Nytårsforsætter

”At stå tidligt op, det var mit nytårsforsæt
og nytårsaften synes jeg egentlig det lød meget let”
MC Einar: 28° seqineqanngitsumi

Endnu en tradition ved juletiden er nytårsforsætterne. Så skal vi igen til at høre på folk, der højt og helligt proklamerer at nu skal de stoppe med at ryge, tabe 10 kg. eller tage sig sammen i skolen. Men hvad får dem til at tro, at de kan overholde dette, når de ikke kunnet de 15 forrige år. Tror disse folk, at viljestyrke er noget man får foræret i nytårsgave? Hvis man virkelig ville stoppe med at ryge eller tabe 10 kg, burde man kunne tage sig sammen på alle tider af året? Hvorfor skulle et nyt år kunne gøre forskellen? Nye begyndelser er uafhængige af datoer og årstal, og nytårsforsætter er en døgnflue, der glemmes, når den daglige trummerum begynder, og det nye år er blevet dagligdag.
Derfor: hit me med nogle innovative og realistiske nytårsforsætter

Julen 2005 - Øjebliksbilleder fra min juleferie i Køge

Et besøg i Køge Kirke kunne give mig et religiøst modspil til den meget antikrist, som juletiden normalt består af. Det kimer nu til julefest satte gudstjenesten i gang, og af en eller anden diffus grund, pressede et par tårer sig på og fugtede mine øjne. Om det var af glæde, sorg eller en vemodigt form for kompromis mellem disse to følelser, har jeg stadig svært ved at vurdere.

Jeg glemte at købe to små gaver til pakkelegen, der skulle foregå under maveslåningen mellem anden og risalamanden. Jeg var derfor nødsaget til at finde et eller andet i DøgnNetto, som jo ikke ligefrem vrimler med gaveidéer. Et par ruller toiletpapir endte derfor med at udgøre den ene gave.

Juletid er generelt et slaraffenland af traditioner, og min familie er ikke en undtagelse. Et mekka for tryghedsnarkomaner. Der var sang og dans rundt om juletræet, men der var dog huller i hukommelsen hos de fleste, så det blev ca. kun til 1½ vers af samtlige julesange- og salmer. Disse blev i øvrigt sunget i så mange forskellige tonearter, som der var forskellige personer dansende rundt om træet.

Huller i hukommelsen var åbenbart et tema for aftenen, for jeg nåede at blive kaldt næsten alt andet end mit navn. Og her snakker vi ikke om alle de sædvanlige kæle/øgenavne jeg udsættes for, men ordinære danske navne. Nærmere indsnævret til de navne der er i min familie, og vi snakker både han og hunkøns-navne. Antallet af forskellige navne jeg bliver kaldt, stiger åbenbart proportionelt med graden af familiemedlemmer, der får alzheimer light. Jeg overvejede lidt at give igen af samme skuffe, fx ved at begynde at kalde min far for mormor, og min mor for tante Ruth. Men jeg skal nok bare være glad, for at min hukommelse, stadig er intakt.

Gavehøsten inkluderede en Creative MP3-spiller, som nok skal komme til at konkurrere om 1. pladsen over yndlingslegetøj. Derudover: et halstørklæde, der bundet rigtigt, vil gøre mig en tand mere metroseksuel (et ord jeg fremover vil udskifte med det, i mine øjne, mere sigende begreb: hyperforfængelig) og en trøje, der sikkert også vil fungere som en kommende yndlingsbeklædningsgenstand.

Tilfreds? Ja stort set, men disse dage har, har også sat en masse tanker i gang (for en gangs skyld?). Melankolien og vemodigheden har domineret mit følelsesliv, og som et andet TV2-program med Jes Dorph, tvinges man nærmest ubevidst til at tage stilling, gøre status og reflektere over årets gang. Well, det kræver vel sit eget indlæg…

Koncerter 2006

Interessante koncerter i løbet af 2006. Der vil helt sikkert blive tilføjet flere, og jeg får sikkert langt fra set dem alle.

030206: Rockers by Choice afskedskoncert i Amager Bio
090206: Bauhaus i Vega
250206: Depeche Mode i Parken
020306: Bloodhound Gang i Vega
240306: Kashmir i KB Hallen
250306: Spleen United i Vega
080406: Under Byen i Vega

PS: Det er ikke en fejl, at Robbie Williams ikke er nævnt. Til gengæld burde TV-2 spille et større sted end Store Vega, når de formår at sælge Store Vega ud 5 gange.

Don Martin vs. Grand Prix-gut

Er det bare mig, eller kan i andre også se en lettere lighed i fysiognomien hos gran prix kandidaten David Mader og en arketypisk Don Martin-karakter?

Lillejuleaftensquizting

Hvem kan se hvem denne unge kønne pige, er datter af?
(endelig en quiz, hvor man umiddelbart ikke kan google sig til svaret)
Hint:

Det sucks at være glad

Øv, hvor er det irriterende at være glad i låget. Hvordan skal man så dyrke sin hobby depression?...og alle de geniale sangtekster og digte, man ikke får skrevet…og al den medlidenhedssex man går glip af...suk, det er sgu’ deprimerende…

Feedback, tak

Jeg har tænkt mig at sælge ud. Ikke fordi jeg tjener en skid på det her (andet end nogle kække kommentarer og den slags). Men jeg vil skrive hvad masserne vil høre. Til formålet har jeg brugt min nyeste yndlingsfinesse, nemlig QuickPoll. Her kan i stemme hvilket af de seneste indlæg der var bedst. De repræsenterer umiddelbart en bred vifte af forskellige ”typer” indlæg.
Så giv mig noget feedback, please. I behøver bare at sætte et hak og trykke ”Stem” :-)

Quizzomani

Oh no. Endnu en gang har Sørensen, min skøre ven læst, analyseret og konkluderet på mig til et 10-tal med pil op. Han påpegede, at mit ”nye” potentielle yndlingsprogram Kender du typen bare var et camoufleret boligprogram. Kognitiv dissonans opstod i mit lille hoved, da boligprogrammer netop ligger på min aktuelle top 10 over yndlingsaversioner.

Havde Sørensen ret? Er jeg mon en latent boligprogram-fanatiker? Eller holdt mit modargument, om at det var Hvis din nabo var en bil-elementet der fængede. Han påpegede så, at også quiz-elementet vægtede højt i mit motiv for at se programmet, og jeg kunne ånde lettet op. Jeg var knægten, der sad klinet til skærmen, når Jeopardy blev vist. Var jeg forhindret, klarede videoen skærene. Når det var allermest nørdet, kunne jeg finde på at føre score over hvor mange spørgsmål jeg kunne svare rigtigt på. Om min iver og lettere flair for at quizze kan bruges i min kamp, for at ende som den skarpe stereotyp-spotter, står hen i det uvisse. Men jeg var da i hvert fald nørdet nok til at deltage i programmets afsluttende sms-quiz og svare rigtigt på alle tre spørgsmål om Kandis-frontmand Johnny Hansen.

/RunkeDuus

PS: Jeg krydser fingre og musealbuer for, at Sørensen er lige så sej, når han på mandag skal forsvare sin datalogi-afhandling om en form for scroll-teknik

Kitty Wu

Jeg kan ikke anbefale dem nok. Et dansk band, der stadig er tilpas ukendt for den brede musiklyttende befolkning. Mit eget lille nicheband, jeg kan dyrke og som ikke skal opsluges af store pladeselskaber og få fast rotation på Boogie og P3. Det kommer måske en dag. Den dag, de med deres store talent vælger at sælge ud. Eller den dag, at deres form for indadvendte shoegazene weltschmerz-rock får masseappeal.
Jeg så dem live for 4. eller 5. gang i fredags. Jeg vælger at droppe de fancy musikanmeldermetaforer og klicheer, og nøjes med at sige, at det var en rigtig skønlækker koncert. Bandet spillede yderst tight og professionelt. Forsanger Robert Lund (der sagde max 15 crowdpleasende ord i alt mellem numrene) har i mine ører, en af landets bedste sangstemmer. Den har mulighed for gåsehudsfrembringelse, hvis den bruges rigtigt.

Selv om anmelderne kalder musikken for svær tilgængelig (altså på en god måde), er sangene dog meget syng-med-venlige for mit vedkommende. Problemet er bare, at jeg kun kan små bidder af teksterne, men vil jo gerne synge med alligevel. Derfor bliver det til noget rytmisk mumlen/jibberish når jeg ikke lige kender ordene. Jeg synes selv, jeg lyder fuldstændig tåget, og håber på, at musikken er så høj, at folk omkring mig, ikke kan høre mine egne fortolkninger af teksten. Var der nogen der sagde Kiss this guy?

Kashmirs Kasper Eistrup kom med på scenen til to numre som 3. guitarist og leverede lidt kanonsang (ikke at forveksle med at han sang kanon godt) i et enkelt omkvæd. Rent musikalsk virkede det egentlig ret overflødigt og kunne godt virke lidt som: ”Hey, se hvem vi er gode venner med” eller et awardshow, hvor det gælder om at finde de rette presenters.

Det skal dog ikke ændre på, at det var en superb koncert, der rørte mig de rette steder, og momentvis fik mig til at glemme tid og sted.

Min semi-kendte svoger

Jeg har tidligere skrevet om min semi-kendte svoger. Ham fra GE Moneybank-reklamen med den catchy melodi. Det er dog de færreste, der fatter hvad jeg hentyder til, når jeg prøver at forklare den, så nu har jeg fundet en side, hvor man kan se reklamefilmen. Ellers kan man bare nøjes med et screenshot: