Til 100 kr.
Svar: Hvem er Niarn?
Spørgsmål: Dansk rapper, der har haft to radiohits i træk med samme uhh-det-er-så-hårdt-at-være-mediestjerne-tema?
lørdag, oktober 28, 2006
fredag, oktober 27, 2006
onsdag, oktober 25, 2006
Folks iagttagelsesevne
I dag i kantinen på mit studiearbejde spurgte min kollega mig ”hov, har du fået ny frisure?”. Og ja, det havde jeg…FOR ET HALVT ÅR SIDEN!...Har nemlig siden maj dyrket gratismodellen med trimmeren og holdt længden nede på mellem 2 og 5 millimeter. Så hvordan det lige pludselig kan virke som en nyhed for en kvinde der har set mig mindst 2 gange ugentligt, er mig lidt en gåde. For der er altså ikke fordi der er så mange frisurevariationsmuligheder når man har så kort hår
Omvendt kunne det jo være, at hun havde en nanoskarp iagttagelsesevne, der kunne se, at mit hår var en kvart millimeter længere end sidst hun så mig.
Omvendt kunne det jo være, at hun havde en nanoskarp iagttagelsesevne, der kunne se, at mit hår var en kvart millimeter længere end sidst hun så mig.
mandag, oktober 23, 2006
Stockholm
Fra fredag til søndag var der roadtrip og Stockholms-besøg på agendaen. Morten og Peter og jeg skulle op og besøge Rasmus Batling og Stigmarta Marta. Det skal dog siges, at det ikke var de to kendte og folkekære TV2-mongoler Morten og Peter, men bare to helt ukendte, og ikke særligt kære mongoler.
Med en fancy GPS blev vi dirigeret fra København SV til Stockholm i Peters gule Fiat Brava. Et hyggeligt roadtrip med Nephew og Die Dumme Dänen på repeat (mest pga. dovenskab der gjorde at vi ikke gad skifte) og grobund for en masse morfar-jokes om mig, da jeg ikke holdte min forkærlighed for krydsord og kaffe tilbage. Ja, så har man set det med. Fordi man ynder at blive intellektuelt udfordret, og ikke er hoppet på den mere caffe latte-rigtige Sudoku-bølge, berettiger det folk at komme med vitser om pacemakere, rollatorer og gebisser. Tsk tsk.
Vel ankommet til Rasmus og Martas 1.værelses åbnedes de første par dåseøl og der hilstes på Skinny Kitty/ie, der majestætisk havde base øverst på en reol. Pga. Sveriges restriktive alkohol-politik var Rasmus egne dåseøl kun med en procent på 3,5%, så vi takkede os selv for at have husket et par rammer Slots Pilsner.
Efter lidt flere øl, lidt pizzamad fra den lokale grill, en masse hård EBM og Noise-musik og et par sip af en rød stærk alkohol på 70% bevægede vi os mod stationen. Om svenskere generelt er større affaldssvin end danskere skal jeg ikke kunne sige, men spredte bunker af gratisaviser havde en tendens til at udgøre det for perrongulvet. På trods af store affaldsspande, der netop var dedikeret til gratisaviser.
Planen var at besøge spillestedet og natklubben Anchor, der nok bedst kan beskrives som en pendant til Københavns The Rock, hvor der bliver spillet hård rock og metal. Ofte fra 80’erskuffen. Der er indført rygeforbud på alle svenske beværtninger, så udenfor stedet stod en kødrand af mennesker, der måtte fortrække til kulden for at styre deres nikotintrang. Jeg har selv fest/selskabs/hyggeryger-tendenser, så jeg er lidt ambivalent ved denne beslutning. Jeg kan generelt godt lide en smøg til en stor fadøl og hygge, og da der dette var på programmet virkede det lidt underligt, at man ikke bare kunne tænde sig en smøg som man er vandt til i lignende situationer. Men bestemt er rygeforbuddet den mest rigtige beslutning.
Vi fandt os et bord oppe på balkonen, og nedenunder linede et band op til at spille. Vi kunne fra balkonen ikke se dem, men musikken lød som 80’er-pikrock, så jeg forestillede mig en flok knægte med svenskerhår og læderbukser. Efter at kunne genkende tre Europe-numre, konkluderede jeg lidt at der var tale om et slags cover-band, der havde fået en tjans på spillestedet.
En trist ting ved det svenske byliv er at næsten intet er åbent efter kl. 3, så vi blev geleddet ud, mens størstedelen af publikum stadig var festklare. Morten og Peter gad ikke hjem, men det gad Rasmus og jeg, så efter en taxatur, en natburger og en bustur med ca. 40 km. i timen kunne jeg smide mig på mit liggeunderlag. Træt som den morfar, jeg var blevet døbt til at være.
Lørdag formiddag gik med at stene og se svensk madlavningsprogram i TV. Derefter ind til centrum og lege turister. Globen blev rundet og derefter lidt spontant cruisen rundt, hvor vi bl.a. så Sthlm (den fancy forkortelse af Stockholm) oppe fra højere niveauer og stedet hvor Olof Palme blev skudt i 1986. Rasmus og Morten provianterede et par halvliters 3,5%’ere som Peter nægtede at drikke, da han ville optimere sin brandert. Og det gør man ikke med så store mængder med så lidt procenter i.
Ved aftentid hookede vi op med Marta, der var blevet færdig på sit job i en svensk afdeling af InWear. Vi fandt et sted at slappe af i benene og slukke tørsten. Et fancy sted med en strip pole, men fravær af stripper. Til gengæld et par 16-årige piger, der lige skulle demonstrere deres biseksualitet eller manglen på samme, ved at stå og over-smooche hinanden. Desuden var musikken meget varieret. Vi hørte både The Presidents of the United States, System of a Down, The Presidents of the United States og System of a Down de par timer vi var der.
Videre mod Vampire Lounge hvor indretningen var stilistisk indrettet i vampyr-koncept med edderkopper, og andet, der fik en til at føle man var på besøg i en light-udgave af Transylvania. Desværre spillede musikken ikke helt sammen med resten af konceptet, da vi lagde ører til musik som min forældres generation sikkert har danset kinddans til bal i 60’erne. Et par fancy drinks og fadøl blev indtaget, mens vi morede os med ulødige ordlege over bynavnet Tarm…håber der var én der tog referat, for der var et par guldkorn i blandt.
Grundet aldersgrænsen på 23 år, der udelukkede nogle lidt yngre svenske veninder, satte vi kursen mod en nærliggende bar med en lidt mere fleksibel aldersgrænse.
Jeg fik flashbacks til TV3’s hedengangne reality-tv-satsning ”Baren” fra 2001 da stedets aggressive belysning mest af alt mindede om en filmoptagelse og der ikke var musik. En øl og et par snapshots med Mortens digicam og vi var videre. For endnu en gang præsterede vi at holde ud til stedet lukkede. Var det ikke fordi at uret kun vidnede om 01-tiden, fik man unægtelig et indtryk af sig selv som en hardcore-bygænger.
Jeg fik i øvrigt øje på en gut med en størrelse, der ville have fået Mini-Me fra Austin Powers-filmene til at fremstå som alfahan
Derefter argumenterede Rasmus for at vi skulle ende natten på Grottan, som var en natklub for det svenske goth-miljø. Stedet krævede dog medlemskab, men da det virkede lidt omsonst for et par danske turister at melde sig ind for at være der en enkelt aften, var de large, og lod os betale en normal entré. Til tonerne af Joy Division, Depeche Mode og andet godt fra de sorte 80’ere mængede vi os med de sortklædte, hvor eyeliner, touperet hår og sort neglelak kunne fungere som en del af dresscoden. Peter behøvede dog ikke style sig op for at føle sig hjemme, for han er så goth, at han er født med eyeliner…eller også havde han bare naturligt meget mørke rander under øjnene.
Her fik vi dog heller ikke lov til at blive længe, hvilket stemte meget godt overens med min voldtrætte krop, der bare ville sove, så vi var et par stykker der tog en taxa hjem med en højlydt diskussionslysten chauffør. Rasmus’ gæstfrihed resulterede i at et par ”goth’s” blev inviteret med hjem til efterfest, så disse crashede stedet, efter jeg var faldet i søvn. Vildt nok, formåede jeg stort set at sove fra larmen.
Søndag formiddag lignede lørdag formiddag, dog med et par ændringer. En efterfestgæst med manglende manerer havde valgt at lægge en pubæ på badeværelsesgulvet, og derefter forlade etablissementet, så han ikke kunne få sin straf. Et andet syn der har brændt sig fast i min nethinde var goth-typen, der havde crashet på gulvet. Med sit lange sorte hår og hvide skjorte med flæser, lignede han mest af alt en aristokrat fra gamle dage. Dette billede krakelerede dog lidt, da man så det nedre af ham. Der havde han nemlig bodystocking på og frække lange strømper. Hvis i kan huske den der leg, man lavede da man var barn, hvor man delte et papir op i tre og tre personer og skulle henholdsvis tegne, hoved, overkrop og underkrop, uden at se hvad de andre tegnede, så var han et meget godt eksempel på hvordan sådan en tegning kunne have set ud i virkeligheden.
Efter Martas lækre rørægsmorgenmad var slugt, lidt Red Warszawa-tekster var blevet lyttet og analyseret (!?) og weekendens indtryk blev fordøjet, vendte tre trætte og oplevelsesmættede drenge næsen (og Fiat Brava’en) mod syd…
Billeder i galleriet, og senere endnu flere på Pislings side.
Med en fancy GPS blev vi dirigeret fra København SV til Stockholm i Peters gule Fiat Brava. Et hyggeligt roadtrip med Nephew og Die Dumme Dänen på repeat (mest pga. dovenskab der gjorde at vi ikke gad skifte) og grobund for en masse morfar-jokes om mig, da jeg ikke holdte min forkærlighed for krydsord og kaffe tilbage. Ja, så har man set det med. Fordi man ynder at blive intellektuelt udfordret, og ikke er hoppet på den mere caffe latte-rigtige Sudoku-bølge, berettiger det folk at komme med vitser om pacemakere, rollatorer og gebisser. Tsk tsk.
Vel ankommet til Rasmus og Martas 1.værelses åbnedes de første par dåseøl og der hilstes på Skinny Kitty/ie, der majestætisk havde base øverst på en reol. Pga. Sveriges restriktive alkohol-politik var Rasmus egne dåseøl kun med en procent på 3,5%, så vi takkede os selv for at have husket et par rammer Slots Pilsner.
Efter lidt flere øl, lidt pizzamad fra den lokale grill, en masse hård EBM og Noise-musik og et par sip af en rød stærk alkohol på 70% bevægede vi os mod stationen. Om svenskere generelt er større affaldssvin end danskere skal jeg ikke kunne sige, men spredte bunker af gratisaviser havde en tendens til at udgøre det for perrongulvet. På trods af store affaldsspande, der netop var dedikeret til gratisaviser.
Planen var at besøge spillestedet og natklubben Anchor, der nok bedst kan beskrives som en pendant til Københavns The Rock, hvor der bliver spillet hård rock og metal. Ofte fra 80’erskuffen. Der er indført rygeforbud på alle svenske beværtninger, så udenfor stedet stod en kødrand af mennesker, der måtte fortrække til kulden for at styre deres nikotintrang. Jeg har selv fest/selskabs/hyggeryger-tendenser, så jeg er lidt ambivalent ved denne beslutning. Jeg kan generelt godt lide en smøg til en stor fadøl og hygge, og da der dette var på programmet virkede det lidt underligt, at man ikke bare kunne tænde sig en smøg som man er vandt til i lignende situationer. Men bestemt er rygeforbuddet den mest rigtige beslutning.
Vi fandt os et bord oppe på balkonen, og nedenunder linede et band op til at spille. Vi kunne fra balkonen ikke se dem, men musikken lød som 80’er-pikrock, så jeg forestillede mig en flok knægte med svenskerhår og læderbukser. Efter at kunne genkende tre Europe-numre, konkluderede jeg lidt at der var tale om et slags cover-band, der havde fået en tjans på spillestedet.
En trist ting ved det svenske byliv er at næsten intet er åbent efter kl. 3, så vi blev geleddet ud, mens størstedelen af publikum stadig var festklare. Morten og Peter gad ikke hjem, men det gad Rasmus og jeg, så efter en taxatur, en natburger og en bustur med ca. 40 km. i timen kunne jeg smide mig på mit liggeunderlag. Træt som den morfar, jeg var blevet døbt til at være.
Lørdag formiddag gik med at stene og se svensk madlavningsprogram i TV. Derefter ind til centrum og lege turister. Globen blev rundet og derefter lidt spontant cruisen rundt, hvor vi bl.a. så Sthlm (den fancy forkortelse af Stockholm) oppe fra højere niveauer og stedet hvor Olof Palme blev skudt i 1986. Rasmus og Morten provianterede et par halvliters 3,5%’ere som Peter nægtede at drikke, da han ville optimere sin brandert. Og det gør man ikke med så store mængder med så lidt procenter i.
Ved aftentid hookede vi op med Marta, der var blevet færdig på sit job i en svensk afdeling af InWear. Vi fandt et sted at slappe af i benene og slukke tørsten. Et fancy sted med en strip pole, men fravær af stripper. Til gengæld et par 16-årige piger, der lige skulle demonstrere deres biseksualitet eller manglen på samme, ved at stå og over-smooche hinanden. Desuden var musikken meget varieret. Vi hørte både The Presidents of the United States, System of a Down, The Presidents of the United States og System of a Down de par timer vi var der.
Videre mod Vampire Lounge hvor indretningen var stilistisk indrettet i vampyr-koncept med edderkopper, og andet, der fik en til at føle man var på besøg i en light-udgave af Transylvania. Desværre spillede musikken ikke helt sammen med resten af konceptet, da vi lagde ører til musik som min forældres generation sikkert har danset kinddans til bal i 60’erne. Et par fancy drinks og fadøl blev indtaget, mens vi morede os med ulødige ordlege over bynavnet Tarm…håber der var én der tog referat, for der var et par guldkorn i blandt.
Grundet aldersgrænsen på 23 år, der udelukkede nogle lidt yngre svenske veninder, satte vi kursen mod en nærliggende bar med en lidt mere fleksibel aldersgrænse.
Jeg fik flashbacks til TV3’s hedengangne reality-tv-satsning ”Baren” fra 2001 da stedets aggressive belysning mest af alt mindede om en filmoptagelse og der ikke var musik. En øl og et par snapshots med Mortens digicam og vi var videre. For endnu en gang præsterede vi at holde ud til stedet lukkede. Var det ikke fordi at uret kun vidnede om 01-tiden, fik man unægtelig et indtryk af sig selv som en hardcore-bygænger.
Jeg fik i øvrigt øje på en gut med en størrelse, der ville have fået Mini-Me fra Austin Powers-filmene til at fremstå som alfahan
Derefter argumenterede Rasmus for at vi skulle ende natten på Grottan, som var en natklub for det svenske goth-miljø. Stedet krævede dog medlemskab, men da det virkede lidt omsonst for et par danske turister at melde sig ind for at være der en enkelt aften, var de large, og lod os betale en normal entré. Til tonerne af Joy Division, Depeche Mode og andet godt fra de sorte 80’ere mængede vi os med de sortklædte, hvor eyeliner, touperet hår og sort neglelak kunne fungere som en del af dresscoden. Peter behøvede dog ikke style sig op for at føle sig hjemme, for han er så goth, at han er født med eyeliner…eller også havde han bare naturligt meget mørke rander under øjnene.
Her fik vi dog heller ikke lov til at blive længe, hvilket stemte meget godt overens med min voldtrætte krop, der bare ville sove, så vi var et par stykker der tog en taxa hjem med en højlydt diskussionslysten chauffør. Rasmus’ gæstfrihed resulterede i at et par ”goth’s” blev inviteret med hjem til efterfest, så disse crashede stedet, efter jeg var faldet i søvn. Vildt nok, formåede jeg stort set at sove fra larmen.
Søndag formiddag lignede lørdag formiddag, dog med et par ændringer. En efterfestgæst med manglende manerer havde valgt at lægge en pubæ på badeværelsesgulvet, og derefter forlade etablissementet, så han ikke kunne få sin straf. Et andet syn der har brændt sig fast i min nethinde var goth-typen, der havde crashet på gulvet. Med sit lange sorte hår og hvide skjorte med flæser, lignede han mest af alt en aristokrat fra gamle dage. Dette billede krakelerede dog lidt, da man så det nedre af ham. Der havde han nemlig bodystocking på og frække lange strømper. Hvis i kan huske den der leg, man lavede da man var barn, hvor man delte et papir op i tre og tre personer og skulle henholdsvis tegne, hoved, overkrop og underkrop, uden at se hvad de andre tegnede, så var han et meget godt eksempel på hvordan sådan en tegning kunne have set ud i virkeligheden.
Efter Martas lækre rørægsmorgenmad var slugt, lidt Red Warszawa-tekster var blevet lyttet og analyseret (!?) og weekendens indtryk blev fordøjet, vendte tre trætte og oplevelsesmættede drenge næsen (og Fiat Brava’en) mod syd…
Billeder i galleriet, og senere endnu flere på Pislings side.
torsdag, oktober 19, 2006
onsdag, oktober 18, 2006
Fluesmækker - en ny definition?
Kan man kalde en person for en fluesmækker, hvis han er en flueknepper, der har hang til blid S/M?
(R)eden
Mit arbejde ligger på Vesterbro, i nærheden af de socialt belastede kvarterer, hvor prostition, junkiemani og alkoholisme er øverst på dagsordenen. Når jeg cykler hen over Halmtorvet, plejer jeg at have udsigt til værestedet ”Reden”, som huser og hjælper omegnens prostituerede. Det ligger på et hjørne af Gasværksvej og en anden vej. Da mit syn i morges opfangede stedets navn, var udsigten til R’et i navnet blokeret, så jeg læste stedets navn som ”Eden”. Et tilfælde? Eller en eller anden form for skæbne eller iagttagelse jeg mon skal lægge noget dybere i?
lørdag, oktober 14, 2006
Græsset er grønnere på den anden side...
Græsset er altid være grønnere på den anden side. Det er let at farve gamle minder lyserøde og glade end de oprindeligt var, da man oplevede dem. For minder foregår kun i hovedet, og med lidt filtrering og selektiv hukommelse, kan de let blive en rørende og varm film. Ens fantasi vil altid overgå virkeligheden...
torsdag, oktober 12, 2006
FCK og racisme
Ifølge denne artikel har FC København anmeldt en fan for at stå bag klistermærker med ordlyden "FCK fans mod muslimer"
Lidt sjovt at det sker i en klub der i folkemunde har kælenavnet "De HVIDE løver" (min fremhævning).
Ok, lidt en ordkløvende og overfortolkende iagttagelse, men i disse ekstremt politisk korrekte tider, er det vel ikke skudt helt ved siden af?
Lidt sjovt at det sker i en klub der i folkemunde har kælenavnet "De HVIDE løver" (min fremhævning).
Ok, lidt en ordkløvende og overfortolkende iagttagelse, men i disse ekstremt politisk korrekte tider, er det vel ikke skudt helt ved siden af?
onsdag, oktober 11, 2006
Travlhed
Det er ikke fordi jeg lider af en decideret skriveblokade for tiden, men har bare mere travlt end sædvanligt. Og lidt manglenede overskud
Mange af mine indlæg er skrevet, mens jeg er på arbejde. Vel at mærke, når der er lidt lavvande med hensyn til det at have noget at lave. Pt. er her dog jævnt travlt, og de små korte pauser jeg kan tillade mig at holde, er ikke nok til at skrive de dybere reflekterende blogindlæg.
Det er derfor ikke fordi jeg ikke har ting på hjerte. Jeg har flere emner jeg ønsker at behandle the Runkedor-style (hvad end det så er for én?). Arbejdstitler på kommende indlæg: ”Smag og behag” og ”Den sproglige indoktrinering”…
Husk også, at kommentarer er særdeles velkomne, og en ekstra motivationsfaktor for at holde mig kørende...i er min dynamo! Jeg har i øvrigt fjernet ord-verifikationsdimsen ved kommentarfunktionen, da den vist var til mere besvær end gavn...
Tjøss
Mange af mine indlæg er skrevet, mens jeg er på arbejde. Vel at mærke, når der er lidt lavvande med hensyn til det at have noget at lave. Pt. er her dog jævnt travlt, og de små korte pauser jeg kan tillade mig at holde, er ikke nok til at skrive de dybere reflekterende blogindlæg.
Det er derfor ikke fordi jeg ikke har ting på hjerte. Jeg har flere emner jeg ønsker at behandle the Runkedor-style (hvad end det så er for én?). Arbejdstitler på kommende indlæg: ”Smag og behag” og ”Den sproglige indoktrinering”…
Husk også, at kommentarer er særdeles velkomne, og en ekstra motivationsfaktor for at holde mig kørende...i er min dynamo! Jeg har i øvrigt fjernet ord-verifikationsdimsen ved kommentarfunktionen, da den vist var til mere besvær end gavn...
Tjøss
søndag, oktober 08, 2006
Flickr
Jeg har uploadet et par billeder på mit Flickr-billedegalleri...
Målet skulle gerne være at have en lidt mere jævnlig uploadningsfrekvens fremover...bare til de nysgerrige ;-)
Målet skulle gerne være at have en lidt mere jævnlig uploadningsfrekvens fremover...bare til de nysgerrige ;-)
mandag, oktober 02, 2006
Rygeres hensynsløshed
Det er måske en slidt, gammel debat, men here goes:
Den anden dag var jeg forbi et pizzeria for at hapse en nr. 29 (kylling og bacon) med tilføjet fetaost. Det slog mig, at i disse sundhedsfascistiske tider med rygeforbud, eller i det mindste afgrænsede rygearealer, at der stod askebægre på samtlige af pizzeriaets borde. Dvs. en invitation til at det er ok at ryge. Ved ikke om det er fordi at pizzeriaets ejere, der stammer fra mere sydlige himmelstrøg har et mere afslappet forhold til røg end os fanatiske sundhedsidealiserende danskere.
Anyway, på trods af at rygning er tilladt på pizzeriaer er det i mine øjne helt okay hvis rygerne alligevel aktiverer deres situationsfornemmelse og hensynsfuldhed og venter med at ryge til de er ude af pizzeriaet. Nogle folk vælger at konsumere deres købte mad på stedet, og de færreste spisende kunder finder det vel rart at blive generet af røg. Endsige køkkenet hvor maden bliver lavet, som jo i de fleste pizzeriaer er helt åbent. Og dermed mere modtagelige for røg. Pizzeria-ejerne er måske selv ligeglade, ellers ville de vel ikke stille askebægre frem.
Men det er et spisested for christ sake, og selvom man ikke decideret bryder reglerne, er det tilladt at tænke selv og bruge sin situationsfornemmelse. Jeg går jo heller ikke ud og knepper en ged hvis jeg skulle få lyst til det. For det er i princippet stadig lovligt. Desværre, men det er en anden snak.
Omvendt kan man sige at, hvis man ikke kan lide lugten (i bogstaveligste forstand) i bageriet kan man bare smutte. Så er det bare for pizzeriaet at opgøre, hvad der er mest givtigt for dem. Lave rygeforbud og miste rygerkunder, eller omvendt: vinde flere ikke-rygende kunder.
Ovenstående adfærd fik mig til at tænke. Når man som disse rygere, udviser dette, i mine øjne, konkrete eksempel på situationsfornemmelse, kan der så siges noget om dem generelt? Altså hvis de ikke evner at tænke så langt at røgen kan genere andre, og vente de 5 minutter til de er kommet ud af pizzeriaet med at tænde deres smøg. Eller endda evner tænker så langt, men så egentlig bare ikke tænker på deres medmenneskers velbefindende. Er det mon så også et problem i andre facetter i deres adfærd? Altså er de også situationsfornemmelses-manglende på andre områder?
Den anden dag var jeg forbi et pizzeria for at hapse en nr. 29 (kylling og bacon) med tilføjet fetaost. Det slog mig, at i disse sundhedsfascistiske tider med rygeforbud, eller i det mindste afgrænsede rygearealer, at der stod askebægre på samtlige af pizzeriaets borde. Dvs. en invitation til at det er ok at ryge. Ved ikke om det er fordi at pizzeriaets ejere, der stammer fra mere sydlige himmelstrøg har et mere afslappet forhold til røg end os fanatiske sundhedsidealiserende danskere.
Anyway, på trods af at rygning er tilladt på pizzeriaer er det i mine øjne helt okay hvis rygerne alligevel aktiverer deres situationsfornemmelse og hensynsfuldhed og venter med at ryge til de er ude af pizzeriaet. Nogle folk vælger at konsumere deres købte mad på stedet, og de færreste spisende kunder finder det vel rart at blive generet af røg. Endsige køkkenet hvor maden bliver lavet, som jo i de fleste pizzeriaer er helt åbent. Og dermed mere modtagelige for røg. Pizzeria-ejerne er måske selv ligeglade, ellers ville de vel ikke stille askebægre frem.
Men det er et spisested for christ sake, og selvom man ikke decideret bryder reglerne, er det tilladt at tænke selv og bruge sin situationsfornemmelse. Jeg går jo heller ikke ud og knepper en ged hvis jeg skulle få lyst til det. For det er i princippet stadig lovligt. Desværre, men det er en anden snak.
