Stockholm

Fra fredag til søndag var der roadtrip og Stockholms-besøg på agendaen. Morten og Peter og jeg skulle op og besøge Rasmus Batling og Stigmarta Marta. Det skal dog siges, at det ikke var de to kendte og folkekære TV2-mongoler Morten og Peter, men bare to helt ukendte, og ikke særligt kære mongoler.

Med en fancy GPS blev vi dirigeret fra København SV til Stockholm i Peters gule Fiat Brava. Et hyggeligt roadtrip med Nephew og Die Dumme Dänen på repeat (mest pga. dovenskab der gjorde at vi ikke gad skifte) og grobund for en masse morfar-jokes om mig, da jeg ikke holdte min forkærlighed for krydsord og kaffe tilbage. Ja, så har man set det med. Fordi man ynder at blive intellektuelt udfordret, og ikke er hoppet på den mere caffe latte-rigtige Sudoku-bølge, berettiger det folk at komme med vitser om pacemakere, rollatorer og gebisser. Tsk tsk.

Vel ankommet til Rasmus og Martas 1.værelses åbnedes de første par dåseøl og der hilstes på Skinny Kitty/ie, der majestætisk havde base øverst på en reol. Pga. Sveriges restriktive alkohol-politik var Rasmus egne dåseøl kun med en procent på 3,5%, så vi takkede os selv for at have husket et par rammer Slots Pilsner.

Efter lidt flere øl, lidt pizzamad fra den lokale grill, en masse hård EBM og Noise-musik og et par sip af en rød stærk alkohol på 70% bevægede vi os mod stationen. Om svenskere generelt er større affaldssvin end danskere skal jeg ikke kunne sige, men spredte bunker af gratisaviser havde en tendens til at udgøre det for perrongulvet. På trods af store affaldsspande, der netop var dedikeret til gratisaviser.

Planen var at besøge spillestedet og natklubben Anchor, der nok bedst kan beskrives som en pendant til Københavns The Rock, hvor der bliver spillet hård rock og metal. Ofte fra 80’erskuffen. Der er indført rygeforbud på alle svenske beværtninger, så udenfor stedet stod en kødrand af mennesker, der måtte fortrække til kulden for at styre deres nikotintrang. Jeg har selv fest/selskabs/hyggeryger-tendenser, så jeg er lidt ambivalent ved denne beslutning. Jeg kan generelt godt lide en smøg til en stor fadøl og hygge, og da der dette var på programmet virkede det lidt underligt, at man ikke bare kunne tænde sig en smøg som man er vandt til i lignende situationer. Men bestemt er rygeforbuddet den mest rigtige beslutning.

Vi fandt os et bord oppe på balkonen, og nedenunder linede et band op til at spille. Vi kunne fra balkonen ikke se dem, men musikken lød som 80’er-pikrock, så jeg forestillede mig en flok knægte med svenskerhår og læderbukser. Efter at kunne genkende tre Europe-numre, konkluderede jeg lidt at der var tale om et slags cover-band, der havde fået en tjans på spillestedet.

En trist ting ved det svenske byliv er at næsten intet er åbent efter kl. 3, så vi blev geleddet ud, mens størstedelen af publikum stadig var festklare. Morten og Peter gad ikke hjem, men det gad Rasmus og jeg, så efter en taxatur, en natburger og en bustur med ca. 40 km. i timen kunne jeg smide mig på mit liggeunderlag. Træt som den morfar, jeg var blevet døbt til at være.

Lørdag formiddag gik med at stene og se svensk madlavningsprogram i TV. Derefter ind til centrum og lege turister. Globen blev rundet og derefter lidt spontant cruisen rundt, hvor vi bl.a. så Sthlm (den fancy forkortelse af Stockholm) oppe fra højere niveauer og stedet hvor Olof Palme blev skudt i 1986. Rasmus og Morten provianterede et par halvliters 3,5%’ere som Peter nægtede at drikke, da han ville optimere sin brandert. Og det gør man ikke med så store mængder med så lidt procenter i.

