Er det mon skæbnen?

Selvom jeg prøver at være videnskabelig og rationel i min livsopfattelse, kan jeg efterhånden ikke undgå at tænke på, om en højere magt mon har bestemt at det er skæbnen, at jeg skal have en dårlig kontorstols-ergonomi.

Og hvorfor siger jeg så det? Jo, jeg fik endelig diagnosticeret problemet vedr. hvorfor jeg sad dårligt. Svaret var åbenbart ikke indlysende, og som en anden Sarah Lund efterforskede jeg mysteriet til bunds. Jeg fik møvet mig til IKEA hvor jeg erhvervede mig en "Bunny"-kontorstol. En ny kontorstols-epoke kunne begynde. I dag samlede jeg så Bunny, for at erfare, at lige så snart jeg satte mig, begyndte sædet at synke. "Åh nej" og andre bortcensurede gloser opstod i mit hoved. Det er bare så typisk mit held. Prøvede dog at tænke rationelt, og ringede til IKEA, der mente at det var en defekt gaspatron, som jeg bare kunne komme ud og bytte. Man skulle bare huske kvitteringen. Som jeg selvfølgelig har været så distræt at smide ud.

Jeg tænkte derfor i alternative løsningsmuligheder. Kunne man selv fikse problemet evt. Og skyldtes problemet gaspatronen, eller evt. noget der påvirkede gaspatronen. Jeg prøvede at få gaspatronen fri fra selve sædet, men det sad fast som var det sværdet i stenen og jeg er ingen Arthur. I stedet prøvede jeg at pille ryglænnet, så stolen fik mere karakter skammel. Miraklet der så skete, var at når jeg satte mig på "skamlen", så sank sædet ikke. Jeg turde næsten ikke være glad for hurtigt. Jeg gennemtestede den ad flere omgange, og den var god nok. Den sank ikke! I eufori og lettelse blev jeg nødt til at ringe til min mor, der havde ageret konsulent løbende processen.

Problemet var nu bare, om det var ryglænet, der på en eller anden måde, havde en indflydelse på gaspatronen. For den var jo fejlfri, nu hvor ryglænet var taget af. Jeg prøvede derfor at geninstallere ryglænet med lidt mere varsomhed, og så skete problemet desværre igen. Det gav ingen mening, men ok, "skammel-modellen" sank jo ikke, så jeg pillede igen ryglænet af. Men derefter var det bare en loose-loose situation, for nu sank "skamlen" også, når jeg satte mig på den.
Jeg var vist optimistik lidt for tidligt, og det bliver jeg åbenbart straffet for. Hvad kan man lære af det?

Er jeg mon besat af ånder, hvis intention er at bevare min dårlig kontorstols-ergonomi eller er gaspatroners veje bare meget uransagelige?