torsdag, marts 08, 2007

Filmprogrammer på TV

Det undrer mig, at hverken TV2 eller DR mere har et fast ugentligt TV-program med anmeldelser af nye biograffilm. Jo, der er stadig stabile "Troldspejlet", og på trods af dettes utvivlsomme kvaliteter, er målgruppen måske lidt snæver. Og så er der kl. søvn i øjnene fredag morgen, hvor Politikens Henrik Palle i et splitsekund får lov til at ytre sig om ugens film i "Go' Morgen Familien Danmark". Tilbage er der de storladne trailere, som vi ser i reklamepauserne, og som ikke levner meget plads til en objektiv vurdering. Nåh yes, så er der jo også "Smagsdommerne", men det er ofte kun een film de snakker om, og det foregår på et abstraktionsniveau som nok TV2's typiske seersegment har svært ved at være med på. Desuden bliver det en gang mundhuggeri hvor debattørerne taler i munden på hinanden, og værten altid ender med at afbryde, når det er allermest interessant.

Næh, der er åbenbart ikke levnet plads til et tv-program. Programplanlæggerne må ud fra målgruppeanalyser have konkluderet at Familien Danmark hellere vil se Søren Ryge, Husvild, amerikanske serier, programmer om rengøring, BS, overfladisk underholdning. Nogle gange er jeg ked af, at jeg ikke er flertallet.

5 kommentarer:

milroesen sagde ...

Jeg ved godt det ikke er meget...men Lorry har altså en gang imellem filmanmeldelser i Brunch + I Byen

Anonym sagde ...

Du har ret, det er meget underligt, at der ikke er plads til filmanmeldelser i tv.
Det bedste bud er radioens filmland http://www.dr.dk/p2/filmland.
Ikke optimalt at lytte til film, men faktisk fungerer det forbløffende godt alligevel.
Nina

Pigebarnet sagde ...

.... brunch tingen er jo oftest h. palle der 20 min tidligere har været i go'morgen danmark... Var filmland ikke et tv prog også en overgang?

Anonym sagde ...

Filmland var ret godt, da det blev sendt i fjerneren. Især når man tænker på, at programmet skulle løfte den tunge, frankofile arv efter Bogart.

Well, hvorfor de valgte at smide det i æteren i stedet, er mig stadig komplet ubegribeligt.

/P

Runkedor sagde ...

Det var vel fordi Ole-manden ikke gad mere. Og Bogart var jo synonymt med den gode gamle moodswinger Michelsen