Flere nyhedsmedier (bl.a. TV2 Nyhederne) fokuserede i går på den nye parkeringsfidus som mange bilejere benytter sig af for at parkere ulovligt og slippe for bøde. Fidusen var udførligt beskrevet suppleret med oplysninger om at gerningsmændene i de fleste tilfælde ikke blev opdaget. Politiet prioriterede nemlig ikke denne form for kriminalitet særlig højt og P-vagterne var magtesløse. Umiddelbart virkede det ikke til at der var en løsning på problemet, så here you go alle jer svage sjæle med parkeringsproblemer i indre by!
Jeg undrede mig om det var programmet: ”Tips til at begå kriminalitet uden at blive opdaget” eller TV2 Nyhederne jeg sad og så…
torsdag, august 30, 2007
Hvilken afspiller
Hej
Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilken afspiller som folk foretrækker til at afspille musik på computeren. Kom gerne med forslag i kommentarfeltet til hvorfor i foretrækker den ene frem for den anden.
Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilken afspiller som folk foretrækker til at afspille musik på computeren. Kom gerne med forslag i kommentarfeltet til hvorfor i foretrækker den ene frem for den anden.
onsdag, august 29, 2007
Unicef og hjemløshed
Jeg gik en tur på Strøget. Jeg passerede en af disse her unge og meget smilende personer med en blok og en blå trøje med teksten Unicef. Min erfaring med dem er ikke så heldig, da det virker lidt til, at deres eneste formål, er at give os der tilnærmelsesvis har et budget med overskud til at tænke på os selv, dårlig samvittighed. Jeg var denne gang heldigvis ikke selv offer for ”har du lige 2 minutter?”-salgstalen. Knægten i Unicef-trøjen var i øvrigt selv så skinny, at man næsten kunne mistænke ham for at samle ind til mad til sig selv. Få meter fra ham, dog uden yderligere sammenhæng, sad en tyk, hjemløs mand op af muren med et skilt: ”Jeg er sulten”.
Jeg havde svært ved ikke at studse over den lettere ironi i situationen.
Jeg havde svært ved ikke at studse over den lettere ironi i situationen.
tirsdag, august 28, 2007
Nyt musik i fitnesscentret, tak.
Når man står der på løbebåndet i fitnesscentret og skal have tilbagelagt sine 2,5 fantomkilometer, er det ikke just motiverende at høre Radio100FM’s repertoire af hhv. fløde og sukkerpop, med et BPM på max 80 og mere egnet til kinddans…og kinddans er altså ikke just noget man brænder særligt mange kalorier af! Nej, giv mig i stedet noget aggressivt EBM. Hvad enten man kan lide det eller ej, er aggressivt og hårdt musik noget mere belejligt til at motivere én til at få pulsen, motivationen og antallet af forbrændte kalorier i top.
lørdag, august 25, 2007
2900 Happiness
www.tv3.dk/2900
Hvorfor ser de mon så sure ud her på pressebilledet til Hvide Løgnes efterfølger. Indgyder det mon til større respekt, hvis de skuler ondt til kameraet? Giver det os et indtryk af, at de er en del af den danske skuespiller-elite, hvis de kan undgå at smile?
Hvorfor ser de mon så sure ud her på pressebilledet til Hvide Løgnes efterfølger. Indgyder det mon til større respekt, hvis de skuler ondt til kameraet? Giver det os et indtryk af, at de er en del af den danske skuespiller-elite, hvis de kan undgå at smile?
torsdag, august 23, 2007
Mine lettest tjente 400 kr.
Torsdag eftermiddag indfandt jeg mig på Scandic Hotel. Via et online-analysebureau, jeg er tilmeldt var jeg blevet udvalgt til at deltage i et større fokusgruppe interview med fokus på radiomusik. Ikke at jeg hører synderlig meget radio, men det er svært at sige nej til at deltage, når belønningen er 400 skattefrie kroner for 2½ times ulejlighed, og man mere eller mindre inddirekte har muligheden for at påvirke de radiostationernes playlister i en mere gunstig retning.
Interview-lederne forklarede, at vi alle udvalgte (vi var vel 70-100 i alt) var nøje screenet, og at vi var et ”sample” af den samlede befolkning, og derfor repræsenterede hver enkelt ca. 1000 danskere. Sikke et ansvar at have på sine skuldre. Eller skal man sige: sikken en magt? Ikke at jeg har så meget storhedsvanvid at jeg tror at mine svar virkelig vil batte. Men hey, jeg tjente ind til den Marilyn Manson-billet jeg lige har udfordret mit budget med, ved at disse og rose musik vha. en slags fjernbetjeningsdims, der skulle give hvert enkelt sang en karakter mellem 0 og 100.
Marilyn Manson var der dog ikke meget af i det udvalg af musik vi fik spillet og skulle evaluere. Det hårdeste må have været enten Bon Jovi eller Nickelback. Alt musik vi hørte havde en stor og fed mærkat, der hed POP, så det var under disse præmisser, at jeg valgte mine karakterer til numrene.
Jeg droppede min indre kulturradikale snob og gav topkarakterer til Roxette, Madonna, Level 42 og meget andet godt 80’er-pop, der berigede og agerede soundtrack til min barndom. Skal disse radiostationer om nødvendigt spille pop, kan det jo lige så godt være det, man hæfter gode barndomsminder på.
Simply Red (som altid har fundet lige så irriterende som hans hår er stort og rødt) og det nyere George Michael fik tilsvarende dårlige karakterer. Det frydede mig også, at jeg fik muligheden for endelig at give min uforbeholdne mening om Rihannas ”Umbrella”. Min mening var i dette tilfælde manifesteret i et meget hurtigt og panisk drej mod 0 på skrueknappen på måleren. Men der var måske heller ikke ydet helt retfærdighed mod den kønne Rihanna, da nummeret i mit hoved har fået en ærgerlig The Voice-association (jeg kan ikke være i fitnesscenter en tilfældig dag i en times tid uden at have hørt det mindst 3 gange, når jeg igen forlader stedet 600 kalorier lettere).
Som sagt, de lettest tjente 400 kr. længe. Den ubehagelige konsekvens er så måske, at jeg har klæbrig 80’erpop på hjernen de næste par dage.
Interview-lederne forklarede, at vi alle udvalgte (vi var vel 70-100 i alt) var nøje screenet, og at vi var et ”sample” af den samlede befolkning, og derfor repræsenterede hver enkelt ca. 1000 danskere. Sikke et ansvar at have på sine skuldre. Eller skal man sige: sikken en magt? Ikke at jeg har så meget storhedsvanvid at jeg tror at mine svar virkelig vil batte. Men hey, jeg tjente ind til den Marilyn Manson-billet jeg lige har udfordret mit budget med, ved at disse og rose musik vha. en slags fjernbetjeningsdims, der skulle give hvert enkelt sang en karakter mellem 0 og 100.
Marilyn Manson var der dog ikke meget af i det udvalg af musik vi fik spillet og skulle evaluere. Det hårdeste må have været enten Bon Jovi eller Nickelback. Alt musik vi hørte havde en stor og fed mærkat, der hed POP, så det var under disse præmisser, at jeg valgte mine karakterer til numrene.
Jeg droppede min indre kulturradikale snob og gav topkarakterer til Roxette, Madonna, Level 42 og meget andet godt 80’er-pop, der berigede og agerede soundtrack til min barndom. Skal disse radiostationer om nødvendigt spille pop, kan det jo lige så godt være det, man hæfter gode barndomsminder på.
Simply Red (som altid har fundet lige så irriterende som hans hår er stort og rødt) og det nyere George Michael fik tilsvarende dårlige karakterer. Det frydede mig også, at jeg fik muligheden for endelig at give min uforbeholdne mening om Rihannas ”Umbrella”. Min mening var i dette tilfælde manifesteret i et meget hurtigt og panisk drej mod 0 på skrueknappen på måleren. Men der var måske heller ikke ydet helt retfærdighed mod den kønne Rihanna, da nummeret i mit hoved har fået en ærgerlig The Voice-association (jeg kan ikke være i fitnesscenter en tilfældig dag i en times tid uden at have hørt det mindst 3 gange, når jeg igen forlader stedet 600 kalorier lettere).
Som sagt, de lettest tjente 400 kr. længe. Den ubehagelige konsekvens er så måske, at jeg har klæbrig 80’erpop på hjernen de næste par dage.
onsdag, august 22, 2007
SU-loftet
Det meste af denne sommer har jeg nærmest arbejdet fuldtid på mit studiejob. Pengene er gode, jeg har tiden til det, og det giver mig en masse erhvervserfaring at bruge min dagligdag i en virksomhed frem for bare at fede den derhjemme.
Det er dog et uomtvisteligt faktum, at jeg med den arbejdsmængde kommer til at tjene for meget i forhold til SU-reglerne. Der er jo et loft, der gør, at tjener man får meget på sit studiejob, er man forpligtet til enten at skære noget SU fra, eller betale SU fra på et tidspunkt. I mit tilfælde betyder det så, at jeg enten skal melde noget SU fra eller bide i det sure æble og få en regning af SU-styrelsen en gang næste år. Et andet alternativ er, at jeg skal lade være med at arbejde så meget. Og det er jo ikke engang fordi jeg arbejder meget, måske 30 timer om ugen her i ferien.
Regeringens ræsonnement er altså noget i stil med dette; at har jeg overskud til både et studie et studiejob med flere timer end gennemsnittet, så har jeg vel også overskud til at undvære SU’en?
Skal jeg se sagen fra den anden side, og det skal man vel, for jeg tvivler ikke på, at denne lov har været debatteret til hudløshed i Folketinget. Jeg vil ikke være et utaknemmeligt brokkehovede, der bare siger ”det er for dårligt”. Men som jeg ser det, har jeg umiddelbart to bud på hvorfor man har indført dette loft:
1: regeringen har ikke har interesse i at finansiere nogen, som de mener godt kan klare sig selv
2: regeringen fryger at, hvis man tjener for meget er det et tegn på at man arbejder for meget, hvilket er et tegn på at man vil komme til at forsømme studiet.
Det er bare mine antagelser, og giv mig endelig lidt modspil her. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er sat synderligt ind i bevæggrundene for denne lov, hvorfor jeg smider et blogindlæg ud i plenum til at gøre mig klogere.
Alligevel tillader jeg mig dog at modsvare mine to bud:
1: Det virker lidt til at det er Robin Hood-syndromet, der regerer her, og tager jeg de socialistiske briller på, er det let at se pointen. Problemet er bare, at loven skærer alle over én kam, og ikke tager højde for at den enkelte studerendes økonomi kan være meget forskellig fra hans studiekammerat. Den ene er måske heldig at have fået en ungdomsbolig til 2300 kr./måneden, hvor den anden sidder i en ejerlejlighed til det dobbelte. En har måske behov for at se en psykolog til 800 kr. om måneden og en anden bruger en mindre formue på medicin, kiropraktor eller andre faste udgifter man ikke blot lige kan sløjfe.
Så hvad ville der ske, hvis de lod os tjene hvad vi ville? De er jo ikke fordi at der er nogle direkte udgifter ved at jeg arbejder mere? Nej, tværtimod. Ved at jeg arbejder mere, er jeg med til at holde samfundsmøllen i gang. Både ved de ekstra skatteindtægter, som mine ekstra arbejdstimer giver, men også det øgede forbrug (og deraf potentielle momsindtægter), jeg utvivlsomt vil få, når jeg får flere penge mellem hænderne. Desuden prioriterer jeg jo selv min tid. Måske kører jeg hårdt på i en periode, så jeg har det økonomiske overskud til at forsørge mig selv i en anden og arbejdsløs periode.
2: Dette argument har et let pædagogisk islæt ved at regeringen går ind og regulerer de studerende i frygt for at for meget studiearbejde vil gå ud over kvaliteten af deres studie. Det er en meget idealistisk tanke, men også her er reglen rigid. For ja, måske er der nogle der vil komme til at arbejde for meget, hvilket gør, at de forsømmer studiet, og måske er længere tid om at blive færdige. Men der er helt sikkert også nogen, der sagtens kan prioritere og har overskuddet til begge dele. Igen må jeg hive mig selv ind som eksempel :-). I et års tid har jeg læst på en kandidatuddannelse. Jeg har haft studiejobbet ca. 12-15 timer ugentligt, og måske lidt ekstra når der var ferier. Jeg kan dog ikke se, hvordan det på nogen måde forringede kvaliteten af min studiegang.
Jeg kom igennem med gode karakterer og ros for gode opgaver. Men dette overskud har jeg nu måttet bøde for, da jeg forleden skulle betale ca. 1500 kr. tilbage til SU-Styrelsen. Jeg vil gerne indrømme, at det første år var den ”lette” del af min kandidatuddannelse. Det er først nu her på andet år, at det virkelig batter, og til januar begynder jeg forhåbentligt på mit speciale, der selvfølgelig skal prioriteres højt. Måske så højt, at jeg må skære ned på studiearbejdet i en længere periode. Men der er jo desværre ikke en regel for at tjene for lidt, og jeg får ikke ekstra SU, hvis jeg skærer ned på arbejdstimer. SU-reglerne begrænser mig i mine muligheder for at prioritere.
Det minder mig lidt om postvæsenets regler for porto på breve. Underfrankerer du, får du en bøde, men du får ikke en godtgørelse, hvis du overfrankerer.
Det er dog et uomtvisteligt faktum, at jeg med den arbejdsmængde kommer til at tjene for meget i forhold til SU-reglerne. Der er jo et loft, der gør, at tjener man får meget på sit studiejob, er man forpligtet til enten at skære noget SU fra, eller betale SU fra på et tidspunkt. I mit tilfælde betyder det så, at jeg enten skal melde noget SU fra eller bide i det sure æble og få en regning af SU-styrelsen en gang næste år. Et andet alternativ er, at jeg skal lade være med at arbejde så meget. Og det er jo ikke engang fordi jeg arbejder meget, måske 30 timer om ugen her i ferien.
Regeringens ræsonnement er altså noget i stil med dette; at har jeg overskud til både et studie et studiejob med flere timer end gennemsnittet, så har jeg vel også overskud til at undvære SU’en?
Skal jeg se sagen fra den anden side, og det skal man vel, for jeg tvivler ikke på, at denne lov har været debatteret til hudløshed i Folketinget. Jeg vil ikke være et utaknemmeligt brokkehovede, der bare siger ”det er for dårligt”. Men som jeg ser det, har jeg umiddelbart to bud på hvorfor man har indført dette loft:
1: regeringen har ikke har interesse i at finansiere nogen, som de mener godt kan klare sig selv
2: regeringen fryger at, hvis man tjener for meget er det et tegn på at man arbejder for meget, hvilket er et tegn på at man vil komme til at forsømme studiet.
Det er bare mine antagelser, og giv mig endelig lidt modspil her. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er sat synderligt ind i bevæggrundene for denne lov, hvorfor jeg smider et blogindlæg ud i plenum til at gøre mig klogere.
Alligevel tillader jeg mig dog at modsvare mine to bud:
1: Det virker lidt til at det er Robin Hood-syndromet, der regerer her, og tager jeg de socialistiske briller på, er det let at se pointen. Problemet er bare, at loven skærer alle over én kam, og ikke tager højde for at den enkelte studerendes økonomi kan være meget forskellig fra hans studiekammerat. Den ene er måske heldig at have fået en ungdomsbolig til 2300 kr./måneden, hvor den anden sidder i en ejerlejlighed til det dobbelte. En har måske behov for at se en psykolog til 800 kr. om måneden og en anden bruger en mindre formue på medicin, kiropraktor eller andre faste udgifter man ikke blot lige kan sløjfe.
Så hvad ville der ske, hvis de lod os tjene hvad vi ville? De er jo ikke fordi at der er nogle direkte udgifter ved at jeg arbejder mere? Nej, tværtimod. Ved at jeg arbejder mere, er jeg med til at holde samfundsmøllen i gang. Både ved de ekstra skatteindtægter, som mine ekstra arbejdstimer giver, men også det øgede forbrug (og deraf potentielle momsindtægter), jeg utvivlsomt vil få, når jeg får flere penge mellem hænderne. Desuden prioriterer jeg jo selv min tid. Måske kører jeg hårdt på i en periode, så jeg har det økonomiske overskud til at forsørge mig selv i en anden og arbejdsløs periode.
2: Dette argument har et let pædagogisk islæt ved at regeringen går ind og regulerer de studerende i frygt for at for meget studiearbejde vil gå ud over kvaliteten af deres studie. Det er en meget idealistisk tanke, men også her er reglen rigid. For ja, måske er der nogle der vil komme til at arbejde for meget, hvilket gør, at de forsømmer studiet, og måske er længere tid om at blive færdige. Men der er helt sikkert også nogen, der sagtens kan prioritere og har overskuddet til begge dele. Igen må jeg hive mig selv ind som eksempel :-). I et års tid har jeg læst på en kandidatuddannelse. Jeg har haft studiejobbet ca. 12-15 timer ugentligt, og måske lidt ekstra når der var ferier. Jeg kan dog ikke se, hvordan det på nogen måde forringede kvaliteten af min studiegang.
Jeg kom igennem med gode karakterer og ros for gode opgaver. Men dette overskud har jeg nu måttet bøde for, da jeg forleden skulle betale ca. 1500 kr. tilbage til SU-Styrelsen. Jeg vil gerne indrømme, at det første år var den ”lette” del af min kandidatuddannelse. Det er først nu her på andet år, at det virkelig batter, og til januar begynder jeg forhåbentligt på mit speciale, der selvfølgelig skal prioriteres højt. Måske så højt, at jeg må skære ned på studiearbejdet i en længere periode. Men der er jo desværre ikke en regel for at tjene for lidt, og jeg får ikke ekstra SU, hvis jeg skærer ned på arbejdstimer. SU-reglerne begrænser mig i mine muligheder for at prioritere.
Det minder mig lidt om postvæsenets regler for porto på breve. Underfrankerer du, får du en bøde, men du får ikke en godtgørelse, hvis du overfrankerer.
tirsdag, august 21, 2007
Dansk på engelsk
"Du taler sproget med en fjoget københavnsk accent,
det er skufle, men det fatter du sgu nok engang”
MC Einar, ”Provokerer, onanerer”, 1988
I en af dagens gratisaviser faldt jeg over en artikel der omhandlede at danske musikere der gør sig på engelsk får megen lidt succes i det store udland, og især i USA. Artiklen påpegede at mange danske kunstneres engelskkundskaber slet ikke kan hamle op med deres amerikanske kollegaer, som i sig selv er logisk nok. I amerikanernes (og briternes, vel) ører er mange danskeres engelsktekstede sange ret banale, da danskere simpelthen mangler de ekstra dimensioner i sproget. Nemlig, at det engelske/amerikanske sprog ikke blot er et værktøj man hiver op af værktøjskassen, når der skal skrives en sang. Det handler om at leve sig ind i sproget, dyrke det, drømme det, indånde det, tænke det. Dagligt. At man som dansk kunstner med et blot gennemsnitligt engelsk har forventninger om at slå igennem i USA (som der i forvejen har en massiv konkurrence i musikbranchen) er det vel med lige så gode odds som det nuværende Brøndby IF-mandskab har for at vinde i en udebanekamp mod FC Barcelona…hvor BIF altså er bagud 3-0 og har to mand udvist…OG der piftes hver gang en Brøndby-spiller har bolden…OG dommeren er bestukket af den spanske regering…
I sandsynlighedsberegningen for et dansk bands chance for at få udenlandsk succes, skal så også lige medregnes grammatisk dårligdom og accenter, der vil få Arnold S. til at lyde som indfødt amerikaner.
Når det er sagt, så er der er i mine øjne således heller ikke særlig meget kunstnerisk integritet i at tænke i profit og succes, som vel er en af de primære grunde til at synge på engelsk?
For et par år siden fik en række dansksprogede bands ekstra meget airplay i mainstream radioen. Det var som om, at det var blevet moderne at synge på dansk igen, og der blev snakket om ”den danske bølge” som et nyt kulturelt fænomen. Jeg var komplet uforstående. For mig forekom det fuldstændig naturligt, at man sang på sit modersmål.
Hvorfor skulle disse bands nu have skudt en masse motiver i skoene, blot fordi at de altså ikke havde behov for at være ”seje” og internationale? For ja, synger man på dansk, så begrænser man sig selv til at allerhøjest at få succes inden for landets grænser. Men igen, hvor mange engelsksprogede danske bands er det lige, der har lagt udlandet for deres fødder? Ironisk nok er det sjovt at erfare, at et band som netop har haft meget succes i USA er dansksprogede Under Byen. Måske fordi at den charmerende kompromisløshed tiltaler, modsat de mange engelsksprogede ”wannabe’s”, der blot lyder som tamme kopier af noget, der bliver fremstillet på metervarebasis i USA?
En masse håbefulde upcomingbands præsenterer deres hjemmesider med et amputeret, men ambitiøst engelsk. Åbenbart hellere lefle for den lille promille af potentielle internationale interesserede, frem for den umiddelbare målgruppe; danskerne.
Jaja, jeg kan jo også godt se det fra den anden side. Vi fleste forstår jo engelsk, og vi kan lige så godt vænne og forberede os til globaliseringens indtog. Jeg er da heller ikke udviklingsforskrækket eller stemmer Dansk Folkeparti, men ”hvis en mand han ikke kan, så skal han helt la’ vær’”, siger jeg bare, for lige at runde af med endnu et Einar-citat.
Også i fodboldbranchen mærker man angloficeringen. Flere danske klubber har taget betegnelsen ”FC” (Football Club) til sig. ”Boldklub” minder nok for meget om Knud Lundberg og Sofus Krølben. Men hvis det skal være så internationalt, hvad er så pointen med Champions League og europacup, hvor det netop burde handle om nationalfølelsen, når man holder med de danske hold? Globalisering er i mange henseende fint nok, men det mister charmen, når der assimileres og hvis de enkelte lande ikke får lov til at beholde deres særpræg.
Ovenstående er udelukkende baseret på mine egne antagelser, tolkninger, forestillinger og refleksioner og intet kan bevises videnskabeligt.
det er skufle, men det fatter du sgu nok engang”
MC Einar, ”Provokerer, onanerer”, 1988
I en af dagens gratisaviser faldt jeg over en artikel der omhandlede at danske musikere der gør sig på engelsk får megen lidt succes i det store udland, og især i USA. Artiklen påpegede at mange danske kunstneres engelskkundskaber slet ikke kan hamle op med deres amerikanske kollegaer, som i sig selv er logisk nok. I amerikanernes (og briternes, vel) ører er mange danskeres engelsktekstede sange ret banale, da danskere simpelthen mangler de ekstra dimensioner i sproget. Nemlig, at det engelske/amerikanske sprog ikke blot er et værktøj man hiver op af værktøjskassen, når der skal skrives en sang. Det handler om at leve sig ind i sproget, dyrke det, drømme det, indånde det, tænke det. Dagligt. At man som dansk kunstner med et blot gennemsnitligt engelsk har forventninger om at slå igennem i USA (som der i forvejen har en massiv konkurrence i musikbranchen) er det vel med lige så gode odds som det nuværende Brøndby IF-mandskab har for at vinde i en udebanekamp mod FC Barcelona…hvor BIF altså er bagud 3-0 og har to mand udvist…OG der piftes hver gang en Brøndby-spiller har bolden…OG dommeren er bestukket af den spanske regering…
I sandsynlighedsberegningen for et dansk bands chance for at få udenlandsk succes, skal så også lige medregnes grammatisk dårligdom og accenter, der vil få Arnold S. til at lyde som indfødt amerikaner.
Når det er sagt, så er der er i mine øjne således heller ikke særlig meget kunstnerisk integritet i at tænke i profit og succes, som vel er en af de primære grunde til at synge på engelsk?
For et par år siden fik en række dansksprogede bands ekstra meget airplay i mainstream radioen. Det var som om, at det var blevet moderne at synge på dansk igen, og der blev snakket om ”den danske bølge” som et nyt kulturelt fænomen. Jeg var komplet uforstående. For mig forekom det fuldstændig naturligt, at man sang på sit modersmål.
Hvorfor skulle disse bands nu have skudt en masse motiver i skoene, blot fordi at de altså ikke havde behov for at være ”seje” og internationale? For ja, synger man på dansk, så begrænser man sig selv til at allerhøjest at få succes inden for landets grænser. Men igen, hvor mange engelsksprogede danske bands er det lige, der har lagt udlandet for deres fødder? Ironisk nok er det sjovt at erfare, at et band som netop har haft meget succes i USA er dansksprogede Under Byen. Måske fordi at den charmerende kompromisløshed tiltaler, modsat de mange engelsksprogede ”wannabe’s”, der blot lyder som tamme kopier af noget, der bliver fremstillet på metervarebasis i USA?
En masse håbefulde upcomingbands præsenterer deres hjemmesider med et amputeret, men ambitiøst engelsk. Åbenbart hellere lefle for den lille promille af potentielle internationale interesserede, frem for den umiddelbare målgruppe; danskerne.
Jaja, jeg kan jo også godt se det fra den anden side. Vi fleste forstår jo engelsk, og vi kan lige så godt vænne og forberede os til globaliseringens indtog. Jeg er da heller ikke udviklingsforskrækket eller stemmer Dansk Folkeparti, men ”hvis en mand han ikke kan, så skal han helt la’ vær’”, siger jeg bare, for lige at runde af med endnu et Einar-citat.
Også i fodboldbranchen mærker man angloficeringen. Flere danske klubber har taget betegnelsen ”FC” (Football Club) til sig. ”Boldklub” minder nok for meget om Knud Lundberg og Sofus Krølben. Men hvis det skal være så internationalt, hvad er så pointen med Champions League og europacup, hvor det netop burde handle om nationalfølelsen, når man holder med de danske hold? Globalisering er i mange henseende fint nok, men det mister charmen, når der assimileres og hvis de enkelte lande ikke får lov til at beholde deres særpræg.
Ovenstående er udelukkende baseret på mine egne antagelser, tolkninger, forestillinger og refleksioner og intet kan bevises videnskabeligt.
fredag, august 17, 2007
Marilyn Museon
Der er sket en del på kalenderen siden dette indlæg.
To "must see"-koncerter er blevet offentliggjort inden for den seneste uge og jeg har netop voldtaget Billetlugen.dk for at sikre mig en billet til Muse i KB Hallen 24. oktober. De leverede et habilt show på Orange Scene søndag aften, hvor der stadig var høj sol, men glæder mig til at opleve dem i mere "intime" rammer, hvor det i højere grad foregår på deres præmisser.
På mandag starter billetsalget til Marilyn Manson-sankta lucia i Valby Hallen den 14. december. Jeg må indrømme, at hans seneste to skiver ikke helt har haft samme indvirkning på mig, som tidligere, men er trods alt en oplevelse værd.
To "must see"-koncerter er blevet offentliggjort inden for den seneste uge og jeg har netop voldtaget Billetlugen.dk for at sikre mig en billet til Muse i KB Hallen 24. oktober. De leverede et habilt show på Orange Scene søndag aften, hvor der stadig var høj sol, men glæder mig til at opleve dem i mere "intime" rammer, hvor det i højere grad foregår på deres præmisser.
På mandag starter billetsalget til Marilyn Manson-sankta lucia i Valby Hallen den 14. december. Jeg må indrømme, at hans seneste to skiver ikke helt har haft samme indvirkning på mig, som tidligere, men er trods alt en oplevelse værd.
onsdag, august 15, 2007
Klynkerygerne i forbudsdebatten
Det er dog utroligt, hvilke argumenter man skal høre på, i den meget aktuelle rygeforbudsdebat.
Nogle af de stakkels rygere føler sig hetzet. For det går jo ud over deres personlige frihed, at de ikke må tænde sig en smøg hvor de vil. Buhu. De glemmer bare, at den personlige frihed og menneskeret de snakker om, altså kun er gældende, så længe den ikke begrænser andre folks personlige frihed. Og det gør rygning sgu! Ellers så vil jeg da også have den personlige frihed til at dyrke min interesse for knivkast hvor jeg vil. Så er det bare synd, for dem der kommer i vejen…
Men lige meget hvor mange gange man gentager argumenterne om sundhedsskadelighed, irritation osv. preller det af på dem, og de går i forsvarsposition med argumenter om alkohol, slik, fed mad og andre usunde ting. Men disse ting er altså sjældent direkte til gene for omgivelserne.
Gad vide om en af bivirkningerne ved 40 smøger om dagen i en længere periode, er at man kan miste både den psykiske og fysiske evne til at se ud over sin egen næsetip?
Face it, klynkerygere*. Jeres argumentation er på børnehaveniveau (læs: mig mig mig). Desuden er lovgivningen trods alt stadig så lempelig, at i må ryge under eget tag.
* Jeg er ikke imod rygere generelt (festryger endda selv), kun dem uden for argumentatorisk rækkevidde.
Nogle af de stakkels rygere føler sig hetzet. For det går jo ud over deres personlige frihed, at de ikke må tænde sig en smøg hvor de vil. Buhu. De glemmer bare, at den personlige frihed og menneskeret de snakker om, altså kun er gældende, så længe den ikke begrænser andre folks personlige frihed. Og det gør rygning sgu! Ellers så vil jeg da også have den personlige frihed til at dyrke min interesse for knivkast hvor jeg vil. Så er det bare synd, for dem der kommer i vejen…
Men lige meget hvor mange gange man gentager argumenterne om sundhedsskadelighed, irritation osv. preller det af på dem, og de går i forsvarsposition med argumenter om alkohol, slik, fed mad og andre usunde ting. Men disse ting er altså sjældent direkte til gene for omgivelserne.
Gad vide om en af bivirkningerne ved 40 smøger om dagen i en længere periode, er at man kan miste både den psykiske og fysiske evne til at se ud over sin egen næsetip?
Face it, klynkerygere*. Jeres argumentation er på børnehaveniveau (læs: mig mig mig). Desuden er lovgivningen trods alt stadig så lempelig, at i må ryge under eget tag.
* Jeg er ikke imod rygere generelt (festryger endda selv), kun dem uden for argumentatorisk rækkevidde.
Hørt i Netto
Sagt af ca. 5 årig pige til sin far, mens de står i kø til kassen: (citeret frit efter hukommelsen)
”At vente er dejligt – slik er det værste”
Enten har vi med en meget anderledes ung pige at gøre, eller også har hun bare lært ironiens kunst i en meget tidlig alder.
”At vente er dejligt – slik er det værste”
Enten har vi med en meget anderledes ung pige at gøre, eller også har hun bare lært ironiens kunst i en meget tidlig alder.
tirsdag, august 14, 2007
Skræmt eller positivt overrasket?
I morges stødte jeg ind i en mand i min gård, jeg ikke havde set før. Han var meget venlig og proaktiv med henblik på at komme i en eller anden form for dialog med mig. Han kommenterede det varme vejr, og spurgte om jeg skulle ned og vaske. Den første tanke i mit hoved var: ”han må være retarderet eller tilbagestående på en eller anden måde”. Det siger måske mere om min tankegang, men er jeg den eneste? Det er nu sjældent at folk, man ikke har et eller andet forhold eller social forpligtelse til, approacher (i mangel på bedre dansk ord?) én så direkte. Medmindre der er tale om fuldskab eller anden form for påvirkning, selvfølgelig.
Jeg kan ikke lige finde ud af, om jeg skal være skræmt eller positivt overrasket i denne slags situationer. Skræmt fordi, at det ligger så langt fra normalen, at der næsten bare MÅ være skumle bagtanker. Positivt overrasket, fordi her har vi en gut, der bare sprænger alle gængse konventioner for hvordan man socialiserer.
Jeg kan ikke lige finde ud af, om jeg skal være skræmt eller positivt overrasket i denne slags situationer. Skræmt fordi, at det ligger så langt fra normalen, at der næsten bare MÅ være skumle bagtanker. Positivt overrasket, fordi her har vi en gut, der bare sprænger alle gængse konventioner for hvordan man socialiserer.
torsdag, august 09, 2007
Kommende koncerter
Musikefteråret byder på en stor del koncerter, der for undertegnede, kunne være mere eller mindre interessante. Mit budget og dertil indrettede økonomiske samvittighed tillader mig dog kun at tage til de koncerter, jeg absolut må se. Her snakker vi yndlingskunstnere. Der er dog også en masse koncerter i gråzonen udenom favoritter. En gråzone, der både rummer nye potentielt interessante bands, samt bands med en hvis status, det blot kunne være fedt at opleve, uden at man nødvendigvis er stor fan.
Skulle en af jer musikinteresserede læsere evt. have en gratis billet i overskud til en af følgende koncerter, skal i ikke tøve med at invitere mig med :-)
08.09.07
HEADBANGER'S BALL TOUR:
Sick of it All, Mnemic, As We Fight, The Psyke Project Store Vega
22.09.07
Poeten og LillebrorLille Vega
27.09.07
Under Byen Store Vega
06.10.07
Killswitch EngageStore Vega
27.10.07
Magtens Korridorer
Store Vega
01.11.07
Trentemøller
Store Vega
07.11.07 – dejlig palindrom- og døgnkiosks-agtig dato
Arcade Fire, KB Hallen
12.11.07
Air,
Support: Au Revoir Simone
Store Vega
28.11.07
Editors
Store Vega
29.11.07
Gogol Bordello
Store Vega
30.11.07
Suspekt
Support: Marwan
Store Vega
10.12.07
THE BLACK CRUSADEMachine Head, Trivium, Dragonforce, Arch Enemy, Shadows FallKB Hallen
Glemte jeg nogen?
Skulle en af jer musikinteresserede læsere evt. have en gratis billet i overskud til en af følgende koncerter, skal i ikke tøve med at invitere mig med :-)
08.09.07
HEADBANGER'S BALL TOUR:
Sick of it All, Mnemic, As We Fight, The Psyke Project Store Vega
22.09.07
Poeten og LillebrorLille Vega
27.09.07
Under Byen Store Vega
06.10.07
Killswitch EngageStore Vega
27.10.07
Magtens Korridorer
Store Vega
01.11.07
Trentemøller
Store Vega
07.11.07 – dejlig palindrom- og døgnkiosks-agtig dato
Arcade Fire, KB Hallen
12.11.07
Air,
Support: Au Revoir Simone
Store Vega
28.11.07
Editors
Store Vega
29.11.07
Gogol Bordello
Store Vega
30.11.07
Suspekt
Support: Marwan
Store Vega
10.12.07
THE BLACK CRUSADEMachine Head, Trivium, Dragonforce, Arch Enemy, Shadows FallKB Hallen
Glemte jeg nogen?
tirsdag, august 07, 2007
Homer vs. tysk kvinde
Gad vide om denne kvindes intelligens, ordforråd og abstraktionsniveau stiger med adskillige grader, som det gjorde for Homer Simpson i dette afsnit. En stor del af forklaringen på hans dumhed...
mandag, august 06, 2007
fredag, august 03, 2007
Jeg vil være kræsen
Nogle gange kunne det være rart, at være enten vegetar, veganer eller bare meget kræsen. For så ville jeg ikke få stress og dårlig samvittighed over alt det lækre mad jeg må vælge fra, når jeg besøger kantinen – et overflødighedshorn af lækkerier - på mit arbejde.
torsdag, august 02, 2007
Flet næbbet, Elton
Ifølge denne artikel, piver Elton John over, at internettet er med til at dræbe den musikalske kreativitet
Flet næbbet, fremtidsforskrækkede Elton. Bare fordi du stadig holder dig til din 70’er-smag findes der muligvis folk, som finder glæde ved den nye teknologi og ny musik. Hvad ville du i øvrigt selv have sagt, hvis der kom en eller anden fremtidsforskrækket nostalgiker i din storhedstid - da du var ung og innovativ - og sagde ”Luk klaveret, det dræber kreativiteten”?
Flet næbbet, fremtidsforskrækkede Elton. Bare fordi du stadig holder dig til din 70’er-smag findes der muligvis folk, som finder glæde ved den nye teknologi og ny musik. Hvad ville du i øvrigt selv have sagt, hvis der kom en eller anden fremtidsforskrækket nostalgiker i din storhedstid - da du var ung og innovativ - og sagde ”Luk klaveret, det dræber kreativiteten”?
Abonner på:
Opslag (Atom)
