Designermøbler

Forleden dag, da det sjaskede ned, gik jeg mig en tur i min ensomhed. Jeg var i området omkring Bredgade, hvor det vrimler med fine og eksklusive forretninger. Fred være med det, men da jeg passerede en møbelforretning blev jeg alligevel nysgerrig. For hvad kostede en stol, der er i mine øjne lignede en ganske almindelig dødelig stol? Hvis jeg havde drukket kaffe, ville jeg højst sandsynligt fået den galt i halsen, da jeg så prisen. Men jeg drak ikke kaffe, så jeg nøjedes med at udtrykke et gennemført forarget ”hrmmf”, som nok kun jeg selv hørte.

Kan ikke huske de eksakte priser, men tror ikke jeg overdriver, når en eller anden skaldet stol til spisebordet lå i 10.000 kr-klassen, og en fodskammel til omkring 5.000. Til sådan en pris, ville jeg da slet ikke turde have nogen til at lægge deres sure fødder op på den.
Ja, jeg var rystet, som man nok kan læse mellem linierne her. Rystet og uforstående. For hvad kan gøre så simpelt udseende møbler fortjent til at være så ekstremt dyre? For de virkede da ikke til at have noget ekstraordinært at byde på. Hvis der ved tryk på en knap var mulighed for at konvertere møblerne til et Batmobil-lignende køretøjer, eller hvis der var indbygget softice-maskiner var det en anden sag. Men det tror jeg nu ikke der var.
Kendere, eksperter og feinschmeckere ville sikkert argumentere for at det var god kvalitet, at det var en anerkendt designer (her Arne Jacobsen). Men hey, en kvalitetstol behøver vel ikke koste det samme som jeg får udbetalt i SU på et ½ år? Og hvorfor er det vigtigt, at det er Arne J, der står bag? Det er det sgu’ lige meget hvor grim møblet er, så længe man kan sige, at det er Arne der står bag. Så er man respekteret blandt kendere, der er af en eller grund, syntes at AJ er topdollar. Men den kæmpe fascination må jo stamme et eller andet sted fra? Eller er det lidt henad massepsykose eller Kejserens nye Klæder? Eller var det mon fordi at AJ gemte guld inde i betrækket på sine stole, så de dermed steg i værdi?

Har netop læst på en nyhedsside, at flere og flere køber kopier af designermøbler, uden at kunne se forskel. Så kan de sgu’ lære det, kan man fristes til at sige.

Og hvis man alligevel har tænkt sig at smide penge ud af vinduet, kunne man vel lige så godt gøre det ud af et fly-vindue ud over et 3. verdensland.

Nu er jeg godt nok en fattig studerende med konstant tryk på kassekreditten og uden forstand på feinschmekning, men tillader mig alligevel at undre mig. Hvad får folk til at bruge så mange penge på noget så dyrt, der sagtens kan være billigere? Har måske også misforstået et eller andet…?

Lidt info siden sidst

Sorry trofaste læsere…ved godt, der har været lidt stille fra denne kant på det seneste, men har været en travl og stresset mand…

Kort oprids af Runkedorens Dagbog på det seneste:
Fredag stod der føs’dagsfest på programmet. Var med nogle venner inviteret til fest i et kollektiv. Ganske hygsomt, sjovt og anderledes. En stor del af klientellet var folk fra goth-miljøet, så der var masser af sort, masser af piercinger, masser af spinkle feminint udseende drenge, masser af makeup og masser af musik, der ikke lige spilles på det lokale provinsdisko eller P3…

Traditionen tro, begyndte mine øjenlåg at modarbejde mig alt for tidligt. Måske for mange øl lidt for hurtigt, men mens alle andre festede og var friske, gad min krop ikke længere, så den nærmeste sofa blev udnyttet til lidt semi-sovning. Registrerede næsten heller ikke, at mine venner syntes det var sjovt, at benytte festens dertil indrettede vat-spindelvæv til at udstyre mig med et oldschool julemandsskæg…

Nå, men efter en hyggelig taxitur hjem med en albansk chauffør, som så hut jeg hvisker ville medvirke i Pusher 4, lå jeg i min seng ca. 05.28…

Lørdag skulle der skøjtes. Så jeg hookede op med et par venner, for at tage til Tivolis julemarked, hvor der også var skøjtefaciliteter. Men her var sindsygt crowded, og min lettere latente klaustrofobi begyndte så småt at komme til udtryk. Heldigvis var vennerne enige om, at skøjtning i Tivoli ikke ville være et hit, så vi ditchede, og satte kursen mod Burger King. Det var vist heller ikke nogen ubetinget succes, da vi stod i kø i ca. en halv time for at få en ynkelig burgermenu. Ved ikke om de bare ikke har verdens hurtigste personale, eller om stedet bare ikke er gearet til mere end 10 kunder.

Og vi spoler frem til mandag: fik besøg af en højskoleven fra Århus, der var i hovedstaden for at skulle lave nogle interviews i forbindelse en journalisthøjskoleopgave. Han skulle crashe til tirsdag, så aftenen skulle jo gerne fyldes ud. Mit primære standardforslag er og bliver: biffen. En sekundær mulighed er at leje en film. Men denne gang kom aok.dk os i forløbet ved at reklamere for musikquiz på Studenterhuset. Da min mate og jeg begge er lidt af nogle musiknørder (i hvert fald på visse snævre fagområder) + jeg er lettere autist i lyserøde TP-spørgsmål + glade for at quizze + at Studenterhuset kun ligger en god gåtur fra mit hjem, var det jo oplagt.

Med holdnavnet Team Pingvin ’04 (intern højskolejoke) sad vi med høj selvtillid og ventede i spænding på at quizzen skulle starte. På trods af, at vores viden om musik bl.a. indebar stort set alle mulige ligegyldige facts om Guns N Roses, og for mit vedkommende, en hel klæbehjerne fyldt med en hel teenage-æras trofast læsning af MIX. Senere blev dette udskiftet med Gaffa, da man jo nåede en alder, hvor man indså, at et blad, der havde idolplakater af East 17 og Take That, nok ikke havde mig som målgruppe.

Men vores musiknørdede stolthed, fik sig hurtigt et alvorligt knæk. For vi var altså oppe i mod endnu mere hardcore nørder end os…eller også snød nogle for hårdt ved at sms’e til venner. Hvor i alverden ved folk fra, hvad Dr. Albans første single hed, hvilke ord Manic Street Preachers guitarist havde skåret i sin arm med en kniv, hvad Aphex Twins borgerlige navn var og den slags.

Imponerende var det dog, at jeg som den eneste havde svaret rigtigt på spørgsmålet om hvilken pornofilm Düreforsög havde indspillet soundtrack til. Om det siger mest om min musikviden eller pornoviden, skal jeg ikke kunne sige…