fredag, august 11, 2006

Sokker

Hvad har Anders And, Homer Simpson, Bart Simpson, Den Lyserøde Panter, Fedtmule, Mickey Mouse, Monty Burns og Garfield til fælles udover at være tegneseriefigurer? De har nemlig alle den ære at agere motiv på mine sokker. Jeps, jeg følger stadig den efterhånden, mangeårige ”trend” at gå med sokker med fint syede motiver af mine fortidige som nutidige, tegneseriehelte. Jeg har faktisk no clue om hvad der ellers rør sig inden for sokke-moden. Tegneserie-dillen har faktisk suget mig ind i et tidsløst vakuum.

En ulempe har jeg dog erfaret ved at kun bruge sokker med specifikke motiver. De kommer jo i par, og skal helst bæres i par. Det går jo ikke at matche en Mickey Mouse med en Anders And. For selvom de begge efter sigende bor i Andeby, vidner mange års Anders And-blads-læsning om at de optræder i hver deres separate historier. Det ville være ukorrekt og respektløst over for den historiske troværdighed hvis jeg blandede dem. Man må ikke blande.
Det samme gælder hvis jeg matcher Monty Burns og Homer Simpson, da Burns er Homers altid strenge boss. Der ville opstå konflikter i ankelhøjde, og jeg synes bestemt Homer fortjener en offday når han samtidig skal lægge ansigt til min svedige fodlugt.
Homer og Bart ville heller ikke være et særligt mage par, da Homer er kendt for at jagte Bart, for derefter at give ham kvælertag mens han gryntende råber ”Why, your little..!!!”. Det ville være interessant om sådan en handling kunne gøre mine ben hjulbenede
Garfield og Den Lyserøde Panter ville dog være et interessant par. Begge er jo af katteracen, og selvom jeg regner med at den fede hankat Garfield er aseksuel kan jeg let forestille mig lidt homoerotisk læggen-an fra panterens side. Den er jo lyserød, ikke?

Danmark skulle efter sigende have en meget høj frekvens af single mennesker. Det samme kan siges om mine sokker. Jeg kan fylde poser med sokker, der har mistet sin partner. Hvordan det er sket er stadig et mysterium, eftersom jeg sjældent skiller mine sokker af. De samles altid pænt i et par når de smides til vask, og når de er vasket og tørret mangler den ene part. Suk. Et mysterium.
Eller måske er det noget med at det er blevet så fandens moderne at være selvstændig og uafhængig?

2 kommentarer:

Pigebarnet sagde ...

ok... har ventet med at poste reply her fordi mit fantastiske info søge gen slog fejl gang på gang. Jeg ville ha kastet teksten til en Tobias Trier sang efter dig men kan på ingen måde hitte den på nettet. spooky. Den passer ellers perfekt. Nummeret hedder Gå aldrig på vaskeri og indeholder stykket "Gå aldrig på vaskeri, du blir offer i en meningsløs krig.. En brik i et spil, hvor maskinerne vasker som de vil" - og er kort sagt et beskrivelse af denne store konspiration blandt vasketerie vaskemaskiner om at splitte sokker ad, samt decideret være onde. Bla er der også en passage hvor han stikker hele overkroppen ind for at finde det forsvundne hvorefter maskine vasker/suger/whatever alle har af hans krop.

Nå. Godt så.

Pigebarnet sagde ...

... HÅR altså..