Skitur - Vars - 2006 - #2

28. januar 2006 og 29. januar 2006.
Vi ankom til Vars ved aftensmadstid lørdag. Efter indkvarteringen var destinationen: MAD. Min kost havde som tidligere beskrevet hovedsageligt bestået af popcorn, så selv en kedelig frysepizza ville kunne sende mig i den gastronomiske 7. himmel. Vi fandt et sted, der solgte pizza og slog os ned. Vi var der ca. 18.45, men fik af vide, at vi først kunne bestille mad fra kl. 19.00. Det på trods af, at vi sad 7 velvoksne maver, der knurrede insisterende. Man skulle tro at graden af service til turister i et udpræget turistområde ville være højere.
Sprogbarrierer var der også, så vi måtte ty til universalsproget nr. 1: fagter med hænderne. Selv dette havde den hyperforfængelige mandlige tjener problemer med at aflæse, så hvad der skulle være have været en almindelig stor fadøl, blev til et kæmpeglas, der ca. rummede en liter.
Sjovt er det også, at når man forsøger at kommunikere med en fransk person på engelsk og giver et ret tydeligt udtryk for, at man ikke forstå hvad de siger, knævrer de alligevel videre på fransk.

På busturen fik vi snakket en masse om vores individuelle skills på ski. Vi stod tidligt op, kom i skitøjet og hen mod liftene. Jeg kunne på de første og relativt flade bakker, fornemme at jeg ikke var helt tabt bag en skivogn. I hvert fald hvis man sammenligner med førstedagen på min skiferie for tre år siden. Her faldt jeg MANGE gange på børnebakken, men blev gradvist bedre, da jeg lærte nogle af de grundlæggende, vigtige teknikker som at dreje og bremse.
Jeg fik dog mine tidligere lærte skills grundigt udfordret, da vi gav os i kast med de første pister, som primært var de røde. Disse er for de mere erfarne løbere, og dermed en tand mere stejle. Jeg kunne snildt tage en rød i dag, men det var stadig i et tempo, der var klasser end de andre. De ventede derfor ofte på mig, men jeg skiftevis plovede, styrtede og holdt afmagtspauser. Jeg styrtede en del gange, fik smagt den franske sne og faldt sågar da vi skulle stå af skiliften. Al den ploveri og generelt anspændte holdning jeg havde, drænede mig for energi og fik mig til at resignere et par timer tidligere end de andre. Vel ankommet til lejligheden var den første gerning at tage et langt varmt bad. Hvad jeg dog havde glemt, var at lejlighedens varme vand, var kogende varmt, så jeg fyrede bare op for bruseren, og lod strålerne ramme min krop. Et kæmpe hvin udstødte jeg. Det var sgu lige det der manglede.
I skrivende stund er det andre kommet hjem fra skituren, og er nu ovre og after-ski. Efter lidt afstressning, to kopper nescafe, et par hovedpinepiller, lidt håndlig blogskrivning, burde jeg var parat til at joine dem…jeg er ude af her!