Mit 2005

Ligesom mit juleindlæg er mit ”Året der gik”-agtige indlæg også baseret på forskelligt udvalgte, men betydningsfulde øjeblikke for mig. Der mangler sikkert en milliard vigtige detaljer og oplevelser, men man skal jo sætte grænsen et sted…

Ironisk nok var mit efterår overordnet set, lysere end min sommer, så ”trenden” med at være vinterdeprimeret bed ikke rigtigt på mig. Måske fordi jeg en dag i efteråret fik denne hersens aha-oplevelse, der kastede en perlerække af små åbenbaringer efter sig. Jeg kan ikke udtrykke det i ord, men alligevel giver det så ufatteligt meget mening i mit hoved. Lidt a la de erkendelser man kan få i drømme, i hashruse eller i andre situationer, hvor underbevidstheden spiller lidt mere end bevidstheden, og hvor man glemmer erkendelsen, så snart man opnår bevidsthed. Men i det her tilfælde, er jeg dog 110 % bevidst.

Det halvfulde glas var generelt mere repræsenteret end det halvtomme. Den kognitive soignering gav afkast her og der, og SSRI-præperaterne har været gemt væk meget længe efterhånden. Men weltschmerzen og melankolien skal der stadig være plads til. Man skal føle nedturene for at kunne føle glæde ved opturene. Livet skal helst være en slags rutchebane

Et par flirts af forskellige grader, og en lille forelskelse blev det også til. Det sker ikke tit for mig, og jeg ved heller ikke om man kan klassificere det som en rigtig forelskelse. Men pigen her, formåede i hvert fald at få mig til, metaforisk talende, at fnise som en lille skolepige og give mig bløde knæ. Men odds og timing var dårlige, så det holdt ikke, og gav mig mange efterfølgende kvaler.

Godt bakket op, var jeg dog af venner og bekendte. Nogle broer blev brændt, andre genopbygget, nogle forstærket, og nye kom til. Nogle vil sikkert falde i kategorien under de flygtige bekendtskaber, og andre vil måske vare ved.

På det faglige plan lærte jeg at sætte lidt mere pris på min uddannelse. Den tidligere skepsis og alle græsset-er-grønnere-på-den-anden-side-tankerne blev så småt afløst af en overordnet tilfredshed og en følelse af at føle sig hjemme i sit valg. Jeg er dog stadig lige doven til at læse det jeg bør, men forårets 11-tal for 4. semestersprojektet gav mig et motiverende spark. Jeg har stadig heller ikke nogen anelse om hvad jeg ender med at blive, men regner da med at snuppe bacheloren til sommer.

Første halvår af 2005 fungerede jeg som billede-indeksør hos Jyllands-Posten. Spændende nok at glo på en masse pressefotos og dermed få betaling for, at følge med i verdens gang. Erfaringerne med jobbet bekræfter mig dog i, at det ikke er sagen at sidde hele dagen foran en skærm, næsten uden nogen form for menneskelig kontakt. Fra juni til november, hvor jeg fik et nyt tastaturslavejob, var min SU derfor kun suppleret af lidt sporadisk flaskesamleri.

En del bloggeri har omhandlet mine musiske oplevelser, og set tilbage, må jeg nok konkludere, at Garbage, System of a Down og Green Day på Roskilde Festival leverede de bedste live-oplevelser. Jeg har sikkert glemt nogen, da der har været en del. Runkesikre navne som Nine Inch Nails og Depeche Mode kom med årets yndlings-cd’er i kraft af ”With_Teeth” og ”Playing The Angel”.

Bloggin’ er næsten også blevet en hel besættelse i løbet af året. Så meget, at vendingen ”jeg blogger” af og til finder vej til min mund, selv om det i princippet bare er en avanceret dagbog eller log, som andre kan læse med i. Bloggen fyldte 1 år i november, og selvom der ikke var nogle deciderede rammer for hvad der skulle skrives, kan man måske konkludere at en stor del af indlæggene kunne falde under kategorierne ”Naivt ordkløveri” eller ”Flueknepperi”.

Nytårsforsætter for 2006:
- Kom mindst 10 minutter for sent til alle aftaler, medmindre det er jobsamtaler og lign. Punktlighed værdsættes alligevel sjældent.
- Skriv endnu flere mavesure indlæg om TV2’s boligprogrammer og lign.
- Det samme gælder for ordkløveri- og flueknepperindlæg
- Rod lidt mere på mit værelse.