Nattevagten

I nat genså jeg "Nattevagten" af Ole Bornedal på TV2 Film. Og hold kæft, hvor er den egentlig ikke særlig god. Faktisk ret B-agtig, når man tænker over det. Bevares, gode skuespilpræstationer, men alligevel. Jeg kan huske, at den var meget hypet der omkring 1994 og den slags film var jo også lige guf for min 15-16 årige gyserelskende personlighed. Men i en mere "voksen" optik er den nu ikke særlig gennemført...

Og dette kommer altså fra en gut, der er meget fascineret af Saw-filmene...

Mit Roskilde Festival-line up

Tidligere brokkede jeg mig over Roskilde Festivals-brokken. Nu vil jeg så være selv være lidt positiv og komme med et par stikord på, hvilke bands der trækker i mig, på dette års Roskilde Festival. Der er selvfølgelig de sikre navne. Så er der de halvsikre. Dvs. dem man kender og gerne vil se, men hvor det ikke er dyrskuepladsens undergang, hvis man ikke når derhen. Og så er der alle de ukendte bands, man enten har hørt godt om, eller som man bare synes har et fedt navn…

De sikre:
Beastie Boys
Machine Head
Muse
Queens of the Stone Age

De halvsikre:
Arcade Fire
The Ark
Björk
Eagles of Death Metal
Katatonia
Mastodon
Nephew
Oh No Ono
The Psyke Project
Red Hot Chili Peppers
Sort Stue
Trentemøller
Volbeat

De “ukendte”
The Brian Jonestown Massacre
Cold War Kids
Cult of Luna
Datarock
Dúné
Gadens Historie
The Killers
Kloak

Juridisk ordkløveri?

Ok, nu forholder jeg mig kun til hvad artiklen i JP skriver, da jeg ikke var til stede i Østre Landsret, da to mænd fik 2 år for at have skubbet en mand ned på skinnerne på Nørreport St.

Derfor tillader jeg mig nu at brokke mig lidt over den relativt svage dom. Dommeren ville nemlig ikke dømme dem for drabsforsøg. Derimod fik de en dom for at "bringe en andens liv i fare". Sig mig, hvad er egentlig forskellen? Jo, et par år, når det handler om en dom. Men for mig lyder det bare som en gang paragrafrytteri og juridisk ordkløveri. At bringe en anden persons liv i fare, er vel også en eller anden form for inddirekte drabsforsøg?

Selvom det ikke var deres hensigt at direkte slå manden ihjel, hvad tænker sådan et par folk så, når de skubber een mand ned på skinnerne? "Det er jo ikke os der slår ham ihjel, han går jo selv ind i toget"? Eller: "Det er jo ikke sikkert, at han ligefrem dør af det".

Så vidt jeg husker, prøvede de endda at forhindre manden i at kravle op på perronen igen.

Men nu var jeg som sagt ikke til stede i retten. Kender ikke alle sagens sider, så det er let at forholde sig forarget og kværulerende til det. Men det er jo det, jeg er bedst til.

Roskilde Festival-program-brok

Så blev Roskilde Festival 2007 programmet offentliggjort. Som sædvanlig er der mange kritiske røster over sammensætningen af programmet, men jeg tager nu hatten af for bookerne. Det må være et kæmpe arbejde, både økonomisk og logistisk at lave et musikalsk program, der samtidig skal kunne tilfredsstille et publikum på omkring 70.000. Men alligevel skal man, traditionen to, læse kritiske røster rundt omkring med ”Hvad med X?”, ”Hvad med Y?”, ”Hvad med Z?” ”A var oplagt, hvorfor booker i ikke dem?”. Jeg tror nu ikke, at bookerne er så uvidende, at de ikke har overvejet lige præcis dem, som mange af kritikerne ville finde oplagte. Men andre faktorer spiller ind. Turnerer bandet overhovedet. Har RF råd til dem? Og gider de i så fald, overhovedet spille på RF? Vil det være økonomisk forsvarligt. Det er et kæmpe puslespil!
Samtidig skal bookerne jo både tænke i brede navne, der kan fylde arealet foran Orange Scene, men også små opkomlinge, der trods alt er store nok til at de kan fylde et lille telt. Og samtidig skal de finde noget for enhver smag.

Meget af kritikken går bl.a. på mangel af store, kendte navne. Mange siger ”Der er jo ikke noget godt”. Hvad ved de om det? Der er måske over 100 bands, som de slet ikke har åbnet øjnene op for? Jeg kan godt se, at det er rart at se komme til koncerter, hvor man kender sangene etc. Men så kan man jo tage til Grøn Koncert eller Langelandsfestival. Roskilde Festival har jo også altid lagt vægt på at præsentere uskrevne blade på musikscenen. Navne, der ofte har potentialet til at blive store, og evt. hovednavne de kommende år. Muse var der vist meget få der kendte, da de spillede for få hundrede mennesker i 2000, men i 2007 står de sikkert på størstedelen af festivaldeltagernes liste over sikre navne.

Jeg ved godt, at folk kan være skuffede. Men der er jo heller ikke nogen der tvinger dem til at købe billet, vel?

Desuden er der kritik af musikken hvert eneste år, men folk køber alligevel billet og får en kanon festival alligevel :-). Og hvor tit er det ikke, at folk alligevel ender med at hænge nede i lejren og drikke billige varme dåseøl til fordel for et af de navne, de havde sat kryds ved i programmet?

Drømme om gamle venner

Er der mon en grund til, at jeg de seneste to nætter har drømt om gamle venner, jeg ikke har haft kontakt til længe. Venskaber der stoppede brat. Begge drømme handlede om genforeninger, hvor vi blev gode venner. Og begge personer var nogle, jeg ikke ville ønske at være venner med den dag i dag. Men i drømmene tilgav jeg dem.

Man drukner jo i blogs...

Jeg er jo generelt en stor fortaler for brugen af blogs og generelt også interesseret i hele bloggerkulturen. Det har dog så også sine ulemper qua deres rolle på www. Særligt i forhold til informationssøgning. Næsten lige meget hvad man søger information om, er det diverse blogs, der ligger højest på Google's PageRank. Det er der i sig selv ikke så meget galt i. Problemet ved blogs er dog den subjektive karakter, og at de informationer man finder, ofte blot er uforpligtende kommentarer til de fænomener, man søger en mere videnskabelig redegørelse af.

Så vil de kloge nok henvise mig til Google Scholar eller andre fagdatabaser...og dem vil jeg så lytte til.

Godt og dårligt

Jeg synes at Prison Break er en rigtig god serie. Og så synes jeg at vejret er varmt.

Lidt af hvert

Løbning
Jeg er som en del af mine venner blevet grebet af det der løbning. Mine nye, og mere provinsielle omgivelser, kombineret med forårsolen virker noget mere motiverende for at trække i løbeskoene end vinter, glatføre og smog som jeg tidligere var vant til.

Motions-siden IForm tilbyder endda en ruteplanlægger til ambitiøse joggere. Med udgangspunkt i et luftfoto kan man enten planlægge sin rute eller retrospektivt plotte den ind efter man har løbet (i tilfælde af, at man som undertegnede improviserer sig vejen frem). Det mest seje er dog, at den måler hvor langt man har løbet. Det skal dog siges, at jeg selvfølgelig også går noget af ruten. Så garvet er jeg trods alt ikke endnu. Men her er den seneste rute, som strakte sig over 3,69 km. (Flot tal egentlig)

Ildebrand

Onsdag aften, da jeg sad i min stue og stenede "Klovn", kunne jeg høre en rumsteren ude fra køkkenet. Eller dvs. jeg regnede med, at det var min nabo der havde i gang med noget praktisk arbejde eller noget. Der er nemlig normalt meget stille, hvor jeg bor, så alle nye lyde lægger man ekstra mærke til. Pludselig begyndte jeg også at høre støj og rabalder ude foran mit stuevindue (bor i stuen). Hørte folk der råbte og lign., og nu var vi pludselig langt væk fra hvad jeg forbinder med mit stille og rolige, uskyldige boligområde. Kiggede ud af vinduet, hvor blå lys kørte forbi. En stor brandbil parkerede lige uden for. Lagde to og to sammen, og frygtede, at det var min nabo der var brændt inde. Gik derefter ud i køkkenet, der har udsigt til gården, hvor jeg bag de nedslåede persiennere kunne se at det der havde rumsteret tidligere, var de knitrende lyde fra ild. Åbnede persiennerne og kunne se, at der stod kæmpe flammer op fra cykelskuret få meter fra mit vindue. Et par cykler var ved at smelte, og cykelskurstaget lige så, da et par kampklædte brandmænd fik sat branden i skak med deres slanger. Udenfor stod pyjamasklædte naboer og kiggede på de dramatiske begivenheder. "Hvordan går der ild i et par cykler?" tænkte jeg, og de første par ideer om en lokal pyroman strejfede mine tanker. Disse fik dog ikke næring til at udvikle sig i paranoid retning, da jeg erfarede, at det var en knallert der var gået ild i, der havde taget et par cykler med sig i faldet. En knaldert har trods alt bedre odds for at fare i fuld lue, end de mere "akustiske" cykler. Jeg kunne sove roligt. Ingen onde mareridt om pyrofile pyromaner til mig.

