Dagens onkeljoke

Kan en ordblind godt komme videre i dagens tekst?

*Bada-bing, bum-chiiiii*

Reference i Klovn?

Gad vide om der med gårsdagens afsnit af Klovn med Franks fødselsdagsfest på fin Frederiksberg-restaurant, var en bevidst lille reference til to herlige sokker.

Smushis

Så et indslag i nyhederne om det relativt nye madkoncept 'smushis' - en sammentrækning af smørrebrød og sushi. Dvs. råvarerne fra traditionelle danske smørrebrødsretter leveret i et sushi-lignende format. Bare rolig, der er dog ikke tale om sushi-style all the way, der jo ville resultere i rå fiskefilet eller lever. Retterne henvender sig primært til det kvindelige segment, der normalt ville blive mæt af en halv højtbelagt.

Se eksempler på de kreative retter her:

Jeg er generelt en fortaler for det hybride køkken, men lige med smørrebrød, må i gerne kalde mig en gammel, snævertsynet nationalist. Smørrebrød skal være højtbelagt, give krampe i kæben og helst indtages i et tilrøget lokale med ternede duge og skylles ned med en kold fadøl.

Og så sidder jeg lige og får bittesmå tæsk af Slagsmålsklubben. Jeg bliver simpelthen tævet gul og blå af de glade melodier...

Mobiler i trafikken

Det er jo ikke for sjov, at det er ulovligt at tale i mobil mens man kører bil...

Roskilde Festival '08-programmet

Jeg må indrømme, at årets Roskilde Festival-musikprogram ikke helt levede op til mine håb. Jeg mangler i den grad nogle større trækplastre. Bands af typen, hvor et kompromis om at se dem, er udelukket, og hvor jeg ville ærgre mig i ugevis hvis jeg ikke fik dem set. Bands, jeg haft en tæt relation til gennem en årrække, og hvor deres bagkatalog sidder på min ryggrad. De eneste bands, der rigtig kommer i den kategori er nok Radiohead. Danske bands som Veto og Spleen Utd. er andre i denne potentielle kategori, men de er stadig relativt nye.

Men jeg må få det bedste ud af det. Der er rigtig mange mere ukendte, interessante navne, jeg vil glæde mig til at se. Der kan nærmest blive tale om en Long Tail-festival, hvor mængden af de mange små navne kommer til at fylde mere end de få store navne.

Jeg tror lige at jeg vil nævne nogle af de navne, jeg har tænkt mig at overveje. Jeg namedropper for vildt, men jeg har ikke tænkt mig at droppe dem…

18th Dye
Fordi jeg har fået dem anbefalet fra flere pålidelige kilder, uafhængigt af hinanden.

Albertslund Terror Korps
Navnet er vel argumentation i sig selv

Band of Horses
Fordi de har nogle meget smukke ballader, man kan drømme sig væk i

Beta Satan
Det er sjovt og skørt og fedt og hårdt

The Chemical Brothers
Det bedste bud på et stort elektronisk navn

The Cult
Er man til 80’ernes post-punk og deslige, er The Cult vist ret lækkert

Digitalism
Det lyder ret frækt

Familjen
Fordi det gerne må snurre i min skalle

The Freudian Slip
Minimalistisk rock’n’roll med god energi

Grinderman
Fordi det er Nick Cave!

Henrik Hall
Fordi han har en hypnotiserende stemme…og dansestil

Holy Fuck
Bare navnet…

Judas Priest
Mest af alt for at kunne sige at man var der, og synge med på ”breakin’ the law”

Kings of Leon
Tilbage til rødderne

L.O.C.

MGMT
De har et dejligt hit for tiden, og resten er også dejligt

M.I.A.
Det har jeg fået af vide, at jeg skal

My Bloody Valentine
Stemningspræget shoe-gazing. Men det kræver vist at man er i humør til det

Radiohead
Fordi det er en mastodont jeg stadig har til gode at se live

Riffelsyndikatet
Dansksproget hardrock med velklingende navn

Rumble in Rhodos
Norsk hardcore, der lyder ganske lovende

Rumskib
En bastard født af Cocteau Twins og My Bloody Valentine. Plagiat eller inspiration?

Slagsmålsklubben
Det bliver en fest med 6 hyggelige svenskere

Spleen Utd
Fordi, men også lidt derfor

The Streets
Fordi han skulle have været så sej sidst

Veto
Det gider jeg ikke forklare

Glemte jeg nogen? Ja, sikkert, men der skal også være plads til debat.

Psykopat i morgenlivet

Søndag morgen, kl. ca. 8.30
Jeg kommer cyklende nedad Ny Carlsberg Vej på Vesterbro til et noget så uskyldigt ærinde som at fodre min søsters kat. Med solbriller på og musik i hørebøffen ænser jeg svagt en skikkelse stå midt på vejen. Fair nok, der er stort set ingen trafik på den gade, og han er sikkert bare en morgenbrandert på vej hjem. Da jeg kommer nærmere virker det til at han har til hensigt at spørge mig om noget. Han vil sikkert bare høre, om jeg har en smøg eller noget i den dur, tænker jeg. Det næste jeg opfatter er dog, at han – mens jeg stadig cykler – begynder at løbe mod mig på en ret aggressiv måde. Rent instinktivt reagerer jeg ved at sætte farten op og dreje i en bue, så jeg undgår ham. Da jeg er passeret vender jeg mit hoved for at se om han er fulgt med. Han sender mig blot et smørret grin, og jeg kvitterer med en fuck-finger. Jeg slap med skrækken og et hjerte oppe i halsen og først noget senere, gik det op for mig, hvad der lige var sket. Eller sådan da. For jeg ved ikke hvad hans intention var. Om han blot var en idiot på coke, der havde brug for at spille med musklerne, eller om jeg reelt var et potentielt offer for en rulning. Jeg håber bestemt ikke at det var det sidstnævnte, for så havde han måske fundet et nyt offer kort efter. Jeg spekulerede på hvad mine muligheder var. Skulle jeg have anmeldt det til politiet? Jeg ved ikke om de overhovedet gad at reagere på noget, der bare var ”forsøg på overfald” og i så fald, ville han være over alle bjerge, når de nåede frem. Og hvad ville han få? Ikke engang en betinget straf, når der ikke kan bevises noget.

Skulle nogen derfor have set en relativ høj ung gut i 20’erne med en spraglet hiphop-jakke og med et smørret grin, der korporligt truer cyklister, er de meget velkomne til at lave en morgensherifstjerne på ham.

Mobiler i biografen

Der er en grund til at jeg helst undgår Palads og Cinemaxx, når jeg skal i biffen. Hvis bare at Politikens læsere var repræsentative for Folketingets sammensætning, ville der ikke gå længe før end mobiljammere blev indført i biografsalene. Det er ulovligt, for så kan folk ikke få ringet til 112, hvis en person får et popcorn galt i halsen. Men hvad gjorde man før mobiltelefonerne???
Langt ude, er det også at de nu endda må hyre vagter for at holde styr på de uvorne unger.

Heldigvis har jeg sjældent oplevet denne slags episoder. Måske fordi at min film- og biografsmag ikke harmonerer med ovenstående segment.
Det er dog også først kritisk, når man kan opleve mobilskvadren fra en højpandet intellektuel med et trendy tørklæde om halsen i den lille sal i Grand der viser en fransk sort/hvid socialrealistisk film.

Hvad med jer? Er det et generelt problem, eller er det mest aktuelt i de to nævnte biografer?

Online analyseinstitutter

Jeg er tilmeldt diverse analyseinstitutters webbrugerundersøgelser, så ca. en gang om ugen får jeg en mail ang. en ny meningsundersøge om et givent emne. Det kan være alt fra hvilket parti jeg ville stemme på, hvis der var valg i morgen til om jeg opfatter Zendium tandpasta som et miljøbevidst mærke.

Forleden handlede det om mit forhold og kendskab til ølmærker. En kategori jeg synes at være nogenlunde på hjemmebane. Dvs. jeg kan lide at drikke dem, men det er ikke fordi jeg er det store mærkedyr, der kan smage forskel. Endsige huske inden for hvilket tidsinterval, jeg sidst drak en Faxe Pilsner eller Ceres Royal. Mere absurd bliver det, når jeg skal forholde mig til spørgsmålet:
”Hvis Faxe Pilsner var en person, hvilke personlige egenskaber ville den så have?”. Valgmulighederne er ord som sjov, arrogant, flink, hjælpsom etc. Det er måske meget sjovt, hvis det er en øvelse på 1. semester i dramaturgi eller lign. Men når man skal forholde sig til et mærke, man måske har drukket én enkelt gang i køen til Roskilde Festival, fordi det skortede på andre mærker, er det lidt frustrerende at man skal vælge MINDST fire egenskaber, og at der IKKE er en ”Ved ikke”-mulighed. Som man spørger i skoven får man svar.

Nogle gange giver det dog også et væsentligt mere relevant afkast. Som fx når man bliver rekrutteret til en fokusgruppeundersøgelse, hvor man bliver betalt for at kværulere.

Jakob ind i det vilde?

Dette er selvfølgelig ikke noget at spøge med, men det slog mig, om måske den forsvundne Jakob er blevet inspireret af den aktuelle film Into the Wild?

Sodomister i børne-tv

Kan man mon godt antage, at dem der er inde i Bamse og Kylling er sodomister?

Jeg er ikke den eneste...(om MySpace)...

Musikfans vælger Wikipedia over Myspace skriver Soundvenue.

Dejligt, at jeg ikke er den eneste der finder MySpace ret ubrugeligt i forhold til at få info om musikkunstnere. Indholdet er sikkert fin nok, men det er ved formidlingen og brugervenligheden, at det halter. Jeg mister i hvert fald let utålmodigheden, når jeg blot skal bruge nogle faktuelle informationer om en kunstner, og bliver forceret ud i et hav af forhindringer såsom uoverskueligt layout, ringe navigationsdesisgn og en masse overflødigt lir, der sikkert mere tiltaler Arto-segmentet. I en cyberverden af stigende informationsforurening kan det være en befrielse at falde over minimalistiske websider, hvor kun det mest relevante bliver vist. På en overskuelig måde, hvor det er indholdet frem for det ydre, der tæller.

Derfor forstår jeg heller ikke kunstnere, der bruger deres MySpace-side som deres officielle webside. Mange har desværre droppet at have deres egne sider, og bruger i stedet MySpaces tvivlsomme funktionalitet.

15 bits of forargelse

Når man læser dette eksempel på bureaukratiets "genialitet", er det svært at finde det odiøst med den stigende brug af selvtægt rundt omkring.

Mogens Juhl lyder som en rigtig god kammersjuk, men don't push your luck, mate. Det er HER at det der karma kunne være en god ting.

Talblind vs. usynlig ven

Kan en talblind person godt have en usynlig ven, der er matematisk student?