torsdag, december 21, 2006

I medgang og modgang...men mest det første...

Lidt mere bitching, så bær over med mine affektive udtalelser og mangel på objektivitet:

Først skete det for min fætter, tidligere i år. Mand midt i 30’øerne og gift med to børn. Nu, forladt af konen/kæresten gennem de sidste ca. 12 år. Hun havde brug for at ”finde sig selv”. I dag hører næsten den identiske historie sket for min barndomsven, der også er gift med to børn. Konen vil også ”finde sig selv”

For helvede da! Finde jer selv? Højkole og backpacking var noget man gjorde lige efter gymnasiet, og altså INDEN man fik børn. Måske skulle i have overvejet det, inden i valgte at bringe børn til verden. Ja, jeg ved godt, det er en vigtig ting i 2006, at være selvstændig, selvrealiserende og selv-meget-andet, men børn forpligter sgu’ og det har til alle tider været en kendsgerning. Eller pigerne kunne vel ikke vide, at et dameblad anno 2006 eller Sex and the City angreb dem bagfra med pointer om vigtigheden af selvrealisering og at leve uafhængigt af andre. Grrr, jeg føler med jer, gutter. At blive forladt af et par umodne tøser, der ikke kunne stå ved deres ”Ja” i kirken/ på rådhuset…en anden gang, så husk lige kondomet, pessaret, fortrydelsepillen eller lign.

Desuden: ”At finde sig selv”? Er det ikke bare en dårlig undskyldning a la: ”det er ikke dig der er noget galt med, det er mig” eller ”Vi er to forskellige steder i vores liv”? Dvs. eufemismer for ”Jeg er ikke interesseret i dig længere”.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

I princippet kan jeg godt følge dig, men når man ser på tingene så viser det sig i mange tilfælde at tingene ikke har fungeret så godt som de kunne. De fleste kvinder er fx meget påpasselige med at blive gift igen - de lærte nemlig på den hårde måde at mænd ikke helt har fattet den dér med ligestilling. Jeg er ret overbevist om at mange af de kvinder der pludselig skal ud og "finde dem selv" har været endt i et ægteskab/forhold hvor der i virkeligheden ikke var plads til at de også havde et liv. Engang blev jeg også sur, når jeg hørte om kvinder der bare pludselig skred, men sådan har jeg det ikke længere.

Anonym sagde ...

Men Christian, folk undvikler sig hele tiden - nogle gange i retning væk fra deres parforhold.

Tænk hvis du om 15 år sidder med kone og 3 børn, og i bund og grund er skide hamrende ulykkelig. Vil du så blive for børnenes skyld? Ville det ende godt for nogen af jer?

-Strid

Runkedor sagde ...

Solbjørg: det kan du have meget ret i. Der findes jo altid to sider af en historie. Jeg tror dog i disse tilfælde ikke, at kvinderne har været underkuede eller noget i den stil

Strid: kan også også godt følge dig, men stadig; indgår man i et giftemål, så må man alligevel burde kunne tænke så langt, at der vil være en mulighed for at man ændre mening en dag...måske også derfor der er flere singler nu end nogensinde

Anonym sagde ...

hej, det er selvfølgelig kedelige nyheder, men der gemmer sig aliligevel lidt sjov i din tekst;

min barndomsven, der også er gift med to børn.

Må man det??? :-)
Karen