Sensationsjournalistikkens retoriske virkemidler

Der går ikke en uge i DK, hvor der ikke verserer en retssag om den ene eller anden kriminelle forseelse, der vækker harme og foragelse. Denne forargelse er som oftest godt hjulpet på vej af BT og Ekstra Bladet, og det er som intet nyt i. Disse to blade taler (især i dækkelsen af disse retssager) til læsernes følelser, frem for til den kølige rationalitet. Det er bemærkelsesværdigt at lægge mærke til de stilistiske og retoriske virkemidler de benytter sig af, for rigtigt at forstærke følelserne, hadet og forargelsen rettet mod dem på anklagebænken, og ikke mindst: motivationen for at oprette endnu én Facebook-gruppe i den vel snart tiltrængte kategori "Det er for dårligt"

Jeg har især lagt mærke til at de ovennævnte blade, ynder at kommentere på hvordan de anklagede forholder sig til det de har gjort. Læs fx denne artikel, om den aktuelle ”avisbudssag”, der vist ikke er den eneste, der lige pointerer på manglen på anger og samvittighed hos de anklagede.

Ikke nok med at de har gjort, er fuldstændig forfærdeligt. Værre endnu er, at de stort set er kolde. Man hører ofte om venner, der tiljubler, upåvirkede stenansigter, en følelse af mangel på anger at spore. Alt der blot er med til at bekræfter befolkningen i, at vi har at gøre med nogle bestialske og samvittighedsløse uhyrer, der burde spærres inde for altid.

Nu ved jeg ikke meget om formildende og forværrende omstændigheder i den slags retssager, men kan det tænkes at et udtryk for anger, samvittighed og at man vil gøre det godt igen, kan være med til at sætte straframmen ned? Eller er den kolde, nøgterne og rationelt baserede jura kold over for denne slags ”følelsesporno”?