mandag, januar 16, 2006

Gallup

For to et halvt år siden arbejdede jeg som telefoninterviewer for Gallup. Et utaknemmeligt job, med en meget lav timeløn, og nogle krævende chefer, så jeg var der kun 3. måneder. Jeg nåede dog at få talt i telefon med en lang række forskellige danskere rundt omkring i landet. Generelt var der en modvilje mod at lade sig telefoninterviewe og man måtte lægge ører til meget lort, selvom man præsenterede sig i den høfligste tone.
Der var de sure stoddere, der mente at vores opkald var chikane og sagde ”I RINGER HELE TIDEN!!!”, hvilket er ret usandsynligt, da systemet er lavet sådan, at hver husstand i Danmark kun kan ringes op højst én gang om året.
Andre mente, at de var for vigtige og travle mennesker til at medvirke til den slags pjat, selvom det kun ville tage 5 minutter. Sikkert de samme typer, som sætter sig foran tv’et lige efter og zapper rundt mellem en gengengenudsendelse af Frasier og er vigtige reality-programmer på TV3. Der var så også de diametrale modsætninger som de ensomme enkemænd- og koner, som bare syntes det var hyggeligt at blive ringet op. Ulempen her var dog, at et interview der var estimeret til at vare 25 minutter, let varede en time, da et interviewspørgsmål om hvilken avis enkefru Hansen læste, let kunne lede hen til en længere anekdote om hendes barnebarn, der lige havde fået job som avisbud.

Måden man ringer op på er en tilfældig generering af numre, så i princippet kunne man ringe op til telefonbokse, værtshuse, bordeller og folk med hemmeligt nummer. Oplevelser med sidstnævnte var altid sjovt, da man kunne mærke paranoiaen i stemmen hos respondenterne, når de chokeret spurgte til, hvor vi havde deres nummer fra.

Som interviewer sidder man med en skærm med definerede kategorier, som respondenten skal forholde sig til. En mand, der følte sig en tand mere vigtig end gennemsnittet var dog lidt på tværs. Jeg citerer frit fra hukommelsen:
Mig: Du skal svare enten” helt enig”, ”enig”, ”uenig”,” helt uenig” eller ”ved ikke”
Mand: Helt formidabel
Mig: Øhh, ja, ok, men du skal vælge en af valgmulighederne som jeg lige nævnte
Mand (i en bestemt tone): Du skal bare sætte et kryds ved ”Helt formidabel”!!
Manden undlod da heller ikke at understrege sin vigtighed, ved at lade mig vide at han var skuespiller…på Bakken!!!, og altså ikke et navn man kendte.

Få personer så slet ikke den ære og mulighed for at påvirke samfundet omkring dem, som sådan et interview i princippet også kan være. Jeg ved jeg er mærkelig, men jeg vil godt indrømme, at jeg altid deltager i den slags med glæde. Til dels fordi jeg føler med de stakkels unge mennesker, der skal lægge ører til så meget crap. Men også fordi man har muligheden for at bruge sin demokratiske ret her. Store firmaer betaler jo analyseinstitutterne kæmpe summer af penge for at høre danskernes vurdering af deres produkter og reklamer. Det dejlig belejligt da analysebureauet Vilstrup ringede mig op forleden. Jeg skulle bl.a. vurdere McDonalds nye reklame og en DSB-Harry-reklame, som jeg begge, finder pænt irriterende, og ikke særlig påvirkelige på mig. Min stemme tæller selvfølgelig meget lidt i det store hele, men det er jo det samme princip ved folketingsaftstemninger og lign.

3 kommentarer:

Pigebarnet sagde ...

Jeg blev engang ringet op af sådan nogle telemarketingsfolk - og altså ikke et hæderligt analyse institut - hvor den søde unge pige præsenterede sig pænt i telefonen og spurgte om hvorvidt jeg var interesseret i et eller andet forsikring eller lign. Jeg hører hendes navn og efter et par sekunders tavshed spørger jeg vantro "Mette?" ... jeg er så blevet ringet op af en af mine veninder der er i så "arbejde-mode" at hun tøvende taler videre (dog uden at være sælgeragtig) i den tro at det er min mor hun snakker med..

det var et fint øjeblik...

Anonym sagde ...

Jeg syns det lugter lidt af forskningsmetode det du taler om :oS

Anonym sagde ...

Min kæreste var indlagt, da patient- telefonen en dag ringede... om han var interesseret i et avis abonnement? nej det var han nu ikke - men om der var andre i nærheden som kunne tænkes at være interesseret? tja han kunne jo ligesom oplyse at det var den lukkede psykiatriske på Gentofte og at han personligt kun befandt sig der på grund af en dom - hvortil telefonsælgeren grinede... og min kæreste lagde røret på...