fredag, april 20, 2007

Roskilde Festival-program-brok

Så blev Roskilde Festival 2007 programmet offentliggjort. Som sædvanlig er der mange kritiske røster over sammensætningen af programmet, men jeg tager nu hatten af for bookerne. Det må være et kæmpe arbejde, både økonomisk og logistisk at lave et musikalsk program, der samtidig skal kunne tilfredsstille et publikum på omkring 70.000. Men alligevel skal man, traditionen to, læse kritiske røster rundt omkring med ”Hvad med X?”, ”Hvad med Y?”, ”Hvad med Z?” ”A var oplagt, hvorfor booker i ikke dem?”. Jeg tror nu ikke, at bookerne er så uvidende, at de ikke har overvejet lige præcis dem, som mange af kritikerne ville finde oplagte. Men andre faktorer spiller ind. Turnerer bandet overhovedet. Har RF råd til dem? Og gider de i så fald, overhovedet spille på RF? Vil det være økonomisk forsvarligt. Det er et kæmpe puslespil!
Samtidig skal bookerne jo både tænke i brede navne, der kan fylde arealet foran Orange Scene, men også små opkomlinge, der trods alt er store nok til at de kan fylde et lille telt. Og samtidig skal de finde noget for enhver smag.

Meget af kritikken går bl.a. på mangel af store, kendte navne. Mange siger ”Der er jo ikke noget godt”. Hvad ved de om det? Der er måske over 100 bands, som de slet ikke har åbnet øjnene op for? Jeg kan godt se, at det er rart at se komme til koncerter, hvor man kender sangene etc. Men så kan man jo tage til Grøn Koncert eller Langelandsfestival. Roskilde Festival har jo også altid lagt vægt på at præsentere uskrevne blade på musikscenen. Navne, der ofte har potentialet til at blive store, og evt. hovednavne de kommende år. Muse var der vist meget få der kendte, da de spillede for få hundrede mennesker i 2000, men i 2007 står de sikkert på størstedelen af festivaldeltagernes liste over sikre navne.

Jeg ved godt, at folk kan være skuffede. Men der er jo heller ikke nogen der tvinger dem til at købe billet, vel?

Desuden er der kritik af musikken hvert eneste år, men folk køber alligevel billet og får en kanon festival alligevel :-). Og hvor tit er det ikke, at folk alligevel ender med at hænge nede i lejren og drikke billige varme dåseøl til fordel for et af de navne, de havde sat kryds ved i programmet?

13 kommentarer:

milroesen sagde ...

Helt subjektivt mangler jeg nogle bands der kunne have overtalt mig til at købe en billet. De manglede, så ingen Roskilde til mig. Men det betyder ikke at jeg ikke har respekt for bookerne, for de knokler sgu. Så min kritik når jeg "brokker" mig går ikke på dem, men på min helt og aldeles subjektive holdning til programmet...og det er vel fair? Men ja folk glemmer tit at give credit til de kære bookere.

Runkedor sagde ...

Roesen: Ja, selvfølgelig er det ok, at være subjektiv kritisk. Men meget af den debat jeg har fulgt, har været aldeles usaglig og uargumenteret. Folk glemmer at tænke bredere end dem selv.

milroesen sagde ...

Ja i know...men nogen gange er det svært at gøre det. Jeg synes sgu også programmet i år er skuffende. Det lagde godt ud, men er lidt ligegyldigt nu. Det basere jeg jo kun på min egen holdning. Jeg tror problemet tit er at folk glemmer at sige at det er deres egen subjektive holdning og så prøver at gøre den til alles holdning.Gir' det mening?

Anonym sagde ...

Jeg ved godt, at det er din store kæphest, Muus, men alligevel: Det er da fint nok, at man vil lave en festival, der kan fungere som platform for alternative upcoming bands – men så skal man fand’me også skrue prisniveauet en anelse ned. Mange vil sikkert mene, at kr. 1.475,- for en billet (eksklusiv gebyrer) er en smule i overkanten, hvis 90% af programmet består af relativt ukendte bands.

Du har selvfølgelig ret i, at det kan være spændende at opdage ny musik. Ligesom det sikkert også er enormt spændende, at opdage nye, fremadstormende fodboldtalenter i Danmarksserien eller den iranske 1. division. Men når alt kommer til alt, så har Champions League altså et noget højere bundniveau...

/P

PS: Som Frøken Roesen skriver, så er det jo folks subjektive holdninger. Jeg havde eksempelvis gerne set enten Kasabian, Timo Maas, IAMX, The Rapture, Marilyn Manson, Air, Tori Amos, The Chemical Brothers, Covenant, Gossip, The Smashing Pumpkins, Moonspell, 30 Seconds to Mars eller andre seje (og i øvrigt festivalklare) navne på plakaten. Men det er nok kun mig ;-)

Anonym sagde ...

Pissemanden har ret. Prisen er for høj i forhold til udbudet af 'store og større navne'.

-Strid

Ps. Jeg forlangte jo at RATM, My Chemical Romance og AC/DC skulle melde deres ankomst førend jeg købte billet. MCR: Tjek! AC/DC: Tja, Hayseed Dixie kan vel gøre det, haha, og så bliver RATM nok annonceret lige her snart. Håber jeg. FOR ELLERS!!

Runkedor sagde ...

Strid og Pisser: jeg forstår til fulde jeres ankepunkter. Jeg er da også skuffet over de stigende priser set i forholdet til at der mangler "objektivt" set store navne. Men bands stigning i omkostninger er jo desværre bare en konsekvens af den meget piratkopiering af deres cd'er. Dette kan jo også ses i de generelle koncertpriser

milroesen sagde ...

Og Runke så må du ikke glemme at der i staterne efterhånden kun er 2-3 store bookingbureauer, som presser priserne al al al for meget i vejret...så skyd ikke kun skylden på piratkopiering.

Anonym sagde ...

Yeah, fra den ene kæphest til den anden ;-)

Selvom jeg ofte harcelerer kraftigt imod piratkopiering, så er jeg ikke helt enig i din påstand. Jeg kan selvfølgelig godt se logikken i, at piratkopiering skulle være med til at presse koncertpriserne i vejret. Men stigende oliepriser, ditto arbejdsløn, ditto inflation, ditto skatter, ditto afgifter og udbud/efterspørgsel (indsæt selv flere) har ligeledes en del at sige. Ligesom ganske almindelig grådighed nok også er en faktor...

/P

Runkedor sagde ...

Hmm, Peter, jeg ved ikke om jeg er enig. I ordet inflation ligger jo også det, at forbrugerne får mere i løn/SU/dagpenge/whatever, så der nogenlunde altid vil været et 1:1-forhold mellem priser på varer og indkomst. Roskilde Festival er jo heller ikke interesseret i at tabe kunder, så de løber jo en kæmpe risiko ved at hæve deres priser. De ved godt, at de er "sårbare" og ikke har monopol på festivaler. Bliver det for dyrt mister de sikkert en masse norske og svenske gæster. Konkurrence-parametret skal man også medtage, for de kan jo i princippet bare tage til een af deres egne festivaler i stedet.

Måske skulle vi se om vi kunne lave vores egen festival og udkonkurrere Rosseren?

Anonym sagde ...

Well, lad os bare udelade inflationen i regnestykket og i stedet tage til Glastonbury, hvor billetterne koster omkring en tudse – men så skal man også trækkes med The Chemical Brothers og Kasabian...

Vi kunne jo også tage til Pinkpop i Holland, som for under en tudse kan byde på The Smashing Pumpkins, Marilyn Manson, Korn og 30STM.

Men ja, det er og bliver en subjektiv ting. Og jeg synes bare ikke, at 90% hullabulla-musik er lige så fedt, som du åbenbart synes ;-)

/P

Runkedor sagde ...

Pinkpop lyder særdeles attraktivt. Alene navnet. Men min Roskilde-billet er i hus, så skal vi ikke bare nøjes med en sviptur til dine forældres sommerhus, hvor vi selv medbringer musik?

Argh, 90% er vist i overkanten. Har også altid delt din mening om "hullabulla"-musik. Men tænk også på, at der kun var lutter fede navne. Du ville jo alligevel få et nervesammenbrud over, at du ikke ville kunne nå det hele :-)

Anonym sagde ...

Hehe, du har en god pointe. Lad os tage endnu et år på Roskilde – og i sommerhus bagefter...

/P

Unknown sagde ...

Enig med runkedoren at det er et lækkert program til festivallen ... og hvad gør det at nogle grupper ikke er "kendte". Det er netop den slags koncerter man skal besøge og bliver inspireret, overrasket. RHCP er snart så røvkedelige at høre på alligevel. Bare fordi man er kendt ... altså ... Og hvad prisen angår så er der jo udsolgt igen, så både prisen og programmet må have været helt i orden. Nogle mennesker giver 1500 for George Michael, se, det forstår jeg ikke.
I øvrigt hvorfor synes du PINKPOP lyder så fedt ... PINK er fra det Hollandske ord PINKSTEREN og betyder "Pinse" ... festivallen er i Pinsen. Derfra navnet, så det har intet at gøre med homoseksuelle eller mere hallucinerende betydninger. Men det er en rigtig dejlig festival ... ligesom Werchter i Belgien (eller hvad hedder det nu, sidst jeg var der var da jeg var 18 år, og det er snart længe siden, kan huske at Simple Minds, Lou Reed og Joe Jackson spillede det år)