Lidt mere frit fra leveren

The Knife
Det lykkedes mig at skaffe billet til The Knifes ekstrakoncert den 17. oktober. Jeg slap endda for billetkaoset, da jeg havde et forspring qua min ventelisteposition til den oprindelige koncert. Et par dage efter modtog jeg dog to billetter med posten på trods af, at jeg kun var faktureret for én. Man kunne håbe at Billetlugen havde kvajet sig, og jeg dermed kunne afsætte billetten for en plovmand (efterspørgslen til ekstrakoncerten var også ret stor, og billetterne blev revet væk). Men Billetlugens billetter fungerer ved stregkoder, og da de to billetter har samme stregkode, ville jeg kunne ende med at snyde mig selv, hvis jeg solgte den.
Ser frem til koncerten og se what the fuzz is about. Det er nemlig ikke et band jeg har dyrket meget, men ved nogle kulturelle fænomener dropper jeg lidt min ”Døde fisk svømmer med strømmen”-holdning, og hopper med på bølgen. Anyhow, det The Knife-musik jeg indtil videre har lagt mine tinnitus-befængte øren til, har helt klart potentiale.

Requiem for a dream
Forleden lod jeg mine øjne udsættes for et filmisk mesterværk, jeg burde have set for længst: ”Requiem for a Dream”. Alene temaet stofmisbrug og prettyface Jared Leto og Jennifer Connely burde have været grund nok til at jeg så den i biffen, da den kom frem. Sidstnævnte, en smukling, som jeg i den grad ønskede mig som storesøster, da jeg som mindre havde ”Labyrinten til Troldkongens Slot” på Top 2 over yndlingsfilm (Den anden var ”Valhalla” ). Filmen (altså ”Requiem…”) var frækt filmet, gode overgangssekvenser og gode skuespilpræstationer. En dejlig anti-lyserød fortælling om menneskers triste skæbner, en masse kant og grænseoverskridende scener. I like!

30 Seconds to Mars
Apropos prettyface Leto, så har jeg lige lånt hans bands 30 Seconds to Mars’ seneste ”A Beautiful lie” på biblio. Den er efter et par gennemlytninger ikke helt på højde med debut’en, men Leto’s stemme er stadig lige så smuk som hans ansigt. Jeg vurderer den til at få lidt playlistetid på min laptop hvor efter den forsvinder ud i glemslen som så meget andet.

Impulsstyret Runke
Jeg har overvejet at være lidt mere impulsagtig på forskellige leder og kanter. At leve lidt mere i nuet, og lad være med at dvæle ved fortiden og bekymre sig om fremtiden. Dvs. på en måde, uden at det er til skade for mine omgivelser (eller mig selv, ikke mindst). Den smukke balancegang mellem impulsstyret og kontrolfreakish. Hov, jeg lyder jo næsten som en kvinde!

MSN-virus
Argh, rådne msn-virus! I går modtog jeg en fil fra en msn-kontakt. Dum som jeg var, åbnede jeg den på trods af det underlige filnavn. Men hey, det sidste jeg forventede var at virus, spyware og spam spredte sig via de kanaler. Nu opfører min pc sig så jævnt åndsvagt. Impulsstyret på den negative måde, om man vil.
Angstens koldsved begyndte at træde ind ved tanken om, hvad konsekvensen af dette trojanske angreb nu ville betyde for indholdet af min pc. Den pc har mere affektionsværdi end noget som helst andet, og et tab af den ville betyde en amputation af mig svarende til at miste både arme og ben. Jeg har svært ved at fungere uden. Det ville i hvert fald kræve en større tilvænningsproces, jeg ikke ville have overskud til pt. Skræmmende, men sandt.
Der blev sat den helt store antivirus i gang, og det bliver ved med at drille. Damn, dem der udvikler den slags burde fandeme suge gusten pik i helvede!
Måske er det et tegn for oven om at jeg bruger for meget tid på msn?