Årets Roskilde Festival løber i år fra 28. juni til 5. juli (dvs. hvis man tæller warm-uppen med). Personligt synes jeg at bookerne i år har fået stablet et spændende program på benene, men det der undrer mig er sammenfaldet af ’Roskilde Festival-egnede’ kunstnere der spiller andetsteds i den uge:
29. juni spiller Chris Cornell i Vega
30. juni spiller Depeche Mode i Parken
1. juli spiller Korn i Vega
1. juli spiller Bloodhound Gang i Amager Bio
Alle er bands, som jeg kunne forestille mig har fans i Roskilde Festival-segmentet og derfor også – hvis min hypotese holder stik – vil få en del af Roskilde-publikummet til at pendle mellem Kbh. og Dyrskuepladsen.
Godt nok begynder selve musikprogrammet den 2. juli og mange festivaldeltagere kommer også først denne dag, men jeg kan ikke undgå at tænke at der vil blive lidt konkurrence blandt arrangørerne. Især midt i en finanskrise tid, hvor det tyder på at RF har svært ved at få udsolgt.
lørdag, maj 23, 2009
fredag, maj 22, 2009
En ikke så effektiv bog
Jeg har egentlig ikke gjort mig så meget i at anmelde og/eller omtale bøger, men én gang skal jo være den første. Desuden er det jo sjovest at anmelde/omtale noget der enten er helt forfærdeligt eller helt genialt. De bløde mellemvarer er sjældent interessante at læse om, endsige at skrive om.
Motiveret af min relativt nye status som karriereminded og udviklinsoritenteret funktionær satte jeg mig for at læse bogen ”Effektiv på job? 12 succesfulde danskere fortæller om deres arbejdsliv” af Jens Islin som er en bog hvor kendte erhvervspersonligheder lufter deres tanker om hvordan de bedst og mest struktureret optimerer deres arbejdsdag. Blandt disse var ’farverige’ personligheder som Flemming Østergaard og Henrik Qvortrup.
Jeg gik i gang med en forventning om at få et par brugbare inputs og måske endda en enkelt aha-oplevelse, der f.eks. kunne hjælpe med at afvæbne potentiale stress-situationer eller skabe gode resultater. Der er jo en grund til at de interviewede er blevet så succesfulde. Skuffet blev jeg dog ret hurtigt. Ikke langt inde i bogen fik jeg luret forfatterens trick med at gøre bogen længere (144 sider) end den egentlige effektive tekst havde gjort sig fortjent til: På ca. hver anden side var citater fra de interviewede markeret med over dobbelt tekststørrelse. Et ofte brugt journalistisk trick i avisartikler for at fremhæve væsentlige pointer, men i dette tilfælde totalt overkill.
De tolv interviewede havde alle forskellige faglige baggrunde, men budskaberne var overordnet de samme. Basale råd om at lukke for mailen og telefonen for bedre at kunne koncentrere sig og at få lavet et system over ens mails. Deres tip og råd til at optimere arbejdsdagen tog nemlig i de fleste tilfældes udgangspunkt i deres mailprogram og hvordan de håndterede det store antal af mails. Ikke noget vildere revolutionært eller ny viden at hente for en gængs kontornusser som undertegnede, der har arbejdet med diverse mailklienter de sidste 10 år og dermed kender de mest gængse teknikker. Sjovt var det også at læse, at den unge produktchef fra Carlsberg – som jeg som læser håbede på havde den mest opdaterede og IT-mindede måde at strukturere sin hverdag på – blot satte en mail som ”Ulæst” hvis den skulle svares senere. I mine øjne ikke den mest effektive metode hvis man – som de fleste erhvervsfolk – bruger en mailklient (fx Outlook) med utallige og meget mere systematiske muligheder for at arkivere og holde styr på indbakken. Fair nok at tingene virker for hende, men i en bog hvor hendes metoder har til formål at være til inspiration for andre, blev jeg slemt skuffet.
Lettere ”forarget” blev jeg da også, da hun fortalte at hun ikke nåede at svare på alle henvendelser. Det er jo netop ikke særlig effektivt eller professionelt. Selvom man ikke har tid til at svare alle, burde man som chef være dygtig nok til at lave et eller andet standardsvar man kan sende med et par museklik eller måske endda uddelegere mailen/opgaven.
Blandt de øvrige 11 var der heller ikke nogle tips, der havde pondus til at revolutionere min arbejdsdag. I mine øjne var de fleste tips baseret på sund fornuft og noget som enhver erfaren funktionær burde have tilegnet sig. Jeg tvivler da også på, at disse tips var dem der var afgørende for at de pågældende 12 fik den succes de har fået.
”Effektiv på job?” – Ja, men ikke ved at læse denne bog…
Motiveret af min relativt nye status som karriereminded og udviklinsoritenteret funktionær satte jeg mig for at læse bogen ”Effektiv på job? 12 succesfulde danskere fortæller om deres arbejdsliv” af Jens Islin som er en bog hvor kendte erhvervspersonligheder lufter deres tanker om hvordan de bedst og mest struktureret optimerer deres arbejdsdag. Blandt disse var ’farverige’ personligheder som Flemming Østergaard og Henrik Qvortrup.
Jeg gik i gang med en forventning om at få et par brugbare inputs og måske endda en enkelt aha-oplevelse, der f.eks. kunne hjælpe med at afvæbne potentiale stress-situationer eller skabe gode resultater. Der er jo en grund til at de interviewede er blevet så succesfulde. Skuffet blev jeg dog ret hurtigt. Ikke langt inde i bogen fik jeg luret forfatterens trick med at gøre bogen længere (144 sider) end den egentlige effektive tekst havde gjort sig fortjent til: På ca. hver anden side var citater fra de interviewede markeret med over dobbelt tekststørrelse. Et ofte brugt journalistisk trick i avisartikler for at fremhæve væsentlige pointer, men i dette tilfælde totalt overkill.
De tolv interviewede havde alle forskellige faglige baggrunde, men budskaberne var overordnet de samme. Basale råd om at lukke for mailen og telefonen for bedre at kunne koncentrere sig og at få lavet et system over ens mails. Deres tip og råd til at optimere arbejdsdagen tog nemlig i de fleste tilfældes udgangspunkt i deres mailprogram og hvordan de håndterede det store antal af mails. Ikke noget vildere revolutionært eller ny viden at hente for en gængs kontornusser som undertegnede, der har arbejdet med diverse mailklienter de sidste 10 år og dermed kender de mest gængse teknikker. Sjovt var det også at læse, at den unge produktchef fra Carlsberg – som jeg som læser håbede på havde den mest opdaterede og IT-mindede måde at strukturere sin hverdag på – blot satte en mail som ”Ulæst” hvis den skulle svares senere. I mine øjne ikke den mest effektive metode hvis man – som de fleste erhvervsfolk – bruger en mailklient (fx Outlook) med utallige og meget mere systematiske muligheder for at arkivere og holde styr på indbakken. Fair nok at tingene virker for hende, men i en bog hvor hendes metoder har til formål at være til inspiration for andre, blev jeg slemt skuffet.
Lettere ”forarget” blev jeg da også, da hun fortalte at hun ikke nåede at svare på alle henvendelser. Det er jo netop ikke særlig effektivt eller professionelt. Selvom man ikke har tid til at svare alle, burde man som chef være dygtig nok til at lave et eller andet standardsvar man kan sende med et par museklik eller måske endda uddelegere mailen/opgaven.
Blandt de øvrige 11 var der heller ikke nogle tips, der havde pondus til at revolutionere min arbejdsdag. I mine øjne var de fleste tips baseret på sund fornuft og noget som enhver erfaren funktionær burde have tilegnet sig. Jeg tvivler da også på, at disse tips var dem der var afgørende for at de pågældende 12 fik den succes de har fået.
”Effektiv på job?” – Ja, men ikke ved at læse denne bog…
mandag, maj 11, 2009
Hærværket i Hyskensstræde
Jeg er godt og grundigt Ekstra Blads-forarget og uforstående, når jeg hører og læser om det lort der skete i Hyskenstræde i weekenden. Der er INTET, INTET, INTET validt argument, der kan forsvare det.
Jo, måske giver det mening i syndernes små selvretfærdige amøbehjerner, der må være godt og grundigt forvrængede i deres opfattelse af samfundet. Desværre er der ikke nogen, der decideret har taget ansvaret, så vi kan kun gisne om hvem der er de virkelige ballademagere.
Var det autonome? Var det dem der stod bag arrangementet "Undoing the city"? Grafittiens budskaber virkede dog til at det i høj grad var venstrepolitisk motiveret og måske endda planlagt?
Så igen, vi kan kun gisne om synderne og deres motiver for at lave det lort. Men skulle man tage udgangspunkt i den agenda der var opstillet for "Undoing the city", så handlede det netop om at byen skulle være for alle, og ikke kun de rige. Altså endnu en klynkeklage om at der ikke er plads til mangfoldighed, det er samfundets skyld, kapitalister er dumme etc. En total offerrolle-mentalitet, der dejligt sort/hvidt gør det hele så enkelt: "Os mod dem". Og så er det jo derfor helt legitimt at smadre løs på borgerskabets ejendele! De glemmer bare at de tager en masse 'uskyldige' med, som måske endda slet ikke er så onde og dumme, men måske endda tilnærmelsesvis søde og forstående.
Jeg gad godt at se bare een af de snothvalpe stå frem med navn og ansigt og stå inde for det de har gjort. For hvis de virkelig vil have revolution og/eller en eller anden form for respekt, så nytter det ikke noget at gemme sig bag masker og hættetrøjer. Men det har vel også et borgerligt liv ved siden af, som de trods alt skal passe.
Eller også elsker de bare at dyrke den offerrollementalitet og følelsen af at være marginaliseret (som jo i høj grad forstærkes af det der er sket), for så kan de endnu mere retfærdiggøre deres psykopatiske tendenser. Den altid herlige negative spiral...
Og lad være med at sige at det er samfundets skyld eller bruge andre undskyldninger på et højere abstraktionsniveau, for i er selv en del af samfundet, så i har også selv et ansvar. Og bruger man den slags manipulerende retorik kan man jo bøje til hvad som helst og få hvem som helst til at føle sig som det stakkels offer. Ting er ikke så sort/hvide og der er ikke de onde mod de gode i den virkelige verden. Men det er jo godt i har "sandheden", bare ærgerligt at i er så få der er "oplyste".
Der findes sikkert også "ordentlige" mennesker, der også hylder mangfoldigheden og jeres ikke-voldelige idealer, men dem formår i sikkert også at skubbe væk. Fat det nu! Vold er ikke løsningen, den forværrer kun jeres sag og marginaliserer jer endnu mere. Men det er måske det i allerhelst vil, så i kan få bekræftet jer selv i at samfundet er en ond, ond bussemand, der ikke kan lide jer.
Hvad der yderligere er helt langt ude, er at politiet jo stod og så passivt på. De havde selvfølgelig deres strategiske og velovervejede grunde til det, men når ikke engang de kan passe på uskyldige borgere, hvem kan så? Var der nogen der sagde "optrapning af eksempler på selvtægt fremover", hvilket jo også er fyfy.
Og hvad er det for et signal at sende til de hærværksfolkene og andre med løse håndled? "Fedt, hvis vi bare er mange nok, så tør politiet ikke at gøre noget".
Og hvad har den slags episoder så at sige for fremtidige og ellers fede arrangementer i den dur? Tænk på sommerens byfestivaler som Distortion, STRØM, Raw etc. Mister de nu evt. også støtten og bliver lukket af frygt for lignende?
Ja, fans er nok ikke det hærværksmændende (de autonome?) har flest af for tiden.
Jo, måske giver det mening i syndernes små selvretfærdige amøbehjerner, der må være godt og grundigt forvrængede i deres opfattelse af samfundet. Desværre er der ikke nogen, der decideret har taget ansvaret, så vi kan kun gisne om hvem der er de virkelige ballademagere.
Var det autonome? Var det dem der stod bag arrangementet "Undoing the city"? Grafittiens budskaber virkede dog til at det i høj grad var venstrepolitisk motiveret og måske endda planlagt?
Så igen, vi kan kun gisne om synderne og deres motiver for at lave det lort. Men skulle man tage udgangspunkt i den agenda der var opstillet for "Undoing the city", så handlede det netop om at byen skulle være for alle, og ikke kun de rige. Altså endnu en klynkeklage om at der ikke er plads til mangfoldighed, det er samfundets skyld, kapitalister er dumme etc. En total offerrolle-mentalitet, der dejligt sort/hvidt gør det hele så enkelt: "Os mod dem". Og så er det jo derfor helt legitimt at smadre løs på borgerskabets ejendele! De glemmer bare at de tager en masse 'uskyldige' med, som måske endda slet ikke er så onde og dumme, men måske endda tilnærmelsesvis søde og forstående.
Jeg gad godt at se bare een af de snothvalpe stå frem med navn og ansigt og stå inde for det de har gjort. For hvis de virkelig vil have revolution og/eller en eller anden form for respekt, så nytter det ikke noget at gemme sig bag masker og hættetrøjer. Men det har vel også et borgerligt liv ved siden af, som de trods alt skal passe.
Eller også elsker de bare at dyrke den offerrollementalitet og følelsen af at være marginaliseret (som jo i høj grad forstærkes af det der er sket), for så kan de endnu mere retfærdiggøre deres psykopatiske tendenser. Den altid herlige negative spiral...
Og lad være med at sige at det er samfundets skyld eller bruge andre undskyldninger på et højere abstraktionsniveau, for i er selv en del af samfundet, så i har også selv et ansvar. Og bruger man den slags manipulerende retorik kan man jo bøje til hvad som helst og få hvem som helst til at føle sig som det stakkels offer. Ting er ikke så sort/hvide og der er ikke de onde mod de gode i den virkelige verden. Men det er jo godt i har "sandheden", bare ærgerligt at i er så få der er "oplyste".
Der findes sikkert også "ordentlige" mennesker, der også hylder mangfoldigheden og jeres ikke-voldelige idealer, men dem formår i sikkert også at skubbe væk. Fat det nu! Vold er ikke løsningen, den forværrer kun jeres sag og marginaliserer jer endnu mere. Men det er måske det i allerhelst vil, så i kan få bekræftet jer selv i at samfundet er en ond, ond bussemand, der ikke kan lide jer.
Hvad der yderligere er helt langt ude, er at politiet jo stod og så passivt på. De havde selvfølgelig deres strategiske og velovervejede grunde til det, men når ikke engang de kan passe på uskyldige borgere, hvem kan så? Var der nogen der sagde "optrapning af eksempler på selvtægt fremover", hvilket jo også er fyfy.
Og hvad er det for et signal at sende til de hærværksfolkene og andre med løse håndled? "Fedt, hvis vi bare er mange nok, så tør politiet ikke at gøre noget".
Og hvad har den slags episoder så at sige for fremtidige og ellers fede arrangementer i den dur? Tænk på sommerens byfestivaler som Distortion, STRØM, Raw etc. Mister de nu evt. også støtten og bliver lukket af frygt for lignende?
Ja, fans er nok ikke det hærværksmændende (de autonome?) har flest af for tiden.
tirsdag, maj 05, 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)
