tirsdag, april 26, 2005

At være sig selv

Sad og snakkede med en ven på messenger om hans kommende jobsamtaler. Han spurgte til råds, og jeg sagde: ”jeg gider ikke bruge klicheen ”vær dig selv””, som velmenende venner altid bruger som peptalk, hvis man har en jobsamtale eller date eller noget andet lettere nervepirrende.
Jeg synes det er en dum kliché, for man kan jo ikke være andre end sig selv. At man i den slags situationer, prøver at imponere lidt mere end normalt, er jo også bare sigende om ens natur og hvem man er; At man er lidt usikker på sig selv, og dermed gemmer sig bag facader.

Nå, brokkehoveder. Så fik jeg taget lidt hul på bylden. Det var ikke så meget, men der er mere i vente. Skal bare lige have banket den skriveblokade ned, som på forunderlig vis har sat sig et sted mellem mine tanker og fingre...

Ingen kommentarer: