Wonderful Copenhagen

Islands Brygge kl. 7.30 tirsdag morgen

Jeg fik desværre ikke taget et billede af den horde af måger, der residerede i dette område.

Navngivning #1 og #2

Personlighedsspaltning, dit navn er Morten, Anna og Lone.

Glemsomhed, dit navn er...øhhhhh??

Facebook-fornægtere

Det er ca. et år siden, at jeg oprettede mig på Facebook og populariteten og antallet af brugere har siden da spredt sig med lynets hast. Det afspejler sig også i de samtaler, jeg har i mine venskabs-, bekendtskabs- og kollegiale kredse, hvor emnet Facebook, bevidst som ubevidst, kommer på samtalens dagsorden: ”Har du hørt om den nye gruppe ’Bevægelsen for genudsendelse af Fragglerne’?", ”Jeg er lige blevet ven med Michael Bundesen” eller ”Har du set billederne fra festen i fredags på Kaspers profil?”. At google folk er forældet. Man kan få meget mere information ved at facebooke folk. Inden længe bliver 'at facebooke' vel også anerkendt som udsagnsord i danske ordbøger? Og på et tidspunkt bliver de ’gammeldags’ e-mailinvitationer masseudsendt til alle ens venner måske udskiftet med de langt mere praktiske 'Events'.

Af og til møder jeg dog også de såkaldte ’Facebook-fornægtere’ (mit eget begreb). Folk der af princip ikke gider den slags. Folk af samme kaliber som dem - da mobiltelefonen så småt begyndte at blive hver mands eje i slut-90’erne – slet ikke gad den slags nymoderne pjank, endsige vidste, hvad de skulle de bruge til? Sjovt var det at se, at mange af dem der dengang fordømte mobiltelefoner selv nu er typerne man bliver irriteret på, når de storskvadrer i S-toget. Og jeg har da også oplevet et par 'Facebook-fornægtere', der til sidst ikke kunne modstå presset og oprettede en profil. Eller også indså de bare hvor mange fede muligheder, der er i det. Ja, jeg erkender gerne, at jeg er en stor fortaler for Facebook og dets muligheder. Jeg hører gerne fra folk, der er uenige.

Jeg har hørt mange forskellige argumenter for folk ikke gad bruge Facebook:

Det er en værre tidsrøver! Ja, men det er der så meget der er i dagens informations-overloadede helvede. At have internetadgang er en åben port til en verden af crap. Jeg synes i stedet, at det handler om at lære at navigere i alle informationer og at prioritere sin tid. At selektere og afvise ting, der er irrelevante.

Jeg er en privat person. Jeg gider ikke, at alle skal kunne se mig! Facebook har ca. en milliard muligheder for at gøre sin profil privat. For det første bestemmer man selv hvor mange oplysninger, man vil give og vise om sig selv. Og dem man vælger, kan man vælge kun at venner skal kunne se. Og venner vælger man selv. Det er ikke nødvendigvis meget mere offentligt end at man kan finde folks adresser og telefonnumre på Krak.

Det er overfladisk. Det er hvad man gør det til. Man kan bruge det lige så seriøst og så useriøst som man lyster. Der er muligheder i alle retninger, og rent personligt kan jeg se mange konstruktive muligheder. Derudover skal man huske på, at venne-begrebet på Facebook ikke afspejler ”den virkelige verdens” venne-begreb. Man behøver ikke at have nære relationer til de 200 personer på ens venneliste. Der KAN være andre motivationer for at være venner på Facebook og et venskab der, er lige så lidt forpligtende som besværet det er at trykke ”Fjern”.

Jeg ved i øvrigt ikke om den her artikel, stadig har en slags sandhedsværdi. Den er i hvert fald fra før Facebook slog i gennem i Danmark. Om der er folk der bevidst fravælger Facebook, fordi de vil være ”offline” og dermed mere interessante. I mine øjne er man dog i reglen ikke interessant, fordi man er utilgængelig. Man er interessant, fordi man er interessant.

Og der findes jo sikkert også nogle folk, der bekæmper alt der er populært og massekulturelt, og herunder Facebook. Dem vil jeg også gerne høre fra, men oddsene for at de læser denne blog, er nok ikke så stor.

Intuition vs paranoia

Er det en god ide at lytte til sin intuition, hvis man er en mistroisk, paranoid misantrop?

Flammen og Nordkraft

Filmplakaten for "Flammen og Citronen"

Filmplakaten for "Nordkraft"

Kommende koncerter

Så er sommerens budget blevet kraftigt udfordret i kraft at købte billetter til følgende koncerter:

The Faint i Lille Vega d. 6 september

og

Slipnot, Machine Head og Children of Bodom i KB Hallen d. 13. november.

'Besvimelsen' spiller frisk og danseprovokerende elektrorock, så det skal nok blive en svedig fest...

'Slipknuden' er et 9 mand højt metalband med en aggressiv lyd og fængende, melodiøse omkvæd. Check den seneste video 'Psychosocial' her:

Elisabeth Shue

Hvis Elisabeth Shue var 80'ernes svar på Molly Ringwald, hvem var Molly Ringwald så et svar på!?

Gensyn med "Karate Kid" og "Cocktail" inden for en uges tid, er virkelig en overdosis nostalgi på den alt for gode måde...

Brudstykker af et landsbyhegns dagbog #2

Lidt flere indbrud og trykstykker fra årets Sort snot Festival aka Roskilde Festivalen.

Onsdagen blev først rigtig vågen, da der i fælles kalkunmarch blev sat front mod toiletkoncert på Brun Scene (aka toiletterne ved Agora L) af de bindegale Et stykke med bart? Med bundsolide hits som ”Liderlig”, ”Johan (svært at være lesbisk)” og ”Hænge Hanne” fik de de trofaste fans til at synge med. Bjørnebryg, ølkasser, cykelpumpe og annonceringen Glistrups død (!?) lagde grobund for stemningen.

Lidt musik blev der set, hørt, danset og kreeret tinnitus til. Om torsdagen: Jeg gabte mig igennem Teitur. Ikke fordi han var dårlig, men placeringen af ham som åbner af Orange Scene var mildest talt dårlig timing. Videre til de glade elektroniske, indierockere i MGMT på Odeon, der skabte stor stemning. Forsangeren kommenterede vores lejrs flag, der også var repræsenteret: ”Is that a turkey on a shit?”. Derudover bød torsdagen ikke på meget andet end det kommercielle hovednavn Radiohead, der uden tvivl leverede en professionel koncert, men kom ikke meget ud over scenenkanten. Well, det er nok heller ikke deres stil.

Fortsættes…måske

Brudstykker af et landsbyhegns dagbog #1

Indtryk og brudstykker fra årets Roskilde Festival, der for mit vedkommende sluttede søndag aften kl. 13. Otte døgn efter at vi ankom for at lægge os i kø ved indgang Øst. Her følger lidt korte resumeer af det tæppebombardement af indtryk, som sådan en festival efterlader én med.

Jeg skulle for første år bo i lejren Den Svedig Kalkun med farverige folk som DJ Panda, Formanden, Prinsessen (aka Lægen uden grænser), Kaptajnen, Kejseren, Pædagogen og Frugt-Mama.

Stemningen blev skudt i gang med årets lejr-”anthem” (som jeg ikke kender titlen på) komponeret af bl.a. Pandaen og Formanden. Med et fængende hook, der sagde ”Den Svedig Kalkun, den kan vi li’, det er lejren vi ligger i” var der hurtigt dømt fællessang i den lange kø. Andre uforglemmelige linier fra sangen (der i øvrigt var dejligt inspireret af Snap og 2 Unlimited) var: ”Størrelse, gørelse, alting kræver smørelse”, ”Hold mig lige, jeg skal danse” og ”Tag ikke grus fra en kalkun, hvis du er en grusgrav…i Roskildøhh!”. Hooked opnåede endda at blive sunget a cappella live i Festivalradioen af en række kalkuner på sidstedagen.

I alt ca. 15 timers ventetid (hvoraf 4-5 timer var stående i jævnt pres uden mulighed for at lade vandet (hvilket egentlig ikke gjorde noget, da man bare svedte det ud)) var godt givet ud, da vi omkring kl. 3.30 søndag morgen (da hegnet blev væltet), fandt os en dejlig central plads i matrikel L35.

Navneopråb, dagens frugt, dagens digt, dagens ”I øvrigt mener jeg” (oplæsning af Ekstra-Bladets læserbreve) og dagens leg var på dagsordenen de første fem dage. Fravær blev mødt af et ”buuuuh” og tilstedeværelse gav et jubelbrøl bonus i kraft af en tår af dagens frugt (ved Frugt-Mama). Dagens leg var alt fra ”Kluddermor” til oprydning til skriftlig eksamen. Digtene blev f.eks. læst op fra Kalkun-håndbogen, og bl.a. hittet ”Dejen” høstede store klapsalver.

Fortsættes…

Svedig Peder kalkun

Til onsdagens cocktailparty