fredag, august 19, 2005

Begrebet "homo"

Her i lørdags, kom jeg forbi Rådhuspladsen. Det vrimlede med mennesker. Menneskemængden var præget af små tætte kvinder med kort hår og briller og glatte dansende mænd i stramt og farverigt tøj. Fokuset var på en scene med en højtråbende konferencier. På et tidspunkt råbte han noget i stil med: ”Hvor mange her, er homo’er?”. Jeg konsulterede min indre fremmedordbog, der lærte mig, at ”homo” kan være en biologisk definition på mennesket, men også et ord, der betyder ensrettet og kan sættes foran andre ord. Fx homogen, homofon og homonom. Dvs. så kan en homovej være fremmedord for en ensrettet vej?
Men tilbage til emnet; jeg kom i tanke om begreberne ”homo sapiens” og ”homo faber”, som faktisk bare er betegnelser for menneskeracen. Og jeg er da et menneske? I hvert fald, sådan rent anatomisk. Ergo kunne jeg også række min hånd op, da spørgsmålet om hvor mange der var homo’er, blev stillet. Til min undren, så jeg dog flere andre homo sapiens rundt om mig, der ikke rakte hånden op. Fordi de var dovne, eller også forstod de ikke spørgsmålet?

En af talerne på scenen snakkede om noget der hedder homofobi. Og hvad er det så? Fobi er frygten for et eller andet, og homo er som sagt noget der er ensrettet. Ergo er homofobi frygt for det ensrettede generelt? Eller lægger ordet op til, at man selv bestemmer hvilken ensrettet ting man frygter? Fx ensrettede veje?

torsdag, august 18, 2005

Skriveblogering?

Ja, jeg fik en kommentar om, at der ikke var sket så meget herinde på det seneste. En slags skriveblokering måske, eller også har sommerferien bare gjort mig fuldstændig apatisk. Mine erfaringer siger mig, at produktiviteten altid er højest, når man har andre gøremål. At ideerne sprudler, når jeg fx sidder til en kedelig forelæsning på min skole eller i tandlægens venteværelse.

Måske ville et input fra nogle af de trofaste læsere give mig et spark motivation? Hvis i har nogle ideer til et emne, der skal udsættes for lidt blogning the Runkedor-way, så let it out! Måske griber jeg bolden. Måske griber jeg den slet ikke og måske griber jeg den, men taber den efterfølgende.

tirsdag, august 02, 2005

Pessimisme kontra optimisme

”Tiden ødelægger alt” – et citat fra den franske film ”Irrerversible”
”Tiden læger alle sår” – et gammelt ordsprog

Er det mon henholdsvis pessimistens og optimismens tilgang til begrebet tid?