Venskaber

Forleden var jeg til bryllup i den nære familie. Min kusine skulle bindes sammen med sin kæreste Jeff. Han er amerikaner og havde derfor det halve af Colorado med som gæster. På trods af at han bor fast i Danmark er hans sociale netværk fra hans collegetid i staterne mere end 5 år tilbage alligevel så stærkt, at en række af disse venner + påhæng havde taget den lange tur til Danmark. Det var en stor klike og det var tydeligt at båndene mellem disse var tætte. De havde en fortid og minder sammen, men formåede stadig at have kemien til at forblive venner. Derudover havde han en mere ”nutidig” dansk klike som var baseret på hans tid på det arbejde han havde haft i Danmark i flere år. Disse virkede også til at klikke godt internt med hinanden.

Min kusine havde også masser af veninder. Veninder fra barndommen, gymnasietiden, sygeplejeskolen, højskolen etc. Forskellen her var så, at disse veninder var i små, men flere kliker, som havde hver deres fortid. Men at hun stadig holdt fast i dem alle var imponerende.

Jeg blev lidt misundelig, kunne jeg mærke.
Ikke at jeg ikke har venner, for det har jeg, men det er få fra fortiden jeg stadig har kontakt til. Dvs. personer der har holdt ved i mange år, i medgang og modgang, og som man stadig klikker med. Jeg kender til flere tilfælde, hvor folk har en klike fra enten gymnasietiden eller barndommen som de stadig holder fast i, og hvor der blandt denne klike kan være en hel fantastisk indforstået kemi, som bygget op over flere år.
Fra barndommen og folkeskolen snakker jeg stadig med nogen af og til, men jeg kan mærke, at ved nogen af disse, at det primært er vores fortid vi har til fælles. Dvs. ikke nogen hvor der er grundlag for at holde kontakten ved lige. Mine primære venner og bekendtskaber er folk der er stødt til mit liv inden for de seneste par år. Internettet samt mit nuværende studie er nogle af kilderne. Som klicheen siger, har jeg få tætte venner, men mange bekendtskaber. Kun én af de tætte venner, har jeg kendt mere end 4 år. De andre er relativt nye. Håber de holder ved. Bekendtskaberne er som oftest flygtige, men nogle holder ved, og bliver måske endda tætte venner. Sådan starter de fleste venskaber jo…

Mit fortidige jeg har selvfølgelig noget at sige i, hvorfor jeg ikke har flere venskaber fra barndommen. Jeg var meget genert og indadvendt i mine yngre år (det er jeg til en grad stadig, men slet ikke i samme grad som tidligere), hvorfor jeg ikke rigtigt var i stand til at dyrke hele ”klike-tingen” som var baseret på mit primære tilhørsforhold, min handelsskoleklasse. Andre tilhørsforhold, end de få venner fra folkeskoleklassen havde jeg ikke. Jeg var jo for genert til at skabe relationer andetsteds. Eller jo, lidt klike var der da, men jeg havde pga. min passivitet en følelse af at blive optaget i den, snarere end selv at aktivt vælge den til. Og det holder jo ikke rigtigt i længden, eftersom det var lidt halvhjertet, og det hjalp ikke at man valgte forskellige retninger i livet og flyttede til forskellige byer.

Som ”ældre” er det blevet lidt lettere for mig og jeg en relativ stor bekendtskabskreds med mange forskellige udgangspunkter. Man skal bare være bevidst om at nogen vil kun forblive flygtige. Det gør dem dog ikke mindre gode at have i nuet. Hvor mange gange har man ikke tænkt om en person, man på et tidspunkt var tæt på: ”ham her skal jeg virkelig bevare kontakten med” når ens veje af forskellige årsager skiltes. Og hvor det typiske scenarie var at det så løb ud i sandet, for derefter helt at forsvinde.
Det er spændende at se hvad fremtiden på. Hvilke broer kan jeg om et år betegne som smuldrede? Hvilke er ved at blive bygget op? Er der nogen brændte? Forhåbentlig ikke, for jeg foretrækker mine broer bygget af beton. Og vigtigst, ved hvilke er broer er fundamentet styrket?