Hvor svært kan det være!??? (Besværlige Billetnet)

Grrr, endnu engang er jeg voldsomt frustreret i forbindelse med bestilling af billet. Før var det Billetlugen, der satte mit pis i kog. Nu er det så Billetnet.

Sagen er den, at jeg fik et gavekort til Betty Nansen-teatret. Et gavekort som var administreret gennem Billetnet og således med Billetnets logo og det hele. En god gave, der skulle omsættes til et par billetter til Nick Cave-stykket. For at bestille billetter skulle man enten ringe til dem (hvilket kun kan ske i deres meget begrænsede telefontid) eller bestille via billetnet. Jeg reserverede så et par billetter via Billetnet og tog i dag på posthuset for at hente dem og ville betale med mit gavekort. Dette kunne jeg imidlertidig ikke, da gavekort skal bruges på selve teatret de var udstedt hos.

HVORFOR I ALVERDEN SÅ ADMINISTRERE BILLETSALG OG GAVEKORT GENNEM BILLETNET, HVIS MAN IKKE KAN BETALE MED GAVEKORTET HOS SELVE BILLETNET, HVOR MAN NETOP BESTILLER BILLETTER?

Arghh, skulle lige ud med det. Det virker bare så ulogisk. Jeg er sgu' ikke tankelæser og forstår Billetnets og Betty Nansens indviklede regler. Kunne de så ikke bare have skrevet det på billetten.
Endnu engang har kunden uret...

Tegn på alderdom?

Er det et tegn på at man er ved at blive gammel, når man planlægger at spise aftensmad EFTER man har været i biffen, fordi man frygter at falde i søvn under filmen, hvis man gør det før?

Sensationsjournalistikkens retoriske virkemidler

Der går ikke en uge i DK, hvor der ikke verserer en retssag om den ene eller anden kriminelle forseelse, der vækker harme og foragelse. Denne forargelse er som oftest godt hjulpet på vej af BT og Ekstra Bladet, og det er som intet nyt i. Disse to blade taler (især i dækkelsen af disse retssager) til læsernes følelser, frem for til den kølige rationalitet. Det er bemærkelsesværdigt at lægge mærke til de stilistiske og retoriske virkemidler de benytter sig af, for rigtigt at forstærke følelserne, hadet og forargelsen rettet mod dem på anklagebænken, og ikke mindst: motivationen for at oprette endnu én Facebook-gruppe i den vel snart tiltrængte kategori "Det er for dårligt"

Jeg har især lagt mærke til at de ovennævnte blade, ynder at kommentere på hvordan de anklagede forholder sig til det de har gjort. Læs fx denne artikel, om den aktuelle ”avisbudssag”, der vist ikke er den eneste, der lige pointerer på manglen på anger og samvittighed hos de anklagede.

Ikke nok med at de har gjort, er fuldstændig forfærdeligt. Værre endnu er, at de stort set er kolde. Man hører ofte om venner, der tiljubler, upåvirkede stenansigter, en følelse af mangel på anger at spore. Alt der blot er med til at bekræfter befolkningen i, at vi har at gøre med nogle bestialske og samvittighedsløse uhyrer, der burde spærres inde for altid.

Nu ved jeg ikke meget om formildende og forværrende omstændigheder i den slags retssager, men kan det tænkes at et udtryk for anger, samvittighed og at man vil gøre det godt igen, kan være med til at sætte straframmen ned? Eller er den kolde, nøgterne og rationelt baserede jura kold over for denne slags ”følelsesporno”?

Filosofiske sms'er

En kandidat i pædagogisk filosofi har lanceret en sms-tjeneste, der består i at sende filosofiske citater. En rigtig kreativ og original ide.

Da jeg selv er en sucker for den slags åndelige input (af en hvis kvalitet, selvfølgelig) er fristen for at tilmelde mig stor. Eneste anke er prisen (3 kr. pr. sms (det løber op i længden!)) kontra det faktum, at de citater man får leveret sikkert er nogle jeg - qua min interesse for den slags - sikkert kender.

Så hellere benytte mig af de de gadgets på iGoogle, der tilbyder samme slags tjenester. Pt. har jeg 7 gratis gadgets, der leverer nye citater på daglig basis.

Året der gik på last.fm

Et karakteristisk ord for min musiklytning dette år må siges at være ”alsidighed”. Det i marketings-øjemed og nye fancy begreb ”Den Lange Hale” kan ydermere beskrive min lytning. Og så er det brugerdrevne musiksitet last.fm, der registrer alt ens lyttede musik jo så venlige at visualisere min musiklytning, der rent faktisk giver et billede af denne lange hale.

Her vil jeg lige opridse og kommentere min top 10

Endnu en gang præsterede Nine Inch Nails sig at snige sig til en ubetinget førsteplads med mere end 25 % flere lytninger end nr. 2. Men nu har NIN jo også været hyperproduktive dette år med en masse gratisudgivelser, så naturligt nok har de fået en masse airplay på min pc.

Nr. to var danske L.O.C. som i den grad fik sit kommercielle gennembrud i år. Folket fik øjnene op for, at han også kan synge om andet end bitches og druk. Jeg har også en svaghed for gutten og hans melankolske rapnumre, der går meget mere under huden end hans tidligere ting (som dog var fede på en anden måde).

Endnu et dansk islæt i top 3 eftersom Veto og også meget produktive SuperTroels lige akkurat rundede 200 lytninger. ”Crushing Digits” var ikke mindre end en genial opfølger til deres debut og fede koncerter i Vega og på Roskilde cementerede blot deres status for mig: Årets danske band.

The Faint er nok det mest, kommercielt set, ukendte navn på min top 10. De var min personlige lille hype, så jeg fik travlt med at anskaffe mig alt de havde lavet og der var også godt smæk på deres koncert i Lille Vega.

Det er sjældent, at jeg lytter til ”ballade”-musik, men Band of Horses, og især forsangerens stemme, ramte et ømt punkt. Kan stadig ærgre mig over, at jeg ikke oplevede koncerten på nært hold på Roskilde…

Depeche Mode: Et fast indslag på min liste, så ingen yderligere kommentar her…andet end at jeg ser frem til både nyt album og koncert i 2009.01.05

Slipknot: Endnu et band, der i mange år har haft en særlig plads i mit hjerte. På trods af at 9 maskebeklædte og brækstinkende metallere fylder ret meget. Koncerten i KB Hallen i november var blandt dette års fedeste, og deres 2008-udspil ”All Hope is Gone” fortjener virkelig også en djævlehorns-tommelfinger op herfra.

Suspekt: Gentag begrundelsen for L.O.C., men indsæt i stedet navnene Orgi-E, Rune Rask, Troo.L.S. og Bai-D

Spleen United: Gider egentlig ikke kommentere dem, da musikpressen alligevel har hypet dem så meget. Så fantastiske er de nu heller ikke, må jeg indrømme. Det forklarer dog ikke, at de har sneget sig op på en 9. plads.

Breumm og Kings of Leon deler 10. pladsen med begge 88 lytninger. Danske Breumm har jeg vist også rost før på nærværende blog, men Kings of Leon er et gammel-nyt bekendtskab. Dyrkede dem for et par år tilbage, men det virker til at de i år har fået et noget bredere gennembrud med deres nyeste udspil ”Only by the night” i mine øjne er en lille perle, jeg glæder mig til at dykke mere og mere ned i.