At lave ingenting

Denne lørdag har jeg lavet absolut ingenting. Dvs. noget har jeg lavet, men ikke noget fornuftigt. Eller dvs. det kommer an på, hvordan man definerer fornuftigt. Jeg tvang mig selv til at gå en tur, så jeg kunne nå at nyde lidt af dagens sol. Og med NIN i cd-manden var sådan en gåtur i sumpet tømmermandsoutfit rundt om søerne ret hyggelig.

Dovenskab og magelighed, dit navn er Runkedor - der er en million ting jeg burde bruge sådan en lørdag på, hvor jeg absolut ingen planer har. Først og fremmest få læst en del til mit studie, da jeg ikke har åbnet en studierelevant bog i uger nu. Men erfaringerne viser, at jeg klarer det alligevel, så jeg mangler lissom noget motivation. Så er der alle de dejlige ikke studierelevante bøger der bare ligger og venter på at de skal udvide min horisont og gøre mig mere kultiveret. Se de film jeg har liggende, men aldrig fået set. Være kreativ på min guitar. Og så er der alle de praktiske ting man burde ordne, støvsuge, fikse det skæve skab, rydde op, sortere ens sokker osv. Men intet er jo presserende, det kan i princippet udskydes i al evighed, hvilket egentlig er lidt frustrerende.

Nå, men istedet ender man endnu en gang med at sidde bænket foran den bærbare, med fjernsynet kørende i baggrunden. Man nørder rundt i sine forskellige bookmarks, checker jævnligt de fora og communities man er tilmeldt. Sideløbende chattes på MSN og der browses rundt på forskellige sider hvor man læser nyheder, musiknyheder, lytter til ny musik, kigger på filmtrailers. Men det hele er overfladisk og halvhjertet. Man har ikke tid til at sætte sig ned og fordybe sig, da man gerne vil nå det hele. Det er i mine øjne den store ulempe ved informationssamfundet, hvor man bombarderes med nye indtryk, der skal sorteres og selekteres i. Det forcerer een til at blive multitaskende, hvilket nok er en egenskab, der bliver mere og mere nødvendig fremover. Nogle mestrer det bedre end andre. Men jeg kan ikke tro, at det ikke går ud over kvaliteten (eller kvantiteten) i et eller andet omfang, når man skal have flere bolde i luften.

Jeg beundrer dem, der har evnen til at udvælge en lille niche, og fordybe sig i den. At være ekspert inden for et eller andet snævert område. At kunne sætte sig ned og læse dagens avis fra ende til anden, uden at tænke på, hvad man går glip af. Et valg er også et fravalg.

Men på den anden side; er jeg for selvkritisk? For hvem er det egentlig der afgør hvad der er fornuftigt. Hvem er dommer? Er det bare mit eget overjeg, der har en eller anden opfattelse af, at nørderi og deslige er ukonstruktivt tidsspilde. For selvom jeg ikke har åbnet en bøg, eller sorteret mine sokker, er jeg da alligevel blevet beriget på en eller anden måde. Jeg har i det mindste fået udvidet min klæbehjerne med indsigt i andres menneskers følelser og tanker, hvilke film der skal checkes ud på natfilmsfestivalen og andet trivia, der i de rette sammenhænge kan være gode at være indehaver af

NB: mens jeg har skrevet dette indlæg, har jeg samtidig checket en musikdebat på en anden hjemmeside, fundet musik frem til winamp-playlisten, zappet rundt på tv'et og ordnet en betaling via netbank og chattet med en over MSN