Lidt ordkløveri

Jeg erfarede, at nogle personer stadig mener, at pausen i en fodboldkamp hedder halvleg. Jeg ved ikke hvordan og hvornår denne fejlagtige viden nogensinde er opstået. For en halvleg er en af de to 45 minutters perioder hvori der spilles bold. De 15 minutter mellem dem, hedder såmænd bare pause. I ordet halvleg ligger implicit at vi har at gøre med noget der er 2 af. Selve fodboldkampen er en hel leg. Den deles op i to halve lege, eller sammentrukket; halvleg. Pausen er der såmænd kun én af.

Jeg kom også til at undre mig over, hvordan nogle personer til stadighed udtaler ordet ”billede” som ”bedle”. Hvem har bildt dem ind, at D’et kommer før L’et. Og hvorfor gør de det ikke konsekvent med andre ord? Altså bytter om på bogstaverne i ordene. Hvorfor er det kun ”billede” de falder over?

Det danske ord patetisk betyder ikke ynkelig, men følelsesladet eller noget i den stil. På engelsk betyder ”pathetic” godt nok ynkelig, men det danske tætklingende ord ”patetisk” har i princippet ikke noget at gøre med det. Det kommer af det græske ”patos” som har noget med følelsesladet at gøre (eller noget i den dur – gider ikke at være så kildekritisk i dag). Men fx når en anerkendt lyriker som TV-2’s Steffen Brandt i sangen ”Der går min klasselærer” synger ”Det’ patetisk, det til grin” må man gå ud fra, at han bruger ”patetisk” i den forstand at det betyder ynkelig (Det giver i hvert fald mest mening), så er det klart at ordbøgerne må tage ordet op til revision. Så vidt jeg ved, er konsekvensen vist, at pga. denne massive, forkerte brug af ordet, så har man godkendt det i Nudansk Ordbog. Dvs. så det både kan betyde den oprindelige betydning, men altså også ynkelig