Ved aftentid hookede vi op med Marta, der var blevet færdig på sit job i en svensk afdeling af InWear. Vi fandt et sted at slappe af i benene og slukke tørsten. Et fancy sted med en strip pole, men fravær af stripper. Til gengæld et par 16-årige piger, der lige skulle demonstrere deres biseksualitet eller manglen på samme, ved at stå og over-smooche hinanden. Desuden var musikken meget varieret. Vi hørte både The Presidents of the United States, System of a Down, The Presidents of the United States og System of a Down de par timer vi var der.

Videre mod Vampire Lounge hvor indretningen var stilistisk indrettet i vampyr-koncept med edderkopper, og andet, der fik en til at føle man var på besøg i en light-udgave af Transylvania. Desværre spillede musikken ikke helt sammen med resten af konceptet, da vi lagde ører til musik som min forældres generation sikkert har danset kinddans til bal i 60’erne. Et par fancy drinks og fadøl blev indtaget, mens vi morede os med ulødige ordlege over bynavnet Tarm…håber der var én der tog referat, for der var et par guldkorn i blandt.

Grundet aldersgrænsen på 23 år, der udelukkede nogle lidt yngre svenske veninder, satte vi kursen mod en nærliggende bar med en lidt mere fleksibel aldersgrænse.
Jeg fik flashbacks til TV3’s hedengangne reality-tv-satsning ”Baren” fra 2001 da stedets aggressive belysning mest af alt mindede om en filmoptagelse og der ikke var musik. En øl og et par snapshots med Mortens digicam og vi var videre. For endnu en gang præsterede vi at holde ud til stedet lukkede. Var det ikke fordi at uret kun vidnede om 01-tiden, fik man unægtelig et indtryk af sig selv som en hardcore-bygænger.
Jeg fik i øvrigt øje på en gut med en størrelse, der ville have fået Mini-Me fra Austin Powers-filmene til at fremstå som alfahan

Derefter argumenterede Rasmus for at vi skulle ende natten på Grottan, som var en natklub for det svenske goth-miljø. Stedet krævede dog medlemskab, men da det virkede lidt omsonst for et par danske turister at melde sig ind for at være der en enkelt aften, var de large, og lod os betale en normal entré. Til tonerne af Joy Division, Depeche Mode og andet godt fra de sorte 80’ere mængede vi os med de sortklædte, hvor eyeliner, touperet hår og sort neglelak kunne fungere som en del af dresscoden. Peter behøvede dog ikke style sig op for at føle sig hjemme, for han er så goth, at han er født med eyeliner…eller også havde han bare naturligt meget mørke rander under øjnene.
Her fik vi dog heller ikke lov til at blive længe, hvilket stemte meget godt overens med min voldtrætte krop, der bare ville sove, så vi var et par stykker der tog en taxa hjem med en højlydt diskussionslysten chauffør. Rasmus’ gæstfrihed resulterede i at et par ”goth’s” blev inviteret med hjem til efterfest, så disse crashede stedet, efter jeg var faldet i søvn. Vildt nok, formåede jeg stort set at sove fra larmen.

Søndag formiddag lignede lørdag formiddag, dog med et par ændringer. En efterfestgæst med manglende manerer havde valgt at lægge en pubæ på badeværelsesgulvet, og derefter forlade etablissementet, så han ikke kunne få sin straf. Et andet syn der har brændt sig fast i min nethinde var goth-typen, der havde crashet på gulvet. Med sit lange sorte hår og hvide skjorte med flæser, lignede han mest af alt en aristokrat fra gamle dage. Dette billede krakelerede dog lidt, da man så det nedre af ham. Der havde han nemlig bodystocking på og frække lange strømper. Hvis i kan huske den der leg, man lavede da man var barn, hvor man delte et papir op i tre og tre personer og skulle henholdsvis tegne, hoved, overkrop og underkrop, uden at se hvad de andre tegnede, så var han et meget godt eksempel på hvordan sådan en tegning kunne have set ud i virkeligheden.

Efter Martas lækre rørægsmorgenmad var slugt, lidt Red Warszawa-tekster var blevet lyttet og analyseret (!?) og weekendens indtryk blev fordøjet, vendte tre trætte og oplevelsesmættede drenge næsen (og Fiat Brava’en) mod syd…

Billeder i galleriet, og senere endnu flere på Pislings side.