De forstående autonome?

Jeg forstår ikke helt de autonome i deres kamp mod nynazisterne. De har tilsyneladende menneskeligt overskud og forståelse til at kunne sympatisere med unge indvandrere, der i frustration er drevet til at futte ting af. Men det samme overskud og forståelse bliver åbenbart ikke vist til folk, der af forskellige grunde, er drevet til at blive nynazistiske? For dem er der åbenbart kun et overskud til at vriste en brosten fri og kaste den…

Ovenstående er skrevet med det forbehold, at jeg befinder mig i en medieskabt virkelighed.

Opfør dig som en stjerne

Citat - frit efter hukommelsen:

Opfør dig som en stjerne og folk vil med tiden behandle dig som en stjerne...

Er der mon noget om dette? Kan man mon snakke om en positiv selvforstærkende effekt? Eller kan det lige så vel give bagslag?

"Sociale netværk"

Lidt mere ordknepperi:

En søgning på "sociale netværk" på Google gav mindst 18.300 hits. Men hvad ligger der egentlig i begrebet? Er et netværk i sig selv ikke socialt? For der findes vel ikke a- eller usociale netværk?

Hvis du ikke ved hvad du skal lave efter sommerferien:

Jeg vil anbefale:


Læs mere på Danmarks Biblioteksskole

Hvad er etniske piger?

Diskoteker savner etniske piger, skriver EB. Men hvad er en etnisk pige, egentlig? Jeg har hørt om "etniske danskere" og "...anden etnisk baggrund end dansk". Ordet "etnisk" i sig selv, er ubrugeligt uden et "efternavn".

I princippet kunne overskriften have været "Diskoteket savner piger"

Ja, det var så dagens ordkløveri.

TV-foråret

3. marts: 5. sæson af Klovn starter på TV2 Zulu.
9. marts: miniserien "Album" starter på DR1 - baseret på den lækre murstensroman af samme navn af af Benn Q. Holm
Ukendt dato: Resten af 3. sæson af Prison Break. Den er faldet lidt af på det i forhold til de første sæsoner, men den er stadig relativt handlingspakket.
Allerede kørende: 4. sæson af "Lost" på Svensk TV4.

Ses vi? Det tror jeg ikke vi gør, for jeg vil sidde klinet til skærmen

Afblæst Akon-koncert

Tusinder evakueret fra Fields pga. en falsk brandalarm under en gratis koncert med Akon. Gad vide om brandalarmen var startet af en nervøs fan, der var bange for en gentagelse af det her.

Citat

Jeg faldt over dette citat, og aha-oplevelsen ramte mig som et Ronald Koeman-frispark lige i fjæset...

"Every time you spend money, you're casting a vote for the kind of world you want."

Anna Lappe, O Magazine, June 2003

120 Days

Så forstår jeg bedre, hvor dette udmærkede norske band, har sit navn fra...

Det lyder også lidt smartere end at kalde sig Kvartal

Dobbelmoral er dobbel så godt som moral...

Der fortsættes lidt i samme tråd:

Det er også så dejlig let at sige, at det er samfundets skyld. Men ironisk nok glemmer man, at tænke, at man som borger i et demokratisk land selv er med til at skabe samfundet. Drop den der "os mod dem"-tankegang.

Samtidig er det også dejligt selvmodsigende at høre Hizb-ut-Tahrir angribe ytringsfriheden i en demonstration, der netop tillades pga. Grundlovens regler om ytringsfruhed.

Hvis det bare var så enkelt

Det her er meget idealistisk tænkt, og dejligt hvis det er den reelle årsag, for så kan der da i det mindste arbejdes på problemet. Men det forklarer vel stadig ikke, at folk i Kalundborg og andre steder end Nørrebro går amok? Det er måske bare en form for sympati at de gør det? Hvis man altså kan kalde ildebrande, hærværk og stenkast for sympatiske handlinger?

Politiken bliver endnu mere web 2.0’ish…

De fleste nyhedssites har allerede – jf trenden om inddrage brugerne - integreret en kommentarfunktion til deres artikler. Politiken er gået et skridt videre, og har i stedet oprettet blogfeaturen Twingly, hvor det så er blogindlæg, der linker til den pågældende artikel, der bliver vist i bunden af artiklen. Læsere af artiklen kan så klikke sig videre til bloggerens mening og eventuelle uddybning af emnet.

Man kunne dog frygte, at mange bloggere vil udnytte det til at få eksponeret deres blog noget mere, da pol.dk er jo en relativ besøgt side.

På Politiken kan man i øvrigt læse, at Paris Hilton kommer til Danmark. Så er det interessant at se om vi får hørt noget Brutal death metal...

Reflektion over paranoia

Den adfærdsmæssige konsekvens af en paranoid tankegang, forstærker grunden til at have en paranoid tankegang...

Diskotekar?

Det græske ord biblíon betyder bog. Bibliotek betyder derfor bogsamling. Men hvorfor hedder det så musikbibliotek og ikke diskotek? Diskotek er jo netop ordet for musiksamling, men at kalde et musikbibliotek for diskotek ville nok forvirre en del festglade unge mennesker på vej i byen.
Men i det mindste kunne man da kalde musikbibliotekarerne for diskotekarer?

Skøre tags

Som nogen ved, er jeg nørdet bruger af musikcommunitiet Last.fm. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvilke tags (en slags emneord tildelt af brugerne) som visse bands har: (jo flere tags givet, jo mere sigende er de for bandet)

Check fx hvem der (ifølge brugerne) er blevet tagget flest gange med Brutal death metal

Det just Roskilde Festival-annoncerede navn Enter Shikari spiller åbenbart den meget kreative genre Nintendocore

Fall Out Boy og Tokio Hotel spiller åbenbart Fagcore

En god række bands spiller Ninja tune – om musikken er domineret af samplede nunchakuer og cirkelspark, ved jeg ikke.

Er man til plyndringer, mjød og voldtægter, kan det anbefales at lytte til Viking metal

Pigebander

I dag kan man læse: Pigebande mishandler 14-årig på Amager. Blot to dage efter: 16-årig mishandlet af pigebande

To lignende episoder af denne type af afstumpet vold så kort efter hinanden, hvilket er pudsigt, da det umiddelbart et relativt sjældent fænomen at læse om den type vold i dagspressen. Altså unge piger, der afstraffer og ydmyger andre piger. Mit spørgsmål er så, om det er et meget udpræget fænomen, der dog ikke har fået spalteplads før nu? Eller om det netop er spaltepladsen, der er med til at udbrede fænomenet? Dvs. unge piger med potentiel psykopatiske tendenser hører om den slags sager, og beslutter sig for selv at ”praktisere” det?

Lidt ligesom det skete med happy slapping. Nogle enkelte unge praktiserede det, der blev sat navn på fænomenet, og det blev så omtalt i pressen. Enkelte påvirkelige unge med voldelige tendenser har set tv og tænkt: ”Hov, det ser da sjovt ud, det må jeg prøve”. Man hørte netop til flere eksempler, hvoraf nogle af disse unge netop gjorde det, fordi de havde set det omtalt i medierne.

Man siger, at pressen er den 4. statsmagt. Men mon denne magt altid er til folkets fordel?

Information pollution

Det første jeg gør, når jeg tænder min computer om morgenen (hvad enten det er hjemme, på arbejde eller på skole) er at klikke ind på de faste bogmærker. Højst prioriteret er communities og lign. hvor jeg har min eget personlige login, der er tilpasset mine egne behov. Det er fx MSN, Facebook, Flickr, Biblnet og Last.fm. Næst i rækken kommer alle de ”upersonlige” nyhedssider som Politiken, BT og Gaffa. Jeg har konstant et hav af faneblade åbne, og de bliver jævnligt klikket ind på dem. Ignorer jeg mit overjeg, der gerne skulle sørge for at jeg holder fagligheden højt, kan jeg let blive suget en ond spiral, der også burde betegnes som det virtuelle overspringshandlingshelvede.

Fra en artikel i Politiken, der viser videre til en anden, der nævner et fremmedord, jeg lige må google eller wikipediere (i mangel af bedre ord), der henviser til en video på YouTube, hvor en gut har kommenteret. Kommentaren linker til hans blog, der viser et billede fra hans profil på Flickr, som er så spøjst at jeg er nødt til at kommentere det. I et andet faneblad har jeg Facebook åben, hvor jeg jævnligt trykker F5 for at få den meget vigtige info, at en stor del af ens internetvenner er på arbejde, og nogen andre er glade for at det snart er weekend. Samtidig har jeg modtaget en ny request til en Facebook-gruppe, hvis titel virker til at være relevant for mig. Den er svær at ignorere, og yderligere tid bruges (spildes?) på at læse debatindlæg og checke billeder og de andre medlemmer. Jeg besvarer et indlæg og kommer i tanke om, at jeg lige må checke om der er blevet kommenteret på ens kommentar på billedet på Flickr. I mellemtiden er der tikket et par mails ind, som jeg selvfølgelig også lige skal læse. De bliver kun lige skimmet, for jeg skal videre i teksten. Det er jo også vigtigt lige at høre sin ven på MSN, hvad det er han hentyder til i sin ”status” på Facebook.

I dette virtuelle miljø står tiden aldrig stille. Jeg når aldrig at kede mig, og får nogle gange stresslignende spat af mangel på overblik over alt det kaos jeg åbner op for. For min nysgerrighed og videbegærlighed gør, at jeg vil til bunds i alt jeg bare finder lidt spændende. Når jeg så samtidig er drevet af et behov for orden, så opstår der neurotiske og rastløse tilstande. Jeg ønsker mig min egen personlige informationsspecialist (lidt ironisk, at jeg endda selv er ved at uddanne mig til én) til at sortere, vælge til og vælge fra for mig.

Og så stik mig ellers en kold øl, for de er sgu’ så dejligt enkle, ligetil og ikke-hyperkomplekse!

(Nåh ja, inden jeg lukker ned skal jeg lige checke om der er kommet svar i debatten i Facebook-gruppen og så selvfølgelig poste dette indlæg, som er blevet skrevet i mellemtiden)