torsdag, februar 15, 2007

Lidt torsdagsfrustration og bitching over min skole

Åhh, min skole styrer for hårdt for tiden. Til mit nye fagmodul på kandidatuddannelsen skal vi selv sørge for at kopiere vores tekster, som er at finde i et såkaldt ”dynamisk kompendium”. Forstået på den måde, at der løbende kan føjes nye tekster til som skal læses. Derfor skal vi selv holde os opdateret, og kan altså ikke nøjes med at kopiere hele møget på én gang. ”Genialt” var det derfor, at gårsdagens undervisning blev aflyst. Den sidste dag på ugen, jeg har undervisning. Problemet var dermed, at jeg ikke kunne få kopieret teksterne til mandagens undervisning, hvorfor jeg tog ud på skolen i dag, alene med det formål. Skolen råder over tre kopimaskiner, som der stort set altid er kø ved, når jeg har tænkt mig at kopiere. Jeg kunne derfor ånde lettet op da jeg kunne se, at der var fri adgang til de to maskiner i kælderen. Glæden var dog kort, og jeg burde have forudset det: begge maskiner var i udu, for der var tekniker tilkaldt. Den tredje maskine havde selvfølgelig også valgt at strejke med papirstop. TYPISK. Har gået på skolen i 3½ år, og problemet har været kronisk. Papirstop er reglen, snarere end undtagelsen. Virkelig genialt, når den eneste måde man kan få læst sine tekster er ved at kopiere dem. Eller hvis man ikke har moral: stjæle dem. Men under disse vilkår, kan jeg måske godt forstå, hvis folk begynder at slække lidt på moralen, for det er sgu for lousy. Når man så vil prøve at køle ned med en kop kaffe fra de studerende kaffemaskine, hænger der et skilt: ”Virker ikke”. Kaffe, min eneste redning, når alt andet fejler, har også vendt mig ryggen, og nu er kantinen lukket, arghhh.

Det er virkelig en Tycho Brahes dag, hvad angår teknik. Godt jeg er på cykel i dag, for havde jeg taget metroen, ville der sikkert være tekniske problemer…og håber sgu’ ikke, at filmfremviseren, når jeg skal i biffen i aften også har tænkt sig at strejke.

7 kommentarer:

Sjescia sagde ...

Kopi-maskiner med papirstop er da ikke så svære at fixe. Man skal bare turde rode lidt rundt på tingesterne inde i maskinen, som kan drejes eller tages ud.

milroesen sagde ...

Ja ja siger du...jeg har altså prøvet at rode med en kopimaskine og føle sejr i ca. 2 sek før papirstoppet igen grinede mig lige op i fjæset. Runke jeg giver dig ret...DB's kopimaskiner stinker.

Sjescia sagde ...

Kopimaskinen i Samlingen er da nem nok at hive papir ud af. Den er næsten bygget til at få papirstop.

Unknown sagde ...

Lortedag... Øv... Men jeg har faktisk talt med betjentene om de kopieringsmaskiner, og de siger, at der skulle komme nye indenfor overskuelig fremtid. Og at disse vil blive udvalgt ud fra et princip om at jo mindre tekniske de er, jo mindre går de itu! Lad os krydse fingre for at det virker :-) Og jeg håber, du får en god weekend!!

milroesen sagde ...

Det lyder godt nok som et hit. Gad vide om ikke de forskellige kopibutikker har kronede dage pt.

Runkedor sagde ...

Jeezes, i diskuterer kopimaskiner på en fredag aften? Er der ikke nogle øl et sted, der burde drikkes i stedet for?

milroesen sagde ...

hmmmm jo, men nogen gange er det bare sjovere at diskutere kopimaskiner, eller!!! Hvor er dine øl forresten?