lørdag, maj 23, 2009

RF’s konkurrerende koncerter

Årets Roskilde Festival løber i år fra 28. juni til 5. juli (dvs. hvis man tæller warm-uppen med). Personligt synes jeg at bookerne i år har fået stablet et spændende program på benene, men det der undrer mig er sammenfaldet af ’Roskilde Festival-egnede’ kunstnere der spiller andetsteds i den uge:

29. juni spiller Chris Cornell i Vega
30. juni spiller Depeche Mode i Parken
1. juli spiller Korn i Vega
1. juli spiller Bloodhound Gang i Amager Bio

Alle er bands, som jeg kunne forestille mig har fans i Roskilde Festival-segmentet og derfor også – hvis min hypotese holder stik – vil få en del af Roskilde-publikummet til at pendle mellem Kbh. og Dyrskuepladsen.

Godt nok begynder selve musikprogrammet den 2. juli og mange festivaldeltagere kommer også først denne dag, men jeg kan ikke undgå at tænke at der vil blive lidt konkurrence blandt arrangørerne. Især midt i en finanskrise tid, hvor det tyder på at RF har svært ved at få udsolgt.

Ingen kommentarer: