Forventningens glæde er vist ikke den største...

Jeg har lært ikke at skrue mine forventninger op – for så bliver man sjældnere skuffet…
Men det er bare lidt noget lort, når man jo siger, at forventningens glæde er den største?

Hvilken glæde skal så være den største, nu hvor Kierkegaards vise ord, måske ikke er så vise alligevel? Måske kan man ændre den til ”mindets glæde er altid den største”. For jeg har en tendens til, i bagklogskabens klare projektørlys, at male gode minder endnu mere lyserøde end de rent faktisk var, da jeg oplevede dem.

SMS'eri

SMS-dialog med Peter ang. Prodigy-koncert, min økonomiske fornuft forbød mig at tage til

Mig:
”Hav en fed koncert. Tænd en lighter og knib en tåre for mig til ”Smack my bitch up””
Peter:
”Selvfølgelig. Hver gang nogen nævner ordene ”smack” og ”bitch” i én sætning, tænker jeg på dig…”

Kvoter på brugen af slang og pop-udtryk

Hvis jeg var Ordminister eller noget i den stil, ville jeg straks foreslå en eller anden kvote-ordning på folks brug af slang og pop-udtryk. Altså vendinger tyvhugget fra satire-programmer, komedie-serier og voksenjulekalendere fx. Her tænker jeg på udtryk som ”Det’ bår’ dæjli’”, ”100% Asshole”, ”Nemlig, ja”, ”Hva’ sørensen er den af!?” og lignende. Fortsæt endelig selv - der findes en hel skov af dem.
Sætninger og udtryk der hurtigt bliver en integreret del af det aktive ordforråd hos en stor del af den yngre befolkning, og som snildt kan bruges i næsten alle sammenhænge. Dog ofte også til det kvalmende og ikke-situationsfornemmende. For de kan jo også bruges for meget. Nogle ynder at bruge vendingerne alle de steder, de kan slippe af sted med det, så man tror at deres ordforråd er voldsomt fattigt. Andre er mere nuancerede, uforudsigelige, og har et helt reservelager af alternativer, hvis der skulle være brug for det. Bl.a. pga. deres evne til at huske flere generationer af satire-udtryk.
Hvor ville det fx være rart hvis en person blandt ”Ja ja ja ja”-sigende Angora-tilhængere brød stemningen ved at sige ”Bob bob bob” på ægte The Julekalendersk. En 2004-kliché, der udfordres kraftigt af en 1991/92-landeplage. Endda en landeplage med multi-udtryk, da den jo også indeholdt en motorisk dimension (læs: håndbevægelse).

Der er dog en lille undtagelse til reglen. Ved ekstrem fuldskab eller skævhed udfordres jo både situationsfornemmelsen og evnen til at udtrykke sig verbalt. Derfor kan ovennævnte typer af udtryk i sådanne situationer bruges ekstra meget, uden at der tages notits af det. Ja, at bruge ”Det sagde hun også i går” som punktum til hver en sætning, kan faktisk være så plat, at er en charme.

Men; en kvote på brugen af disse udtryk og vendinger, tak. Jeg ved godt at det er ren utopi, men i fatter vel budskabet, ikk’ :-)

Oplæg til debat: hvad var 2005’s bedste/værste udtryk?

Piksovs

Runkedoren er blevet et fancy tiltag rigere. Den er nemlig blevet beriget med en såkaldt counter. Eller besøgstæller om man vil. Udover at vise hvor mange besøgende siden har haft, kan man (læs: jeg) også se statistik over de besøgendes IP-adresse, computeregenskaber og evt. hvordan de har fundet frem til siden. Men bare rolig, jeg er ikke teknisk nok til at kunne spore nogen og dermed punke dem for ikke at have smidt en kommentar.
Jeg går ud fra at de fleste af bloggens læsere har siden gemt på en favorabel plads under "Foretrukne", men af og til bliver den dog besøgt af "uvedkommende". Det erfarede jeg fx tidligere i dag, da jeg kunne se at en person har googlet det mindre lødige begreb "piksovs" og fundet Runkedoren. For på en 35. plads i google-søgningen optræder indlægget "Roskilde Festival 2005 - ud fra en Runkes perspektiv" , hvor ordet optræder (sagt af Pisling).

