onsdag, marts 19, 2008

Hvor er alle påskesangene?

I den sidste tid er påsken blevet hypet i miljøet omkring mig, som var det den nye jul. Knap nok er de ekstra kilo fra andefedtet, risalamanden og juleølene blevet svedt ud i fitnesscentret, før den står på påskefrokoster og chokoladeæg en masse. De folkelige traditioner med påskeharer, påskeæg og påskebryg drukner dog (lige så vel som med de mange juletraditioner) den viden vi har om, hvorfor vi egentlig holder påske.

Men påskehypen står altså åbenbart ikke mål med antallet af påskesange der findes? I forhold til julens popsange, skorter det lidt på påskesange. Hvorfor findes der ikke en "Last påske i gave you my egg", "Rockin' around the påskehare" eller "Til påskebal i æggeland"

Og hvad med en påske-tv-kalender? En daglig countdown til dagen det går løs med at lede efter påskeæg i haven eller trille dem ned af en bakke. Alt afhængig af hvilket påskeparadigme man er tilhænger af.

Ingen kommentarer: