Det er dog utroligt, hvilke argumenter man skal høre på, i den meget aktuelle rygeforbudsdebat.
Nogle af de stakkels rygere føler sig hetzet. For det går jo ud over deres personlige frihed, at de ikke må tænde sig en smøg hvor de vil. Buhu. De glemmer bare, at den personlige frihed og menneskeret de snakker om, altså kun er gældende, så længe den ikke begrænser andre folks personlige frihed. Og det gør rygning sgu! Ellers så vil jeg da også have den personlige frihed til at dyrke min interesse for knivkast hvor jeg vil. Så er det bare synd, for dem der kommer i vejen…
Men lige meget hvor mange gange man gentager argumenterne om sundhedsskadelighed, irritation osv. preller det af på dem, og de går i forsvarsposition med argumenter om alkohol, slik, fed mad og andre usunde ting. Men disse ting er altså sjældent direkte til gene for omgivelserne.
Gad vide om en af bivirkningerne ved 40 smøger om dagen i en længere periode, er at man kan miste både den psykiske og fysiske evne til at se ud over sin egen næsetip?
Face it, klynkerygere*. Jeres argumentation er på børnehaveniveau (læs: mig mig mig). Desuden er lovgivningen trods alt stadig så lempelig, at i må ryge under eget tag.
* Jeg er ikke imod rygere generelt (festryger endda selv), kun dem uden for argumentatorisk rækkevidde.
onsdag, august 15, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
God pointe med knivkast. Og god blog i øvrigt.
/P
Jeg kunne ikke være mere enig :)
Det bedste jeg har hørt var en der i forbindelse med en diskussion om passiv rygning, mente man skulle forbyde marsbare. For vi har jo alle hørt om den skadelige passivmarsbarspisning...eller!
Jeg forstår godt din pointé med, at man skal tage højde for passiv rygning i 'forbudsdebatten', men når det er sagt, er det altså lige så meget værtshusejeres og andres frihed der bliver krænket. Hvorfor ikke lade det være op til det enkelte sted at bestemme om de vil tillade rygning eller ej? Hvis der er så mange der er imod rygning, burde de da kunne lave deres eget sted.
Hehe, smukt at du beskylder rygere for at være på børnehaveniveau, samtidigt med at din egen argumentation bl.a. er hhv 'buhu' og namecalling. Vi ved jo alle, at når der først er slynget et buhu på bordet, så er den ikke længere ;>
Når det nu er sagt, så er der masser af røgfri restauranter, mig bekendt er værtshuse o.lign. privatejede, så hvad er problemet i, at der findes steder, man må ryge, og steder, man ikke må?
Jeg tror, det er deri, dine 'klynkerygere' henter deres argumentation: hvis du vil regulere folks private ejendomsret ved at fortælle dem, at der ikke må ryges på deres eget værtshus, hvor går grænsen så, og hvad kan man evt. videreregulere for?
Jeg ved f.eks., der er en del offentlige ansatte, der gerne så madregulering som en mulighed - det kan godt være, at passiv marsindtagning ikke er skadeligt, men det er det, når 50 kg sygeplejerske skal bakse rundt med 250 kg marselsker, når han eller hun bliver syg :P (uden sammenligning med rygning i øvrigt). Så klart passiv rygning og passiv mars er æbler og pærer, men der er stadig noget om snakken. Sygeplejersken kan bare ikke vælge at sige nej til passiv mars, vi andre kan vælge en røgfri restaurant (eller det kan vi så ikke længere).
Jeg tror, de fleste rygere godt kan se det fornuftige i, at man har ret til til- og fravalg, den ene del er nu bare blevet frataget. Jeg tror sådan set også, at majoriteten af rygere er klar over, at prince er usundere en raider, men som med de fleste offentlige debatter bliver det kørt af sporet, og ender med at handle om på den ene side 'vil du virkelig myrde dine omgivelser' og på den anden 'det er ikke værre end at æde en snickers' - begge er lige tåbelige.
Til anonym, der desværre ikke har signeret sit indlæg:
Det skal siges, at jeg selv er fest/hygge/situationsryger, så det er ikke fordi at jeg ikke kan se sagen fra begge sider. ELSKER en smøg til min øl, fx.
Det med den fri ejendomsret skal jeg ikke kunne gøre mig klog på, og jeg ved heller ikke hvilke bevæggrunde der ligger bag, at den enkelte beværtning ikke må bestemme selv. Personligt, forstår jeg det heller ikke selv, da stederne selv må bestemme reglerne. Men sådan er der jo så meget.
For det første tror jeg, at regeringen har tænkt, at hvis loven ikke bliver konsekvent, så vil den ikke have nogen reel virkning.
For det andet: rygeforbuddet er så vidt jeg ved også en del af arbejdsmiljølovgivningen (eller noget i den stil), hvorfor alle beværtninger med personale bliver ramt af forbuddet. Og så kan man sige; "så kan man kun ansætte folk, der er ok med at der ryges". Men nej, der findes jo også regler for mindsteløn, og selvom fx. en polsk medarbejder er ok med at få 25 kr. i timen på en arbejdsplads, er det stadig ulovligt jf. regler om mindsteløn etc.
Manglende underskrift - det er mig (der glemte mit login -sorry, dårlig stil)
Hvorvidt man ryger eller ej i denne debat, er for mig sagen ret uvedkommende - man kan vel have en holdning uanset.
Hvis man vil gøre det konsekvent, må man jo forbyde al rygning generelt, den nye lovgivning er hverken konsekvent eller meningsgivende. Som du selv siger, er det ift. arbejdsmiljølovgivningen, men det giver hverken mening eller konsekvens, at det fremover er tilladt, så længe stedet er under 40 m2. Jeg vil vove at påstå, at 50 rygere på 35 m2 er ligeså usunde som 50 rygere på 70 m2.
Nu sammenligner du med mindstelønnen (hey, jeg troede, man klynkede ved sammenligninger? :P), men der er da stadig arbejdssteder man til- eller fravælger i forhold til de ting, de kan tilbyde, og alt andet lige så er det vel for pokker ikke sådan, at vi står med hordevis af arbejdsløse tjenere, der nægter at udsætte sig for røg (igen er der mange restauranter, der helt frivilligt for lang tid siden har lavet rygeforbud).
Jeg tror, det er det, mange opponerer imod. At lovgivningen umiddelbart ikke giver mening, og at der (ironisk nok) er en konsensus om, at den private ejendomsret bør være fredet. Og hele spørgsmålet om sammenligningen med fedme f.eks. udspringer nok af, at vi bliver tudet ørene fulde med fedmeepedimier, overvægtige børn, kortere levetid etc. etc., i det hele taget en masse om 'livsstilssygdomme' (der vist dækker hele spektret af 'usund'). Som sagt tidligere er det jo også et spørgsmål om, hvor grænsen går for at regulere i folks privatliv - så sent som i går var der private virksomhedsinitativer til at blande sig i medarbejderes madvaner. Det er selvfølgeligt en anden diskussion, men sammenligningen er for mange, tror jeg, netop spørgsmålet om, hvor meget egenbestemmelse man har over, hvorvidt man vel forpeste sig selv (jf. til og fravalg ovenfor, for at komme 'og andre' i forkøbet)
Send en kommentar