søndag, februar 04, 2007

"Stranger than Fiction"

Jeg tror jeg har skriveblokade for tiden. Eller hedder det blokering? Indtil videre har jeg været 5 minutter om at skrive to linier, så det siger måske en del...ikke at jeg ikke oplever noget, eller reflekterer over ting. De når bare ikke så langt. Der skal også være en slags berettigelse.

Men nu vi snakker skriveblokade, kan jeg varmt anbefale filmen "Stranger than Fiction" som jeg så i torsdags til 12-forestillingen (det var billigt for Politiken Plus-kunder) i selskab med en række +50-borgere.
Den handler om en forfatter med skriveblokade. Hun er dog hårdere ramt end mig, da det resulterer i en mindre identitetskrise og et overforbrug af smøger. Filmen er virkelig stranger than fiction, og er en pusseløjerlig, hyggelig og skæv lille romantisk komedie. Umiddelbart minder den mig lidt i stil om "Being John Malkovich", så er man til den slags skævheder, kan jeg kun anbefale "Stranger than Fiction"

Ingen kommentarer: