Prison Break

Jeg er trofast seer af "Prison Break". Nu hvor Jack Bauer fra "24 Timer" har forladt mig til fordel for et liv under jorden, bliver mit behov for thrill og suspence opfyldt af Michael Scofield og hans skaldede inmate-sjukker. Scofield, der i øvrigt holder hovedet lige så iskoldt som Bauer i ekstremt pressede situationer på trods af at han har en baggrund som bygningsingeniør og ikke som CTU-agent. (Gad vide om den serie egentlig ikke er en god ambassadør for ingeniørbranchen?).

Serien handler i korte træk om den uskyldig dømte Lincoln Burrows, der sidder på dødsgangen i et fængsel og afventer sin henrettelse. Ovennævnte Scofield er den dødsdømtes bor, der bevidst fuckede et bankrøveri op, så han kunne sættes bag tremmer i samme fængsel, og dermed redde ham ud. Tricket er nemlig, at Scofield, der er et teknisk begavet vidunder, har været med til at designe fængslet i sin tid, og dermed ved hvilke knapper der skal trykkes på i kampen for at flygte fra fængslet. Som var det en anden Memento-film har han fået overtatoveret sin krop med vigtige informationer. I dette tilfælde tekniske tegninger af fængslet, da det åbenbart var den eneste måde for ham at smugle viden om fængslets design ind på. Ja, han ofrer sig for den sag, og samtidig får hans overtudsede krop hans råheds-faktor i fængslet til at stige med flere grader. To fluer med eet smæk!

Udenfor murene er venner og bekendte af dødsdømte Burrows i gang med at optrevle det komplot, der tilsyneladende har fået sendt manden bag tremmer. Her ses jakkesætsklædte Secret Service agenter sendt af regeringen, der konstant er på jagt efter vores good guys, for at forhindre at det korrupte komplot bliver afsløret. Agenterne dræber, uden at fortrække en mine i en større sags tjeneste. Det vrimler generelt med meget kølige psyker i den serie. Stol aldrig på en mand i jakkesæt, må moralen være.

Indtil videre har en god del mennesker ladt livet i serien, og det er både "good guys" og "bad guys". Sidstnævnte lærer vi at nære antipati over for, så deres død er bare en lækker detalje. På trods af, at der sikkert sidder en fiktiv familie et sted bag kulisserne og græder snot og råber "whyyyyy?".Men så længe det ikke er vores uskyldigt dømte hovedperson eller hans altopofrende ingeniør-bror der dør, så op i røven med alle de andre uskyldige liv, der er mistet i netop deres sag. Og sådan er det i øvrigt med en god del amerikanske film. Så længe hovedpersonerne overlever og ender med at snave med hinanden. Så længe enden er god er alting godt.