onsdag, oktober 29, 2008

Behov for vrede

"Giv mig nu bare ret i mine negative fordomme! Så ville jeg få stillet mit behov for at føle vrede."
Ukendt

tirsdag, oktober 28, 2008

Koncerter coming up:

Den sikre:
Slipknot, Machine Head og Children of Bodom i KB Hallen, 13. november.
Jeg er faldet lidt af på den hvad angår den metallisk klingende musik. Men Slipknot er en god gammel kending, der for mig både står som leverandører af nogle solide albums og koncerter. På trods af deres masketrip og appelleren til knægte i præ-konfirmationsalderen kan de stadig imponere undertegnede og skubbende tredive blogskribent. Deres seneste udspil "All hope is gone" giver blot genren endnu mere håb, og at de har nogle andre af mine favoritter (Machine Head) med som opvarmning, er kun et plus.

Måske'erne
Late of the Pier på Loppen, 2. november
Kender dem egentlig ikke voldsomt, men de små smagsprøver jeg har fået, har trigget min nysgerrighed mere end godt er.

Beta Satan på Loppen, 14. november
Hvis tinittussen efter torsdagens Slipknot-koncert ikke er for slem, er jeg højst sandsynlig at finde på Loppen, hvor danske beta satan skærer sig igennem hashtågerne med knviskarpe indie-heavyriffs og en energisk (og ærkejysk) K.R. Hansen i front

Ladytron på Loppen, 6. december
Jeg gik til min moderate fortrydelse glip af disse kvindelige electroclashere, da de åbnede for Nine Inch Nails sidste år. Nu er der så muligheden for revanche...Og så er det jo en lørdag!

Nyt og gammelt

Jeg ved sgu' ikke hvad jeg skal blogge om mere...

Jeg har fået nyt/gammelt job og ny bolig venter lige om lidt.