onsdag, marts 01, 2006

Roskilde Fest ->> Positivt stresssyndrom

Argghh, hvad sker der lige for Roskilde Festival i år? Tidligere har jeg whinet i kor med mange andre om hvor svagt et musikprogram de linede op, men nu disker de op med det ene guldkorn efter det andet!? Det kom fuldstændig bag på mig i dag, da jeg læste at Deftones var offentliggjort, og hvilken da en positiv overraskelse det var! Morrissey var det andet store navn, og han skal helt klart også ses. Deftones har i øvrigt lavet et glimragende cover af The Smiths (Morrisseys's gamle band) "Please please please let me". Udover det, er sikre favoritter som TOOL og Placebo også offentliggjort. Med Deftones offentliggjort begynder line-uppet at ligne det dejlige program fra 2001, hvor netop TOOL og Placebo udgjorde hovednavnene. Sidstnævnte har i øvrigt også lavet et cover af en The Smiths-sang, nemlig "Bigmouth Strikes Again". ja, ja der er mange små sjove linknings-anekdoter.

Så mangler vi bare lige The Cure og PJ Harvey...men udover det, er LOC, Magtens Korridorer, Under Byen, Sigur Ros, Spleen Utd., The Streets og Roger Waters også navne, der vil få et lille kuglepenskryds, når man sidder første dag på græsset med sit program i hånden. I øvrigt ville det ikke gøre mig noget, at Kanye West og hans Voice-agtige-musik forbliver vest for Atlanterhavet. Se fx her - den slags hører ikke hjemme på Roskilde. Man kan jo håbe, at han laver en "Wu-Tang-Clan" i lufthavnen og kommer op og slås med sig selv, så han ikke når frem.

Ovenstående navne er hvad der er offentliggjort indtil videre, men mange flere navne vil ryge på plakaten som ugerne de går. Fortsætter de i samme gode stil med at smide lækre navne på, vil Roskilde Festen ikke være særlig festlig for mig. Det vil være eet langt stresshelvede, for med så mange gode navne, kan det ikke undgås at nogle navne clasher sammen i programmet, og så er man tvunget til at prioritere og vælge fra. Jeg må nok også allerede erkende, at der ikke bliver tid til alle de spontane og skæve indslag som Roskilde er kendt for. Ikke noget med at gatecrashe andres lejre iført Gaffa-tape i ansigtet. Ingen perverse tegninger på ølhanke. Ingen stop ved spændende boder der sælger sjove solbriller og t-shirts, eller madboder med kreative kulinariske oplevelser. Sjove kunstneriske events og happenings som fx poetry-slam sorteres også fra og ingen scoringer (eller forsøg på) af det modsatte køn. Heller ikke noget med at drikke sig i hegnet (dvs. billedligt talt, for hegnene på Ros er jo pænt klamme af pis), så man ikke når frem til koncerterne. Alt dette bliver der slet ikke tid til! Mit program bliver strammere end Jack Bauers.

Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget

;-)

5 kommentarer:

Pigebarnet sagde ...

kommer op at slås med sig selv... he he... Jeg har idag besluttet at jeg vil lære birdie nam nam at kende af den ene grund at deres navn er for sejt..

Jeg tror også jeg er nødt til at finde ud af hvad JR Ewing står for... af samme grund, og så fordi de er norske hvilket også er godt.

... argh... det blir jo ved... Jeg må vel på biblioteket, men hvem gider det i disse moderne tider ;)

Morten sagde ...

Og Bob Dylan, The Strokes, Clap Your Hands Say Yeah, The Rakes, og mange flere....

Anonym sagde ...

Man kan vel sige, at du er ved at få Pre Traumatisk Stress Syndrom...

/Pisling

Runkedor sagde ...

Pigebarn: biblio kan godt anbefales...prøvede det her for et par dage siden

Morten SL: ja, men det er kun rygter, og nej tak, disse navne må gerne blive væk...

Pislinmist: ja, i fik jo en lettere forsmag på det sidste år...

Anonym sagde ...

Musse, du kan godt droppe det der stramme program. Det eneste stramme på Ros i år bliver min aaaassss ... og så grebet omkring en kold øllert.

/Strid