, samt mistet min pung...Alt det efter en skide fodboldkamp!
Fodboldkampe er åbenbart roden til meget ondt...
søndag, oktober 21, 2007
Når sprutten går ind…
…går prutten ud.
Yes, og nu fik jeg også erfaret det på egen krop. Det stinkende ikkerygningsfænomen, som opstår i byen-situationer, hvor mange mennesker er samlet på lidt plads. Troede først, at det var lidt en skrøne, men den er nu god nok. Flere gange måtte jeg tage mig selv i at holde vejret, for ikke at komme til at inhalere lidt flatulens fra andre i-byen gæster. Det er lidt vand til rygernes mølle i den ophedede rygeforbudsdebat, der vel stadig kører. Kan nærmeste se dem for mig, stående som Nelson fra Springfield og pege, mens de siger: ”Haha!”.
Nå, men det ændrer jo nok ikke på lovgivningen. I det mindste er prutter ikke sundhedsskadelige…og så minder det os jo bare om, at vi alle er mennesker…
Yes, og nu fik jeg også erfaret det på egen krop. Det stinkende ikkerygningsfænomen, som opstår i byen-situationer, hvor mange mennesker er samlet på lidt plads. Troede først, at det var lidt en skrøne, men den er nu god nok. Flere gange måtte jeg tage mig selv i at holde vejret, for ikke at komme til at inhalere lidt flatulens fra andre i-byen gæster. Det er lidt vand til rygernes mølle i den ophedede rygeforbudsdebat, der vel stadig kører. Kan nærmeste se dem for mig, stående som Nelson fra Springfield og pege, mens de siger: ”Haha!”.
Nå, men det ændrer jo nok ikke på lovgivningen. I det mindste er prutter ikke sundhedsskadelige…og så minder det os jo bare om, at vi alle er mennesker…
fredag, oktober 19, 2007
Et cigaretskod = forurening?
En stille undren
Forleden havde jeg en samtale med en ven ang. det at mange rygere ukritisk skodder deres smøger på jorden og i naturen. At de ikke tænker over, at det lille gule filter faktisk er affald på lige fod med en tom Matador Mix-pose eller papiret fra en isvaffel.
Hvorfor, egentlig? Jeg tror ikke, det er fordi at alle rygere er deciderede, hensynsløse miljøsvin. Det opfattes måske slet ikke som forurening. Sådan en lille gul og neutral fætter, er der vel ingen der lægger mærke til, alligevel? Og sådan har det jo altid været.
Det er nu heller ikke for at være hellig, at jeg skriver dette. Jeg selv har skoddet en del smøgstumper på gader og stræder gennem tiden, men er nu i højere grad blevet bevidst om, at det egentlig ikke er ok!
Men måske kræver en forbedring på det punkt en kollektiv mentalitetsændring?
Forleden havde jeg en samtale med en ven ang. det at mange rygere ukritisk skodder deres smøger på jorden og i naturen. At de ikke tænker over, at det lille gule filter faktisk er affald på lige fod med en tom Matador Mix-pose eller papiret fra en isvaffel.
Hvorfor, egentlig? Jeg tror ikke, det er fordi at alle rygere er deciderede, hensynsløse miljøsvin. Det opfattes måske slet ikke som forurening. Sådan en lille gul og neutral fætter, er der vel ingen der lægger mærke til, alligevel? Og sådan har det jo altid været.
Det er nu heller ikke for at være hellig, at jeg skriver dette. Jeg selv har skoddet en del smøgstumper på gader og stræder gennem tiden, men er nu i højere grad blevet bevidst om, at det egentlig ikke er ok!
Men måske kræver en forbedring på det punkt en kollektiv mentalitetsændring?
mandag, oktober 15, 2007
Suspekt – ”Prima Nocte”
En slags anmeldelse
For to ugers tid siden støttede jeg den danske pladebranche ved at erhverve mig de danske rappere Suspekt’s tredje album. Fire år siden er det at den danske befolkning gik rundt og sang med på ”Min pik hænger ikke mellem mine lange stænger, den står ud i vejret som en stangspringer” og ”Jeg er en hardcore panser med overskæg, der slår om sig med fuldt overlæg”. Med disse herlige gloser på et album, hvor det kantede, var mere reglen end undtagelsen, var det svært ikke at være nysgerrig på de buzzcuttede hættetrøje-beklædtes seneste bedrifter.
Og hvad synes jeg så? Ja, i må nøjes med det umiddelbare to-ugers indtryk, for der gik også lang tid før jeg faldt for ”Ingen slukker the stars”. Men jeg har da et par kommentarer:
Indtil videre har jeg et par favoritter. Jeg er lidt en sucker for gåsehudsfremkaldende rapballader, så radiohittet ”Proletar” går rent ind hos mig. Var det ikke fordi at Bai-D lægger et vers ned på denne voksne sang” ville man let kunne forveksle det med et nummer, der burde have været med på Troo. L.S. og Orgi-E’s mere voksne og seriøse sideprojekt ”Forklædt som voksen”.
”Amore infelice” er en af de sjældne slags på Suspekt-repertoiret. Temaet er ulykkelig kærlighed og viser mere følsomme og sympatiske sider af drengene. Med det cello-bærende lydbillede i verset og englekoret i omkvædet skal det ikke undre mig, at sangen nok skal få heavy rotation på Boogie-listen. Måske er det bevidst tagen pis på sig selv, men lige inden ”Amore Infelice” kommer ”Det ikk’ vores”, som er om muligt er den diametrale modsætning. Her har Orgi-E (eller forhåbentlig en fiktiv person, som han portrætter i en jeg-fortælling) været så uheldig at gøre en pige gravid i en brandert, hvilket nu har gjort ham både bittert fortrydende, grænsende til det psykopatiske. Tekstbidderne her siger vist det meste: ”Fuck skyld, du fuckin’ snylter på min sæd, for at få dit eget lille gedekid du kan lege med” og ”Parat med et oversavet til at blaffe en dame med barn i maven”.
Kunst? Tja, nogle skal nok kunne blive forargede.
Mange af numrene har i mine ører et tæt slægtskab med F.I.P.-kollegaen og homien L.O.C’s sound. Og vanen tro, medvirker han da også på et enkelt nummer (”Din Største Fan”). Fx er der nummeret ”Stikkeren er et kamera” der på en eller anden måde i sit aggressive udtryk og atmosfære en vis lighed med L.O.C.’s ”Læg den hater ned”.
”Sut den op fra slap”, hvis titel giver rare billeder for ens øjne, er vel det man kan kalde albummets bud på en ny ”Kinky Fætter”. Her er det dog ikke Orgi-E’s virilitet, der er i centrum, men nærmere manglen på det samme.
Der er et par enkelte rim her og der, hvor jeg tænker: det her er overflødigt og en tand for selvforherligende. Men Bai-D’s, Troo. L.S.’s og Orgi-E’s unikke og lækre flows gør, at jeg bærer over med det.
For to ugers tid siden støttede jeg den danske pladebranche ved at erhverve mig de danske rappere Suspekt’s tredje album. Fire år siden er det at den danske befolkning gik rundt og sang med på ”Min pik hænger ikke mellem mine lange stænger, den står ud i vejret som en stangspringer” og ”Jeg er en hardcore panser med overskæg, der slår om sig med fuldt overlæg”. Med disse herlige gloser på et album, hvor det kantede, var mere reglen end undtagelsen, var det svært ikke at være nysgerrig på de buzzcuttede hættetrøje-beklædtes seneste bedrifter.
Og hvad synes jeg så? Ja, i må nøjes med det umiddelbare to-ugers indtryk, for der gik også lang tid før jeg faldt for ”Ingen slukker the stars”. Men jeg har da et par kommentarer:
Indtil videre har jeg et par favoritter. Jeg er lidt en sucker for gåsehudsfremkaldende rapballader, så radiohittet ”Proletar” går rent ind hos mig. Var det ikke fordi at Bai-D lægger et vers ned på denne voksne sang” ville man let kunne forveksle det med et nummer, der burde have været med på Troo. L.S. og Orgi-E’s mere voksne og seriøse sideprojekt ”Forklædt som voksen”.
”Amore infelice” er en af de sjældne slags på Suspekt-repertoiret. Temaet er ulykkelig kærlighed og viser mere følsomme og sympatiske sider af drengene. Med det cello-bærende lydbillede i verset og englekoret i omkvædet skal det ikke undre mig, at sangen nok skal få heavy rotation på Boogie-listen. Måske er det bevidst tagen pis på sig selv, men lige inden ”Amore Infelice” kommer ”Det ikk’ vores”, som er om muligt er den diametrale modsætning. Her har Orgi-E (eller forhåbentlig en fiktiv person, som han portrætter i en jeg-fortælling) været så uheldig at gøre en pige gravid i en brandert, hvilket nu har gjort ham både bittert fortrydende, grænsende til det psykopatiske. Tekstbidderne her siger vist det meste: ”Fuck skyld, du fuckin’ snylter på min sæd, for at få dit eget lille gedekid du kan lege med” og ”Parat med et oversavet til at blaffe en dame med barn i maven”.
Kunst? Tja, nogle skal nok kunne blive forargede.
Mange af numrene har i mine ører et tæt slægtskab med F.I.P.-kollegaen og homien L.O.C’s sound. Og vanen tro, medvirker han da også på et enkelt nummer (”Din Største Fan”). Fx er der nummeret ”Stikkeren er et kamera” der på en eller anden måde i sit aggressive udtryk og atmosfære en vis lighed med L.O.C.’s ”Læg den hater ned”.
”Sut den op fra slap”, hvis titel giver rare billeder for ens øjne, er vel det man kan kalde albummets bud på en ny ”Kinky Fætter”. Her er det dog ikke Orgi-E’s virilitet, der er i centrum, men nærmere manglen på det samme.
Der er et par enkelte rim her og der, hvor jeg tænker: det her er overflødigt og en tand for selvforherligende. Men Bai-D’s, Troo. L.S.’s og Orgi-E’s unikke og lækre flows gør, at jeg bærer over med det.
søndag, oktober 14, 2007
Er det mon skæbnen?
Selvom jeg prøver at være videnskabelig og rationel i min livsopfattelse, kan jeg efterhånden ikke undgå at tænke på, om en højere magt mon har bestemt at det er skæbnen, at jeg skal have en dårlig kontorstols-ergonomi.
Og hvorfor siger jeg så det? Jo, jeg fik endelig diagnosticeret problemet vedr. hvorfor jeg sad dårligt. Svaret var åbenbart ikke indlysende, og som en anden Sarah Lund efterforskede jeg mysteriet til bunds. Jeg fik møvet mig til IKEA hvor jeg erhvervede mig en "Bunny"-kontorstol. En ny kontorstols-epoke kunne begynde. I dag samlede jeg så Bunny, for at erfare, at lige så snart jeg satte mig, begyndte sædet at synke. "Åh nej" og andre bortcensurede gloser opstod i mit hoved. Det er bare så typisk mit held. Prøvede dog at tænke rationelt, og ringede til IKEA, der mente at det var en defekt gaspatron, som jeg bare kunne komme ud og bytte. Man skulle bare huske kvitteringen. Som jeg selvfølgelig har været så distræt at smide ud.
Jeg tænkte derfor i alternative løsningsmuligheder. Kunne man selv fikse problemet evt. Og skyldtes problemet gaspatronen, eller evt. noget der påvirkede gaspatronen. Jeg prøvede at få gaspatronen fri fra selve sædet, men det sad fast som var det sværdet i stenen og jeg er ingen Arthur. I stedet prøvede jeg at pille ryglænnet, så stolen fik mere karakter skammel. Miraklet der så skete, var at når jeg satte mig på "skamlen", så sank sædet ikke. Jeg turde næsten ikke være glad for hurtigt. Jeg gennemtestede den ad flere omgange, og den var god nok. Den sank ikke! I eufori og lettelse blev jeg nødt til at ringe til min mor, der havde ageret konsulent løbende processen.
Problemet var nu bare, om det var ryglænet, der på en eller anden måde, havde en indflydelse på gaspatronen. For den var jo fejlfri, nu hvor ryglænet var taget af. Jeg prøvede derfor at geninstallere ryglænet med lidt mere varsomhed, og så skete problemet desværre igen. Det gav ingen mening, men ok, "skammel-modellen" sank jo ikke, så jeg pillede igen ryglænet af. Men derefter var det bare en loose-loose situation, for nu sank "skamlen" også, når jeg satte mig på den.
Jeg var vist optimistik lidt for tidligt, og det bliver jeg åbenbart straffet for. Hvad kan man lære af det?
Er jeg mon besat af ånder, hvis intention er at bevare min dårlig kontorstols-ergonomi eller er gaspatroners veje bare meget uransagelige?
Og hvorfor siger jeg så det? Jo, jeg fik endelig diagnosticeret problemet vedr. hvorfor jeg sad dårligt. Svaret var åbenbart ikke indlysende, og som en anden Sarah Lund efterforskede jeg mysteriet til bunds. Jeg fik møvet mig til IKEA hvor jeg erhvervede mig en "Bunny"-kontorstol. En ny kontorstols-epoke kunne begynde. I dag samlede jeg så Bunny, for at erfare, at lige så snart jeg satte mig, begyndte sædet at synke. "Åh nej" og andre bortcensurede gloser opstod i mit hoved. Det er bare så typisk mit held. Prøvede dog at tænke rationelt, og ringede til IKEA, der mente at det var en defekt gaspatron, som jeg bare kunne komme ud og bytte. Man skulle bare huske kvitteringen. Som jeg selvfølgelig har været så distræt at smide ud.
Jeg tænkte derfor i alternative løsningsmuligheder. Kunne man selv fikse problemet evt. Og skyldtes problemet gaspatronen, eller evt. noget der påvirkede gaspatronen. Jeg prøvede at få gaspatronen fri fra selve sædet, men det sad fast som var det sværdet i stenen og jeg er ingen Arthur. I stedet prøvede jeg at pille ryglænnet, så stolen fik mere karakter skammel. Miraklet der så skete, var at når jeg satte mig på "skamlen", så sank sædet ikke. Jeg turde næsten ikke være glad for hurtigt. Jeg gennemtestede den ad flere omgange, og den var god nok. Den sank ikke! I eufori og lettelse blev jeg nødt til at ringe til min mor, der havde ageret konsulent løbende processen.
Problemet var nu bare, om det var ryglænet, der på en eller anden måde, havde en indflydelse på gaspatronen. For den var jo fejlfri, nu hvor ryglænet var taget af. Jeg prøvede derfor at geninstallere ryglænet med lidt mere varsomhed, og så skete problemet desværre igen. Det gav ingen mening, men ok, "skammel-modellen" sank jo ikke, så jeg pillede igen ryglænet af. Men derefter var det bare en loose-loose situation, for nu sank "skamlen" også, når jeg satte mig på den.
Jeg var vist optimistik lidt for tidligt, og det bliver jeg åbenbart straffet for. Hvad kan man lære af det?
Er jeg mon besat af ånder, hvis intention er at bevare min dårlig kontorstols-ergonomi eller er gaspatroners veje bare meget uransagelige?
onsdag, oktober 10, 2007
Svar til smiley-leg
Tak for budene. Der var nogle der var tætte på:
Svarene er:
1. Osama Bin Laden
2. Hitler
3. Elvis
4. Paven
5. Picasso
6. Marge Simpson
7. Chaplin
8. Dolly Parton - Katja K var dog også et godt bud.
PB, er det dig, jeg tror det er?
Svarene er:
1. Osama Bin Laden
2. Hitler
3. Elvis
4. Paven
5. Picasso
6. Marge Simpson
7. Chaplin
8. Dolly Parton - Katja K var dog også et godt bud.
PB, er det dig, jeg tror det er?
søndag, oktober 07, 2007
Kendis-smileys
En lille gætteleg på Runkedoren. Hvilke berømtheder forestiller nedenstående smileys:
1:
(Z(:^P
2:
/:-=
3:
5:-)
4:
<+-<:)
5:
%-^
6:
****:-)
7:
CI:-=
8:
:-) 8
1:
(Z(:^P
2:
/:-=
3:
5:-)
4:
<+-<:)
5:
%-^
6:
****:-)
7:
CI:-=
8:
:-) 8
fredag, oktober 05, 2007
Facebook er vist så den helt nye dille på nettet. En ”voksen” version af MySpace, der dog efterhånden ligner MySpace i mangel på brugervenlighed. På Facebook er det i form af adskillige humoristiske applikationer, der måske var meget sjove i starten, men nu mest af alt er spam i mine øjne. De fleste profiler jeg græsser rundt på, er klistret til med Zombie/Vampire/Hotness/Grafitti/Quizzer og andre skøre features, der fjerner alle mine håb om minimalisme og overblik.
Samtidig er der også lidt ”hvem kender flest”-konkurrence over det. Folk add’er hinanden for et godt ord. Jeg får dagligt nye friend-requests. Og det er da også fint nok, for jeg er åben over for at møde nye folk. Problemet er bare, at folk ikke er særligt snakkesaglige, når man så endelig skriver til dem. Hvorfor så add’e mig som ven? Det er meget få, man egentlig har et reelt forhold til, og det at have stået i kø i Fakta med en person er næsten nok til at man kan kvalificere én som ven.
Var der ikke engang én der sagde ”less is more”
Samtidig er der også lidt ”hvem kender flest”-konkurrence over det. Folk add’er hinanden for et godt ord. Jeg får dagligt nye friend-requests. Og det er da også fint nok, for jeg er åben over for at møde nye folk. Problemet er bare, at folk ikke er særligt snakkesaglige, når man så endelig skriver til dem. Hvorfor så add’e mig som ven? Det er meget få, man egentlig har et reelt forhold til, og det at have stået i kø i Fakta med en person er næsten nok til at man kan kvalificere én som ven.
Var der ikke engang én der sagde ”less is more”
onsdag, oktober 03, 2007
Mere action, mindre knold, del 2.
Fortsat
Efter det imponerende 2-delte (der var lige en lækker frokostbuffet i mellemtiden) Jens Arentzen-foredrag var det tid til at deltage i én af de 5 workshops. Jeg havde valgt det web 2.0-fokuserende ”Er du en del af samtalen” med de unge og allestedsnærværende bibliotekarer Lunde og Angermann. Forskellige sociale teknologier (med Flickr som et meget brugt eksempel ) blev præsenteret og hele web 2.0-tanken blev debatteret og hvor vidt den er relevant i bibliotekssammenhæng.
Er man studerende på DB (hvor hele dette web 2.0-noget er et meget varmt emne for tiden), var der nok ikke så meget nyt at hente. Det var nu også mere workshoppens indgangsvinkel til emnet, der var interessant, da brugerdeltagelse i højere grad var på dagsordenen end en normal workshop. Eksempelvis blev en bærbar pc sendt rundt blandt deltagerne, så alle på den måde kunne komme med svar på et givent spørgsmål. Samtidig blev skærmbilledet med svarene vist oppe på den ene projektor. Og ja, for første gang overværede jeg en forelæsning, der benyttede sig af to projektorer.
