onsdag, februar 22, 2006

Tilfældigheder

Her i går skulle jeg med et par gutter fra min skole lave noget research på kulturarvsobjekter i indre by. Vi spadserede rundt, rundede et par statuer og et par kirker, og da vi nåede til Pisserenden, diskuterede vi om vi skulle inddrage baren Floss i vores studier. Med min begrænsede viden, jeg de andre om baren som stedet, hvor de sorte poeter og punkere, som fx Sort Sol, hang meget ud i 80’erne. Vi troppede op foran frontdøren, der helt i en trashet punkertids-ånd, var overklistret med klistermærker. Her hang slidte af slagsen, der sikkert havde prydet døren siden 80’erne, side om side med nyere klistermærker som fx en reklame fra en Rent Mel cd og den nyeste TDC-reklame. Mens dette blev foreviget på digitalkamera, parkerede en velkendt skikkelse med skulderlangt hår, gusten hud og en manglende arm, sin cykel op ad Floss’ mur. Han betragtede os, som var vi nogle naive turister, og gik ind på baren…

Senere sad vi på Studenterhuset, hvor vi med vores medbragte laptop ville nedskrive dagens observationer. Jeg fortalte de andre, om et band jeg kendte der snart skulle spille samme sted. Et par minutter efter, gik endnu een (dog kun for mig) velkendt skikkelse ind af døren til Studenterhuset. Guitaristen fra det det føromtalte band…

To sjove og meget ens sammentræf på samme dag. Denne dag har helt bestemt haft en særlig clairvoyance-mojo over sig, som jeg burde have udnyttet noget bedre. Jeg ærgrer mig lidt, over at jeg ikke tog de andre med i svømmehallen, ind i en sauna, fortalte en anekdote om Helena Christensen eller anden berømt lækkerhed, og kiggede hen mod døren…

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Steeen Jååååd!
Men det er stadigvæk ikke lige så sejt som det faktum, at JEG har været på lokum med ham og bagefter drak øllers med ham på Loungescenens bagområde på Rosseren. [sært stolt]

-Strid

Pigebarnet sagde ...

det er et nederen billede på aok :( det sejeste mangler ... *suk*

Hvordan kan de få sig selv til det?

Runkedor sagde ...

Hvilket billede snakker du om?

Anonym sagde ...

Kan du bestilles...til festlige lejligheder...altså...øhh det lød forkert. Men altså til at fremmane personer man gerne vil se eller møde??

Runkedor sagde ...

Sille: jeg ville nok ikke satse mine penge på det, da jeg selv har meget lidt kontrol over, hvornår jeg har mine mojo-dage

Runkedor sagde ...

du skal ikke spamme mine kommentarer med enstavelsesord!

Anonym sagde ...

øv!!

Anonym sagde ...

Ingen grund til at slide på sit tastetur, når et ØV siger alt vel!!

Pigebarnet sagde ...

... billedet af floss på aok.... linket jo... mannequinnen mangler. :(