I går i Fakta faldt jeg over en pakke rugbrød, der var tydelig mug på. Som en serviceminded kunde ville jeg gøre personalet opmærksom på det, så det ikke gik ud over deres gode renomme. Det er jo menneskeligt at fejle, og butikken er helt nyåbnet. Jeg tog mig selv i at sige ”Undskyld mig, men der er mug på det her brød” til den første Fakta-trøjeklædte knægt der kom forbi. Han satte pris på min hjælpsomhed.
Men hvorfor var det overhovedet, at ordet ”undskyld” optrådte i den sætning? Det ord burde vist kun bruges, når man har gjort noget forkert, eller som en høflighedsfrase, når man skal bede om hjælp. I dette tilfælde var det jo nærmest omvendt. Jeg gjorde forretningen en kæmpe tjeneste, men alligevel sagde jeg ”undskyld”…beskedenheden MÅ have grænser.
onsdag, november 28, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
undskyldningen er jo af at du bevidst forstyrrer knægten i hans arbejde, ikke af at du giver oplysninger om muggent brød.
Nej, det vil jeg ikke sige. For det er vel også hans arbejde, at servicere kunderne.
Men "undskyld?" lyder bedre end "hallo, faktadreng. Gider du lige slippe alt hvad du har i hænderne og høre på mig?".
Mette Strid
Send en kommentar