mandag, marts 20, 2006

4 styks

Jeg må jo være med på noderne, så jeg laver lige sådan en omgang ”4 styks” som andre i bloggersfæren også har gjort…

4 jobs jeg har haft.
1. Kontorassistent/HK’er – 4 år samme sted. Det lærte mig at lave kaffe og bruge internettet.
2. Gallup-interviewer – jeg hadede det. Selvom det er hyggeligt at tale i telefon, er det få man kan få med på at deltage i et interview på en lille halv time bestående af spørgsmål om ugeblade, lakrids og benzinselskaber
3. Pædagogmedhjælper – det var mere som et led i min selvudvikling, at jeg følte jeg måtte prøve dette sabbatårs-agtige fag. Jeg lærte bl.a. at skifte ble uden at rynke på næsen
4. Billederegistrant – på Jyllands-Posten havde jeg et studiejob hvor jeg skulle tildele pressefotos emneord og en sigende tekst, så de let kunne fremfindes i databasen. Ret ensformigt skærmarbejde, men en rar måde, at følge med i hvad der i verden omkring os.

4 film jeg har set mere end én gang:
1. Kundskabens Træ – Den danske film, der indeholder flest uomgængelige citater på jysk
2. Tilbage til Fremtiden (hele trilogien) – var min favorit i mange år. Der er nu noget over tidsrejser…
3. Seven – Har en svaghed for seriemorderfilm, og denne her er en førende af slagsen. Og så er enden jo dejlig anti-hollywood.
4. Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark – Behøver vist ikke nogen uddybning. Sådan er det bare

4 steder jeg har boet:
1. I Køge hos mine forældre
2. I et bofællesskab på Frederiksberg
3. I en fremlejet ungdomsbolig på Amager…dog kun i 2 måneder
4. I mit nuværende bofællesskab i Kbh C

4 tv-shows jeg elsker:
1. Simpsons – på trods af at den kører på 17. sæson, er den i mine øjne ikke faldet i standard
2. Klovn – Elsker at græmme mig over andre, og jeg elsker især at græmme mig over Frank Hvam
3. 24 timer – Suspense på højeste plan…
4. Frasier – Intelligent humor, men nu har jeg dog snart set alle afsnit så mange gange, at jeg nærmest kan replikkerne udenad

4 steder, jeg har været på ferie:
Nu nævner jeg selvfølgelig de 4 mest smarte steder
1. London
2. Island
3. Barcelona
4. Rom

4 websites jeg besøger dagligt:
1. http://www.blackmarket.dk/
2. Et website for de studerende på min skole
3. gaffa.dk
4. Hotmail.com

4 steder jeg hellere ville være lige nu:
1. Tæller 3 måneder fremme i tiden som et sted? For så ville jeg være på Roskilde Festival
2. Foran min egen computer – er pt. besøg hos mine forældre, og min mors pc arbejder i snegletempo
3. I en jacuzzi hos Hugh H
4. På en bar med mine fiktive venner Trent og Maynard

4 bloggere jeg generer: (dvs. bloggere jeg sender denne stafet videre til)
1. Sjescia
2. Hullet i Jorden
3. Jakoblog
4. Cirkusprinsesse

7 kommentarer:

Sjescia sagde ...

Argh, det er jo ondt. En stafet hører under kategorien "kædebreve"! Min dobbeltmoral kommer til at leve højt på strå.

Pigebarnet sagde ...

... mm... det kommer jo an på... hvis du ikke sender stafetten videre er det ikke helt slemt..

Sjescia sagde ...

Men man har jo stadig besvaret den og lagt den ud på nettet, så selvom man ikke sender den videre, så lever den stadig. Man bøjer vel bare reglerne for at holde sin samvittighed ren.

Runkedor sagde ...

Ahh, hold nu jeres interne snik-snak for jer selv!
Pigebarn, hvorfor er du online alle andre steder end msn?

Pigebarnet sagde ...

fordi jeg fortrækker til skolen når min puter gør nar af mig :(

den vil ikke lege ..

Men nej - jeg sidder ikke helt i dsr :P

Jeg spiser klamme romkugler istedet for aftensmad ..

sjes... selvfølgelig bøjer man reglerne, gør man ikke altid det?
Hvis du slagtede et dyr og lagde kadaveret ud til offentlig skue, levede det så stadig? ... eh... jah well...

Sjescia sagde ...

Men lader skærer man ikke bare benene af dyret og lader det ligge til sin egen skæbne? Det dør ikke med sikkerhed, måske kommer der en venlig sjæl forbi og giver dyret nye ben af gå på.

Runkedor sagde ...

jamen, der er da også MSN på skolerens computere