Coolnessens anatomi

Er det den coole der gør det uncoole cool?
eller
Er det det uncoole, der gør den coole ucool?

Til at uddybe dette grubleri kan man tage den sociale struktur i folkeskolen som vi sikkert alle kender som eksempel. Her var skellet mellem ”klassens nørder” og ”klassens coole drenge” ofte særdeles tydeligt. Sådan husker jeg i hvert fald selv min folkeskoletid. Mit tankeeksperiment går ud på om en af de coole drenge i kraft af sin status ville kunne gøre en beklædningsgenstand cool som af de fleste blev opfattet som uncool, hvis han bar den. Eller ville han tværtimod miste lidt af sin status som cool, hvis han bar disse. Det kommer nok i høj grad an på hvor ”sikker” hans status er. Jeg tror umiddelbart mest på at det er den førstnævnte tese der holder mest vand. Især hvis man kigger på modeindustrien og tænker på mange af de, i mine øjne, forfærdelige beklædningsgenstande, der er blevet populære. Beklædningsgenstande som var de båret af de forkerte (kiksede og ucoole personer) måske bare ville have den modsatte virkning og gøre dem endnu mere kiksede. Blev de derimod båret af lækre modeltyper med status, coolness og selvsikkerhed ville det opfattes som cool, og fænomenet ville sprede sig. Hvis nørden i folkeskolen fik briller blev hans nørdstatus bare endnu mere bekræftet. Var skæbnen den samme for den coole dreng, ville han måske i stedet opfattes som intellektuel. For lige at sætte tingene på spidsen. Måske har fænomenet ang. briller dog ændret sig siden jeg gik i folkeskole for over 10 år siden, men den gang var det i reglen forbundet med at være kikset at bære briller.

Og hvor mange syntes fx at frimærkesamling er en cool hobby? Nej, de fleste forbinder det vel med noget kikset og nørdet. Men hvad hvis ens all time idol stod frem og fortalte om sin frimærke-lidenskab? Ville man miste interessen for personen, eller ville man tværtimod tænke; ”hov, når mit idol synes det er fedt, så må det jo være fedt!”.