Mine lettest tjente 400 kr.

Torsdag eftermiddag indfandt jeg mig på Scandic Hotel. Via et online-analysebureau, jeg er tilmeldt var jeg blevet udvalgt til at deltage i et større fokusgruppe interview med fokus på radiomusik. Ikke at jeg hører synderlig meget radio, men det er svært at sige nej til at deltage, når belønningen er 400 skattefrie kroner for 2½ times ulejlighed, og man mere eller mindre inddirekte har muligheden for at påvirke de radiostationernes playlister i en mere gunstig retning.

Interview-lederne forklarede, at vi alle udvalgte (vi var vel 70-100 i alt) var nøje screenet, og at vi var et ”sample” af den samlede befolkning, og derfor repræsenterede hver enkelt ca. 1000 danskere. Sikke et ansvar at have på sine skuldre. Eller skal man sige: sikken en magt? Ikke at jeg har så meget storhedsvanvid at jeg tror at mine svar virkelig vil batte. Men hey, jeg tjente ind til den Marilyn Manson-billet jeg lige har udfordret mit budget med, ved at disse og rose musik vha. en slags fjernbetjeningsdims, der skulle give hvert enkelt sang en karakter mellem 0 og 100.

Marilyn Manson var der dog ikke meget af i det udvalg af musik vi fik spillet og skulle evaluere. Det hårdeste må have været enten Bon Jovi eller Nickelback. Alt musik vi hørte havde en stor og fed mærkat, der hed POP, så det var under disse præmisser, at jeg valgte mine karakterer til numrene.
Jeg droppede min indre kulturradikale snob og gav topkarakterer til Roxette, Madonna, Level 42 og meget andet godt 80’er-pop, der berigede og agerede soundtrack til min barndom. Skal disse radiostationer om nødvendigt spille pop, kan det jo lige så godt være det, man hæfter gode barndomsminder på.

Simply Red (som altid har fundet lige så irriterende som hans hår er stort og rødt) og det nyere George Michael fik tilsvarende dårlige karakterer. Det frydede mig også, at jeg fik muligheden for endelig at give min uforbeholdne mening om Rihannas ”Umbrella”. Min mening var i dette tilfælde manifesteret i et meget hurtigt og panisk drej mod 0 på skrueknappen på måleren. Men der var måske heller ikke ydet helt retfærdighed mod den kønne Rihanna, da nummeret i mit hoved har fået en ærgerlig The Voice-association (jeg kan ikke være i fitnesscenter en tilfældig dag i en times tid uden at have hørt det mindst 3 gange, når jeg igen forlader stedet 600 kalorier lettere).

Som sagt, de lettest tjente 400 kr. længe. Den ubehagelige konsekvens er så måske, at jeg har klæbrig 80’erpop på hjernen de næste par dage.