Et par tanker om selvværd

At have dårligt selvværd og være usikker på sig selv. Et problem mange lider under. Kort sagt, kan man sige, at et højt selvværd bunder i, at man ved at man er 100% elsket for den person man 100% er.

For at være lidt pædagogisk, kan man i princippet sige, at alle bør være lige selvsikre. Der er ikke nogen der har mere "ret" til at være selvsikker end andre. Og det er da også ens opdragelse, miljø og samfund, der er med til at forme det billede man har af sig selv.
For at snakke om at være mere værd end andre, bør man i princippet have fastslået hvilke menneskeegenskaber man skal måle. Dermed også et måleapparat til at måle hvem der scorer højest i disse egenskaber. Det er utopi, men ikke desto mindre er der nogle egenskaber der er mere velsete. Disse er dog konventionelt skabte af vores samfund, og ikke sandheder. Da jeg var knægt, var jeg i skolen altid en af dem der blev valgt sidst til fodbold eller anden holdsport. Ikke særlig styrkende for ens selvværd, og det afstedkom en ond spiral. For jo flere gange man blev valgt sidst, jo mindre blev troen på sig selv, og endnu mindre synlig blev man i rækken af drenge, der skulle vælges. Det er jo ikke de stille, tilbageholdende knægte der bliver valgt.
Talent for fodbold var i ens barndom en velset egenskab, og ikke at være god til det (eller i forvejen være så usikker på sig selv, at man ikke turde vise hvad man kunne), har måske for mit vedkommende været med til at fylde mere i det glas, der rummede det dårlige selvværd. Og hvor vigtig er det lige, at jeg finder fodboldtalent i dag? Synes jeg at folk der er gode til fodbold er mere værd? Nej, tværtimod. Jeg sætter mere pris på andre evner.

Så paradoksalt er det, at den følelse af usikkerhed man kan have i dag som voksen, måske bunder i nogle nederlag man havde i en disciplin, som man i dag alligevel ikke ville sætte særlig højt.

Det handler om at lære ”at hvile i sig selv”. Det er det mest optimale mål, når man snakker selvværd. Udtrykket siger implicit, at man er uafhængig af andres bekræftelse. Men personer der har nået dette mål, har ikke altid været uafhængige af andre. Der er jo en grund til at de hviler i sig selv, og denne grund skyldes, så vel som folk der ikke hviler i sig selv, deres omgivelser og deres opvækst. Deres skæbne har været bedre, og de har haft en mere ”sund” opvækst, der har gjort at i deres voksne liv. De har lært at hvile i sig selv. Det er noget man lærer, som så meget andet i livet.

Problemet kan være, at en masse negativ afkræftelse, har været med til at grundfæste et negativt billede af sig selv.

De eneste grunde man har til at være usikker, er grunde man selv har skabt. Kunsten er, at erkende, at man ikke er perfekt, og at man har fejl og mangler lige som alle andre. Rent objektivt og konventionelt, er der selvfølgelig nogle talenter, der er mere velsete i det brede flertal. Men
det gør dem nødvendigvis ikke mere værd, da de er afhængige af hvilken kontekst man befinder sig i.

En teori for lavt selvværd kan være, at nogle gaber over mere end de kan overskue. Folk der ikke kan erkende deres svagheder, og på den møder løber ind i det ene nederlag end det andet. Det er en styrke at kunne sige, at sige til sig selv, at nogle ting er man dårligere til. At være meget
perfektionistisk kan også være en årsag. Man stiller høje og urealistiske krav til sig selv, og hver gang man fejler, skuffer man sig selv, og devaluerer sit værd.

Desuden handler det også om, at man skal være god til at kende sine egne grænser. At ikke at gå for meget på kompromis med sig selv og ens værdier. At vide hvilke elementer i livet, der er skadelige for én, og få fjernet disse. Ignorerer man ofte ens egne ønsker, for at behage andre, er dette meget sandsynligt en direkte vej til et dårligere selvværd.

Idealet er, at hvis man har en egenskab, der rent intersubjektivt er negativ, at kunne vende denne egenskab til noget positivt, og ikke lade sig påvirke negativt af folks kommentarer og personangreb. Hvis man er ubetinget tilfreds med denne egenskab, og ved at ens rigtige venner sætter pris på den, vil andres mening ikke have betydning. Desuden er det at kunne erkende sine svage og sårbare sider også et præventivt gode, da det derfor ikke vil slå lige så hårdt, når man bliver gjort opmærksom på det af andre.

Hvorfor er der så så mange der lider under lavt selvværd? Ja, på et specifikt plan finder man svarene i opvæksten, i nærmiljøet og den slags. Man kan måske også gå et ”niveau” op og kigge på samfundet, og den mentalitet der præger danskerne. Vi er opvokset med Janteloven, som netop handler om at pille folk ned, når de bliver for glade for sig selv og egne bedrifter. Selvglæde og arrogance er ikke en pæn egenskab, men folk tolker måske loven forkert, og dermed mener, at det at have selvtillid og være tilfreds med sig selv, er en grim ting.
Og man ender med at være bange for at have selvtillid, da man mener det er det samme som selvglæde. Man skal endelig passe på med at hævde sig selv, og i frygt for dette bliver beskedenheden og behagesygen endnu mere markant. For at sætte det på spidsen.

Så, det eneste man kan være sikker på, er at man ikke kan være sikker på noget. Med den tanke konstant i baghovedet, har man en god ballast til at lære at kunne hvile i sig selv.