Karaoke

Fredag aften fik jeg for alvor taget min karaoke-mødom. Jeg har flirtet lidt med fænomenet før, men denne aften var der fuldbyrdet omgang med mikrofonen!

Udvalget af sange man kunne vælge imellem var primært gamle evergreens og kitschede og kiksede melodigrandprix numre. Musikstile, der for tiden har en evne til at få min mavesæks indhold til at brokke sig og efterlade mig lettere traumatiseret. Aftenen gik, promillerne steg, og det samme gjorde antallet af skæve toner i folks sangregister. Promillerne var også med til, at jeg fik smidt nogle hæmninger, og greb en mikrofon, da Pigebarnet skulle til at synge ”Enjoy the Silence”. En sang, jeg følte mig godt hjemme i, da den har en plads på Top 1-listen over yndlingssange, og jeg som sent som i lørdags stod og skrålede med på den inde i Parken. Jeg greb mikrofonen, blev grebet af den, det var som et afsnit af ”Grib mikrofonen”, og inden længe havde jeg taget plads foran skærmen igen. Sangteksterne der rullede over skærmen var i øvrigt fyldt med stavefejl, og der var nogle gode kandidater til "Kiss this guy"

Karaoke er måske en tand for provinsielt til mig, så for at bevare stoltheden lidt ville jeg kun synge sange, jeg kunne stå inde for, og gerne nogle af lidt teknisk karakter. ”Ice Ice Baby” med Vanilla Ice, var med de hurtige rim (som ikke gik meget hurtigere af de mange øller) den største udfordring. Til gengæld var omkvædet en sikker vinder. Jeg var mest til at rappe frem for at synge, og det bedste der kunne tilbydes inden for denne genre var Jokerens ”Havnen”. Måske ikke en tekst jeg kunne stå helt inde for, da jeg tidligere har disset Jokeren i en egen version af Havnen…men jeg var tændt, og man kan jo altid undskylde med fuldskab. Derudover blev publikum beriget med mine og mine forskellige duet-partneres fortolkninger af Pink Floyds ”Another Brick in the Wall”, Spice Girls ”Wannabe” og Belinda Carlisle’s ”Heaven is a place on Earth”, og måske også nogle flere, men dem kan jeg ikke helt huske.