I dag blev jeg dog ringet op af en politimand, der efterforskede sagen udfra en ide om at branden var påsat. Jeg skulle høres om jeg havde observeret noget mistænkeligt. Desværre kunne jeg ikke lige brilliere med fældende beviser, der ville gøre mig til kronvidne. Så nu kan jeg måske i stedet frygte for min egen cykels sikkerhed i fremtiden.

Nine Inch Nails

Langfredag oprandt så endelig dagen, hvor et af undertegnedes all time fave-bands gæstede Kbh, nemlig Nine Inch Nails. Eller, "all time" er måske så meget sagt, for har kun været fan i måske 5-6 år på trods af de har haft en karriere på næsten 20. Men i kraft af deres impact på mig, har de alligevel formået at hoppe højt op på Runkens personlige hitliste.

Koncerten var svedig. Både metaforisk og bogstavelig talt. En tæt pakket crowd af fans, hvor de fleste var "voksne" høje mænd (havde været til koncert med Veto et par dage før, hvor majoriteten var tynde små indie-teenagere), så der var ikke meget plads at gå amok til energifyldte numre som "Mr. Self Destruct", "Wish", "Gave up", "Only" og den nye single "Survialism". Det skortede dermed på de lidt mere afdæmpede, men bestemt også smukke numre, som Trent Reznor har komponeret gennem tiden. For at namedroppe lidt kunne jeg godt have brugt storladede numre som "Something i can never have", "Right where it belongs", "The Wretched", "Into the void" og "The Great Below" der bedre passer ind i det billede og den samhørighed jeg har med NIN's musik.
Stille i salen blev det dog, da Trent slog akkorderne an til deres nok største hit til dato; "Hurt". Der var dømt ro, gåsehud, lukkede øjne og måske en enkelt fældet tåre i medfølelse for den stærke teksts budskab. For os der har en tendens til at dyrke de lidt mere dystre sider af tilværelsen, er dette nummer lidt af et "anthem" (kender ikke lige det danske ord?).
Numrets meget afdæmpede udtryk, gjorde desværre også, at alle folks summen fra salen kom mere til udtryk. Folk stod simpelthen og talte hen over de stille passager. Nogle kom med dumme tilråb. Øv. Fjolser. Troede at NIN-fans var mere hensynsfulde. Eller også var de bare lidt for fulde efter påskefrokosterne.
Da jeg havde studeret setlisterne fra tidligere koncerter på turneen, havde jeg en ide om at det nu var ved at lakke mod enden, hvilket gav mig en fornyet energi, for nu skulle der afsluttes med manér. Og publikums dedikation til musikken, fællessang og løftede arme til de to sidste energibomber ”The hand that feeds” og ”Head like a hole” bevidnede om en koncert der bestemt ikke skuffede.

I baren bagefter blev min ven Peter og jeg interviewet af musiksiden Musikgeil.dk om vores mening om koncerten.

"Album", Benn Q. Holm, filmatisering, Hella Joof, Nordisk Film, statist for en dag, skinheads, undertegnede i grønjakke, seler, kronraget og armyboots, goth's, punkere, "de sorte firsere", new wavers, mods, tynd gut der snaver rotte, unge amatørskuespillere, side 155-157 i en bog på 572 sider, Stengade 30 agerer Saltlageret, røg, gratis letøl, varme, ventetid, to dages optagelser til få minutters film, filterløse smøger, anno 1980 men med masser af faktuelle historiske småfejl, Sods, Steen Jørgensens søn, miniserie, på DR i 2008. Blogindlæg skrevet i samme stilistik som en kontaktannonce i et Tjeck-blad i 80'erne af en depressiv teen.

Noget jeg ikke kan få.

Jeg kan ikke glemme smagen af dine tårer.
Din stemme giver genlyd, som var det en ringen for mine ører.
Min yndlingsdrøm om dig går til grunde. Kradser i mit hoved, så jeg mister evnen til at sove
Du får det hele til at forsvinde
Jeg er nede på kun én ting.
Og jeg er begyndt at frygte mig selv
Du får det hele til at forsvinde
Jeg vil bare have noget
Jeg vil bare have noget, jeg ikke kan få.

Du har altid været der til at vise mig vej
Dengang kunne jeg ikke, hvad jeg kan nu.
Dette er ved at ødelægge mig
Hvis jeg havde et hjerte, grå ville være farven

Fortæl mig nu

Du får det hele til at forsvinde
Jeg vil bare have noget
Jeg vil bare have noget jeg ikke kan få.

Her føles det som en skyld
Selvom alt er anderledes nu
Jeg ved at alt er som før
Lige meget hvor end jeg ser, kan jeg kun se dig
Du er en falmende påmindelse om hvem jeg plejede at være

Fortæl mig nu

Fortæl mig nu

Du får det hele til at forsvinde
Jeg vil bare have noget
Jeg vil bare have noget jeg ikke kan få.