onsdag, januar 25, 2006

Lidt mere drømmeri

For nogle er nedenstående måske genbrug. Men genudsendelser er vel ok? Anyway, for et par år siden, førte jeg en drømme dagbog: "Somniøse erfaringer". Nedenstående er en slags greatest hits. Kom endelig med jeres analyser, hæhæ

Fik sendt en kasse slik, som viste sig at tilhøre Ritt Bjerregaard. Hun kom selv og hentede den. Jeg prøvede at lave "Rent Fup" med hende, ved at bilde hende ind, at jeg allerede havde spist det.
***
Peter Aalbæk med cigar i munden, kørte rundt på en trehjulet handicapknallert, der ikke kunne dreje, på en kæmpe græsplæne.
***
Jeg byggede et kæmpe sandslot. Jeg var flere år om det, men det var heldigvis færdigbygget og fuldt oprustet, da det blev angrebet med luftskyts.
***
Var med i "Mifunes Sidste Sang". Men handlingen var kombineret med "Misery", da Kathy Bates var bondegårdens strenge bestyrerinde, der sørgede for at jeg ikke måtte gå nogen steder.
***
En kæmpe gal haj havde forvildet sig ind under isen i en skøjtehal. Den brækkede sig op gennem isen, og slog hovedet på et ishockeymål. Folk prøvede at komme væk i deres gummibåde.
***
Var med Beavis og Butthead til meditation i Bob Marley-land
***
Stjal en bog, der åbenbart havde en bibelsk betydning, for en dum sekt. Så det havde udløst et kæmpe ramaskrig hos dem, og jeg var erklæret fredløs
***
Var med i en slags Matrix-film hvor jeg skulle anbefale en Cubansk cigar til en Aids-ramt mand
***
En pige jeg flirtede med, malede sig blå i hovedet
***
Det var egentlig ikke drømmen denne nat, der var relevant. Men derimod, da jeg vågnede ved mit vækkeur, der larmer som en brandalarm, sov begge mine arme. Jeg kunne derfor ikke løfte mine arme op til hylden hvor vækkeuret stod for at slukke det. Måtte derfor slukke det med min pande. Lidt komisk situation
***
Skulle til et eller andet arrangement med noget musik og sådan. Vi sad og hørte det første opvarmningsband til hovednavnet, som var et latterligt black-metalband. Jeg begyndte at drikke af min Marilyn Manson-cola. I pausen kom 6 personer ud, forklædt som en bus. Det var en del af underholdningen. De kidnappede mig, og puttede mig ind i et telt. Jeg blev så sendt ud på en skattejagt/orienteringsløb og oplevede nogle pudsige ting. Bl.a. stod jeg på skateboard på en havn, kom forbi det firma, hvor min far arbejder og gik rundt på deres lagre. Slutteligt stødte jeg ind i den syngende mand fra ALKA-reklamerne, som her var cykelsmed. Her sluttede det hele, og jeg nåede desværre aldrig tilbage og høre hovednavnet, som jeg ikke kan huske hvem var
***
En af mine venner, havde fået tatoveret et billede af sin kæreste på hansarm. Der var dog den fejl, at hun havde fuldskæg på tatoveringen

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Drømme er syret sjove, men alligevel grinede jeg mest højt og hjerteligt (helt alene i lejligheden) af den med vækkeuret og de sovende arme ;-D

Kyssers,
Strid

Runkedor sagde ...

Ja, det var sgu' en ret spøjs episode...jeg tror seriøst hver gang, at mine armes dage er talte, når de sover...og at have et vækkeur, der virkelig larmer igennem, gjorde ikke situationen mindre panisk

Sjescia sagde ...

Stjæle en bog? Du er ikke bange af dig. Frygtløst og respektløst egentlig. Argh pjat, sov noget mere og fortæl os andre om det, dine drømme er jo sjove.

Og hey, lad være med at sove på maven, så er der mindre chance for at dine arme gør det samme.

Edut sagde ...

Jeg vil gentage mig selv og sige at du er seriøst syg i roen. Totalt fucked up. Et produkt af indavl i Køge... Men så igen, på den fede måde - Herregrineren!

Tak for det.

Anonym sagde ...

Fnis. Må jeg ikke få en af dine drømme, de lyder sjovere end mine!