fredag, april 04, 2008

Jeg er ikke den eneste...(om MySpace)...

Musikfans vælger Wikipedia over Myspace skriver Soundvenue.

Dejligt, at jeg ikke er den eneste der finder MySpace ret ubrugeligt i forhold til at få info om musikkunstnere. Indholdet er sikkert fin nok, men det er ved formidlingen og brugervenligheden, at det halter. Jeg mister i hvert fald let utålmodigheden, når jeg blot skal bruge nogle faktuelle informationer om en kunstner, og bliver forceret ud i et hav af forhindringer såsom uoverskueligt layout, ringe navigationsdesisgn og en masse overflødigt lir, der sikkert mere tiltaler Arto-segmentet. I en cyberverden af stigende informationsforurening kan det være en befrielse at falde over minimalistiske websider, hvor kun det mest relevante bliver vist. På en overskuelig måde, hvor det er indholdet frem for det ydre, der tæller.

Derfor forstår jeg heller ikke kunstnere, der bruger deres MySpace-side som deres officielle webside. Mange har desværre droppet at have deres egne sider, og bruger i stedet MySpaces tvivlsomme funktionalitet.

Ingen kommentarer: