Misforståelser

Det sker af og til. Man har en samtale med en person, som man kun har et relativt overfladisk forhold til. Man kender derfor ikke personens baggrund, lig i lasten og eventuelle ømme punkter. Samtalen kan være i den fysiske verden, til en fest eller anden social sammenkomst. Men som oftest (i hvert fald for mit vedkommende) via socialisering over nettet, hvor misforståelser har meget bedre kår på grund af det manglende kropssprog, og de forskellige opfattelser af takt og tone.

Det er typisk for mig, at der opstår den der ubehagelige tavshed netop som man er kommet med en kommentar, der muligvis kunne misforstås. Jeg kan selv have en ret sort humor, gøre grin med alvorlige emner, og være meget sarkastisk, så derfor kan jeg ofte efterfølgende komme til at sidde med en tanke om jeg gik over stregen eller ramte et ømt punkt. I en stund føler man sig som et dårligt menneske og føler sig fortjent til den vildeste eftersidning for ikke at have lyttet ordentligt efter i livets skole. Man tynges i sådan en grad, at man føler sig forpligtet til at hive fat i nogle selvhjælpsbøgerne for at blive et bedre og fuldkomment menneske og tage fuld pensum i et takt og tone-kursus. Lige indtil det øjeblik man får kontakt til personen for at forklare og undskylde, men i stedet erfarer, at deres tavshed eller på anden måde defensive reaktion, skyldtes årsager, man i princippet ikke havde noget med at gøre. Fx at de havde en dårlig dag, blev forstyrret af noget andet, eller noget tredje, der på ingen måde, skulle gøre, at jeg fortjente dårlig samvittighed.

Al den energi spildt på at have unødvendig dårlig samvittighed - Tavshed fremmer misforståelsen