Bus tilbage til hotellet, hvor vi havde under to timer til at nå en morfar, checke tekst-tv, sms’e moderen om at man var kommet godt til Vejle og et varmt bad. Helt sikkert lækre omgivelser i det store dobbeltværelse på Park Inn. Dog undrer det mig, at man her i 2007 på hotellerne stadig missionerer passiv aggressivt i form af ”Det Nye Testamente” der lå på nattebordet.
Aftenen var blottet for decideret faglighed. Her var det op til den enkelte at opsøge lidt faglig sparring hos sin borddame/herre/dansepartner. Ved mit bord blev der diskuteret alt fra uhensigtsmæssig børneopdragelse til hvordan man skriver jobansøgninger. Meget voksne emner, alt imens der blev brokket sig over de himmelske priser på stedets fadøl.
Lidt action til lattermusklerne, skulle der også til. Til dette job var hyret Mette Frobenius. Hun var da meget sød, men ikke lige noget revolutionerende inden for humor. Opadvendte tommelfingre fik hun dog af undertegnede, da hun dissede min aktuelle yndlingsaversion: hængerøvsmoden blandt teenagere…
Fortsættes måske i en del 3
Efter det imponerende 2-delte (der var lige en lækker frokostbuffet i mellemtiden) Jens Arentzen-foredrag var det tid til at deltage i én af de 5 workshops. Jeg havde valgt det web 2.0-fokuserende ”Er du en del af samtalen” med de unge og allestedsnærværende bibliotekarer Lunde og Angermann. Forskellige sociale teknologier (med Flickr som et meget brugt eksempel ) blev præsenteret og hele web 2.0-tanken blev debatteret og hvor vidt den er relevant i bibliotekssammenhæng.
Er man studerende på DB (hvor hele dette web 2.0-noget er et meget varmt emne for tiden), var der nok ikke så meget nyt at hente. Det var nu også mere workshoppens indgangsvinkel til emnet, der var interessant, da brugerdeltagelse i højere grad var på dagsordenen end en normal workshop. Eksempelvis blev en bærbar pc sendt rundt blandt deltagerne, så alle på den måde kunne komme med svar på et givent spørgsmål. Samtidig blev skærmbilledet med svarene vist oppe på den ene projektor. Og ja, for første gang overværede jeg en forelæsning, der benyttede sig af to projektorer.
Bus tilbage til hotellet, hvor vi havde under to timer til at nå en morfar, checke tekst-tv, sms’e moderen om at man var kommet godt til Vejle og et varmt bad. Helt sikkert lækre omgivelser i det store dobbeltværelse på Park Inn. Dog undrer det mig, at man her i 2007 på hotellerne stadig missionerer passiv aggressivt i form af ”Det Nye Testamente” der lå på nattebordet.
Aftenen var blottet for decideret faglighed. Her var det op til den enkelte at opsøge lidt faglig sparring hos sin borddame/herre/dansepartner. Ved mit bord blev der diskuteret alt fra uhensigtsmæssig børneopdragelse til hvordan man skriver jobansøgninger. Meget voksne emner, alt imens der blev brokket sig over de himmelske priser på stedets fadøl.
Lidt action til lattermusklerne, skulle der også til. Til dette job var hyret Mette Frobenius. Hun var da meget sød, men ikke lige noget revolutionerende inden for humor. Opadvendte tommelfingre fik hun dog af undertegnede, da hun dissede min aktuelle yndlingsaversion: hængerøvsmoden blandt teenagere…
Fortsættes måske i en del 3
mandag, oktober 01, 2007
Mere action, mindre knold, del 1.
Lørdag og sødnag var det tid til Biblioteksforeningens faglige landsmøde, der i år havde temaet ”Mere action, mindre knold”. Kender man bare lidt til biblioteksklicheer, ved man at en knold refererer til den hårbold i nakken, som den stereotypiske, tyssende og grå kvindelige bibliotekar har. Om man decideret kan bytte ”action” ud med ”knold” har jeg dog lidt svært ved at forestille mig, da jeg mest af alt ser en halvblodig Bruce Willis rende rundt i nakken på en lukket bibliotekarinde. Nej, temaet for landsmødet – hvis man tænker lidt mere metaforisk - var selvfølgelig, at bibliotekarernes rolle gerne skulle blive omdefineret til at blive lidt mere proaktiv og udadvendt. Lidt mindre beskedenhed og lidt mere ud over scenekanten.
Med alt for lidt søvn i bagagen indfandt vi os lidt over kl. 10 lørdag formiddag på ToRVEhallerne i Vejle, hvor weekendens aktiviteter skulle finde sted. En weekend med energiske foredrag, workshops, festmiddag, rødstrømpeagtig stå-op-komik, livemusik og lidt flere foredrag og meget lidt tid til søvn lå foran os. Den beskedne plads som den manglende søvn havde i bagagen, levnede til gengæld plads til en overflod af gode inputs, man kunne tage med hjem igen.
Jens Arentzen var den første action-man vi skulle opleve på ToRVEhallernes store scene. Jeg husker ham bedst som Ulrik Varnæs i Matador og ung betjent i ”Én gang strømer”, så det var sjovt at se ham i en lidt ældre version. Han var sat på programmet for at formidle sin viden om kommunikation og kropssprog. Der blev hevet masser af gode lommefilosofiske pointer op af hatten. Ting, man egentlig nok vidste, men som Jens fik sat ord på. Der blev snakket om ”driveren” (udtales på dansk), ”forstyrrelsen” og ”siddetypen” med lige dele humor, vanvid og alvor. Et par små øvelser publikum imellem, blev det da også til, og manden forlod scenen med den største klapsalve, jeg har hørt længe.
Der var mange flere indtryk, men dem får i næste del, som uploades én af de nærmeste dage. Jeg har en tendens til at skrive meget lange indlæg, og jeg har et indtryk af, at bloglæsere mister interessen/lysten, hvis et blogindlæg er for langt. Det kan jeg i hvert fald selv gøre. Derfor vil jeg nu (og fremover) dele indlæg op i flere dele, de altså er ”opdelingsegnede”. Giv gerne noget feedback på, om i syntes om det er en god eller dårlig ide.
Med alt for lidt søvn i bagagen indfandt vi os lidt over kl. 10 lørdag formiddag på ToRVEhallerne i Vejle, hvor weekendens aktiviteter skulle finde sted. En weekend med energiske foredrag, workshops, festmiddag, rødstrømpeagtig stå-op-komik, livemusik og lidt flere foredrag og meget lidt tid til søvn lå foran os. Den beskedne plads som den manglende søvn havde i bagagen, levnede til gengæld plads til en overflod af gode inputs, man kunne tage med hjem igen.
Jens Arentzen var den første action-man vi skulle opleve på ToRVEhallernes store scene. Jeg husker ham bedst som Ulrik Varnæs i Matador og ung betjent i ”Én gang strømer”, så det var sjovt at se ham i en lidt ældre version. Han var sat på programmet for at formidle sin viden om kommunikation og kropssprog. Der blev hevet masser af gode lommefilosofiske pointer op af hatten. Ting, man egentlig nok vidste, men som Jens fik sat ord på. Der blev snakket om ”driveren” (udtales på dansk), ”forstyrrelsen” og ”siddetypen” med lige dele humor, vanvid og alvor. Et par små øvelser publikum imellem, blev det da også til, og manden forlod scenen med den største klapsalve, jeg har hørt længe.
Der var mange flere indtryk, men dem får i næste del, som uploades én af de nærmeste dage. Jeg har en tendens til at skrive meget lange indlæg, og jeg har et indtryk af, at bloglæsere mister interessen/lysten, hvis et blogindlæg er for langt. Det kan jeg i hvert fald selv gøre. Derfor vil jeg nu (og fremover) dele indlæg op i flere dele, de altså er ”opdelingsegnede”. Giv gerne noget feedback på, om i syntes om det er en god eller dårlig ide.
Abonner på:
Opslag (Atom)
