Forventningens glæde er vist ikke den største...

Jeg har lært ikke at skrue mine forventninger op – for så bliver man sjældnere skuffet…
Men det er bare lidt noget lort, når man jo siger, at forventningens glæde er den største?

Hvilken glæde skal så være den største, nu hvor Kierkegaards vise ord, måske ikke er så vise alligevel? Måske kan man ændre den til ”mindets glæde er altid den største”. For jeg har en tendens til, i bagklogskabens klare projektørlys, at male gode minder endnu mere lyserøde end de rent faktisk var, da jeg oplevede dem.