Runkedoren forsøger som vitssmed

Så var der den ordblinde faldskærmsudspringer der døde i et spring. Han havde pakket en fladskærm i stedet...

Hvad siger i? Er det noget jeg ville kunne skabe mig en karriere inden for?

Celebspotning og løbetræning

Jeg er begyndt at løbetræne, som et led i min nye sundhedsstrategi. Jeg tager en tur rundt om Peblinge Sø, og så lidt af Sortedams Sø, alt efter hvor meget pust jeg har tilbage. Det er ikke fordi jeg synes løbning er særlig ophidsende eller sjovt. Det eneste der motiverer mig, er den efterfølgende velvære og gode samvittighed man får, når man har svedt de 3 kander kaffe, man har drukket i løbet af dagen. Det er dog også hyggeligt at løbe på stierne rundt om søerne, for der er masser at kigge på, på sådan en smuk efterårseftermiddag. Kønne venindepar arm i arm, stolte nybagte forældre med barnevogn, flotte svaner, og så alle de kendte.

I dag startede jeg med at spotte et, for mig, bekendt korpus i det fjerne, der kom løbende mod mig. Det var såmænd min fætter, der også havde valgt mandag eftermiddag til at runde et par søer (OG en fælledpark). Så der vi fik lige catched lidt op, mens vi hver især strakte vores ømme benmuskler. Et par minutter efter var jeg på benene igen, og ved en cafe der støder op til stien, så jeg en Svend Auken, en Ib Michael, og et stk. Uidentificeret Feminint Objekt. Celebspots giver mig åbenbart adrenalinkick, så jeg fortsatte med fornyet energi. Et par minutter efter er det selveste Frank Hvam, der kommer pustende mod mig. Ja, celebrity-klovne løbetræner blandt os andre dødelige. Og om et par timer vil jeg gense manden på TV Zulu i en forhåbentligt usvedende, men gerne kikset version.

Hjerteknuser

Han er en hjerteknuser*…
…giver hjertens gerne knus
Den introverte cruiser…
…og verdensfjerne mus

*=tag forbehold for poetisk megalomani...man må godt

Føs'dagsønsker

Om en måneds tid er det min tur til at fylde år. Min familie er så småt begyndt at efterlyse gaveønsker (tiden hvor kreativitet og overraskelsesmomentet i gaveindkøb er åbenbart overstået). Jeg er dog, traditionen tro, flad for ønsker. De ting jeg mangler, er enten ting der klart overstiger mine kære familiemedlemmers gaveindkøbsbudget (fx. ny cykel eller en ejerlejlighed i Kbh K), eller små ubetydelige ting som jeg alligevel selv køber, når der er behov for det (fx. torskerogn og cykellygter)

Derfor spørger jeg Jer, i faste(?) blog-læsere, der samtidig kender mig. Hvad skal jeg finde på at ønske mig? Hvad mangler jeg for at gøre min verden perfekt? Altså udover situationsfornemmelse, men det er desværre en ting, der ikke er så let at pakke ind (jeg har prøvet, men bliver altid gennemskuet) og give i gave.

"Svedig" i slang-kontekst

Det bliver i slang-kontekst brugt som et superlativ for noget der er fedt. Fx "...musikken er supersvedig..."...men når jeg er svedig i ordets oprindelige forstand, føler jeg mig hverken lækker eller superlativ-agtig. Så hvorfor er det så et positivt ladet ord, når det bruges i slang-kontekst? Måske ligesom at man bruger ordet "fedt" i en slang-kontekst som noget godt? Men som jo egentlig også bruges nedladende, når det bruges fx om overvægtige mennesker. Og overvægtige mennesker har jo (vist nok) lettere til sved, så det er måske der sammenhængen er?

...eller ligesom "cool". De fleste vil være venner med en cool person, men få vil være venner med en kold person

Fordomme om fordomsfulde mennesker

Findes der mon et begreb der beskriver det, at man har en fordom over for en bestemt gruppe mennesker, der går på, at disse er fordomsfulde?

KoRn-sert

Meget rart sådan lige at vinde et par billetter til en koncert til 400 kr., man havde været meget tæt på selv at investere i. Ved ikke helt hvor jeg kan placere Korn på min personlige hitliste. Måske et sted mellem nr. 20 og 30? Rent kvantitativt ligger de dog ret højt placeret på min liste over cd’er med 6 albums (hvoraf de 3 er brændte). Nu skal jeg nok stoppe med at prale over min cd-bestand og komme til hvad det drejer sig om, nemlig selve koncerten.
Det foregik i Valby Hallen, som ikke burde være førstevalg til store metalkoncerter. Eller koncerter generelt, for akustikken sparker simpelthen omvendt røv. Derfor var lydbilledet endnu en gang mudder, og alle de lækre musiske detaljer udeblev. Forsanger Jon Davis’ tekster var fuldstændig uidentificerbare når musikken spillede. Og selv mellem numrene, når han prøvede at gejle publikum op med gængse klichéer (der ofte indeholdt ”fuck” og/eller ”motherfucker”), var det svært at høre hans budskaber. Settet varede kun ca. 5 kvarter, hvilket må sige at være lidt skuffende til de billetpriser (jaja, jeg ved godt at jeg fik billetten gratis, men tænk på alle de konfirmander som har været nødt til at bruge alle deres månedspenge) og når man tænker på, at bandet har 6 albums på bagen. Men på den anden side. Med de lydforhold var det måske meget fornuftigt at de ikke spillede mere…

Som til enhver anden koncert, synes jeg der er sjovt at betragte ”gennemsnitspublikummeren”. Der var mange helt unge børn i Korn-trøjer, der må have været på ble-stadiet, da Korn spyttede deres debut ud i 1994

Tinnitusen jeg sidder tilbage med, er vist den værste i mands minde (mand=mig). Til undervisningen på skolen, var der en uheldig sideeffekt ved den ringetone, som tinnitus normalt medfører. Det lød nemlig som om, når underviseren snakkede, at der kravlede store insekter rundt på bordene. Det er nok det tætteste jeg er kommet på at være skizofren uden at være det.

Det modsatte

Hvorfor er efterretning ikke det modsatte af forretning?

Og hvad er egentlig det modsatte af en forretning? Og hvad er det modsatte af efterretning?

Og hvad er det modsatte af alle mine dumme ordkløverspørgsmål?

Taskeamnesi vs. terrorfrygt

Det er ikke skide god timing, når min tendens til at glemme min taske stiger proportionalt med terrorfrygten i landet…

Lidt ordkløveri

Jeg erfarede, at nogle personer stadig mener, at pausen i en fodboldkamp hedder halvleg. Jeg ved ikke hvordan og hvornår denne fejlagtige viden nogensinde er opstået. For en halvleg er en af de to 45 minutters perioder hvori der spilles bold. De 15 minutter mellem dem, hedder såmænd bare pause. I ordet halvleg ligger implicit at vi har at gøre med noget der er 2 af. Selve fodboldkampen er en hel leg. Den deles op i to halve lege, eller sammentrukket; halvleg. Pausen er der såmænd kun én af.

Jeg kom også til at undre mig over, hvordan nogle personer til stadighed udtaler ordet ”billede” som ”bedle”. Hvem har bildt dem ind, at D’et kommer før L’et. Og hvorfor gør de det ikke konsekvent med andre ord? Altså bytter om på bogstaverne i ordene. Hvorfor er det kun ”billede” de falder over?

Det danske ord patetisk betyder ikke ynkelig, men følelsesladet eller noget i den stil. På engelsk betyder ”pathetic” godt nok ynkelig, men det danske tætklingende ord ”patetisk” har i princippet ikke noget at gøre med det. Det kommer af det græske ”patos” som har noget med følelsesladet at gøre (eller noget i den dur – gider ikke at være så kildekritisk i dag). Men fx når en anerkendt lyriker som TV-2’s Steffen Brandt i sangen ”Der går min klasselærer” synger ”Det’ patetisk, det til grin” må man gå ud fra, at han bruger ”patetisk” i den forstand at det betyder ynkelig (Det giver i hvert fald mest mening), så er det klart at ordbøgerne må tage ordet op til revision. Så vidt jeg ved, er konsekvensen vist, at pga. denne massive, forkerte brug af ordet, så har man godkendt det i Nudansk Ordbog. Dvs. så det både kan betyde den oprindelige betydning, men altså også ynkelig