Omvendt kan man sige at, hvis man ikke kan lide lugten (i bogstaveligste forstand) i bageriet kan man bare smutte. Så er det bare for pizzeriaet at opgøre, hvad der er mest givtigt for dem. Lave rygeforbud og miste rygerkunder, eller omvendt: vinde flere ikke-rygende kunder.
Ovenstående adfærd fik mig til at tænke. Når man som disse rygere, udviser dette, i mine øjne, konkrete eksempel på situationsfornemmelse, kan der så siges noget om dem generelt? Altså hvis de ikke evner at tænke så langt at røgen kan genere andre, og vente de 5 minutter til de er kommet ud af pizzeriaet med at tænde deres smøg. Eller endda evner tænker så langt, men så egentlig bare ikke tænker på deres medmenneskers velbefindende. Er det mon så også et problem i andre facetter i deres adfærd? Altså er de også situationsfornemmelses-manglende på andre områder?
søndag, oktober 01, 2006
Last.fm
Som man kan se ude i højre side, er jeg netop hoppet på last.fm-bølgen. Som en bibliotekarisk musik- og community-elsker var det oplagt at oprette sig som bruger af denne side.
Konceptet er, at man opretter sig som bruger og installerer et lille program. Dette program ”samarbejder” med ens musikplayere (WinAmp, Mediaplayer, iTunes fx) og registrerer hvad man hører. Dermed bliver der automatisk generet nogle charts og statistikker over ens musiksmag. Fx top 10 over den seneste uges mest afspillede kunstnere eller hvad der senest er hørt af numre.
Disse charts, der er dynamiske og opdateres jævnligt (alt efter hvor tit man hører musik på computeren) kan fx integreres på ens blog eller hjemmeside. På denne måde bliver musiske ”Hvad hører du for tiden?”-diskussioner gjort meget lettere. Man siger bare. Kig på min last.fm-profil og vi kan tage den derfra.
Siden har derudover en lang række fancy features. Til inspiration kan man fx let finde musikalsk ligesindede og se hvad de ellers hører og man kan finde bands, der ligner ens yndlingsbands. Alt sammen info der automatisk er genereret på baggrund af en lang række brugeres lyttestatistik.
Jeg er stadig helt ny bruger, så jeg er ikke helt inde i alle features’ne, men der er også en funktion der hedder ”Neighbours”. En funktion der, der gør at programmet automatisk finder andre brugere, hvis musiksmag i høj grad matcher ens egen.
http://www.last.fm/user/Skaugir/
Note to self: husk at slukke programmet når jeg bruger en af mine playere til at se porno. Og afspil Shu-Bi-Dua, Big Fat Snake og Bamses Venner på mit gamle stereoanlæg.
Konceptet er, at man opretter sig som bruger og installerer et lille program. Dette program ”samarbejder” med ens musikplayere (WinAmp, Mediaplayer, iTunes fx) og registrerer hvad man hører. Dermed bliver der automatisk generet nogle charts og statistikker over ens musiksmag. Fx top 10 over den seneste uges mest afspillede kunstnere eller hvad der senest er hørt af numre.
Disse charts, der er dynamiske og opdateres jævnligt (alt efter hvor tit man hører musik på computeren) kan fx integreres på ens blog eller hjemmeside. På denne måde bliver musiske ”Hvad hører du for tiden?”-diskussioner gjort meget lettere. Man siger bare. Kig på min last.fm-profil og vi kan tage den derfra.
Siden har derudover en lang række fancy features. Til inspiration kan man fx let finde musikalsk ligesindede og se hvad de ellers hører og man kan finde bands, der ligner ens yndlingsbands. Alt sammen info der automatisk er genereret på baggrund af en lang række brugeres lyttestatistik.
Jeg er stadig helt ny bruger, så jeg er ikke helt inde i alle features’ne, men der er også en funktion der hedder ”Neighbours”. En funktion der, der gør at programmet automatisk finder andre brugere, hvis musiksmag i høj grad matcher ens egen.
http://www.last.fm/user/Skaugir/
Note to self: husk at slukke programmet når jeg bruger en af mine playere til at se porno. Og afspil Shu-Bi-Dua, Big Fat Snake og Bamses Venner på mit gamle stereoanlæg.
Abonner på:
Opslag (Atom)
