Et dagbogspræget indlæg…del 1…

Her et par udvalgte anekdoter om hvad jeg har oplevet i den seneste tid

Min homie Peter aka. Pisling aka svperstar.dk havde vundet et par billetter til en koncert med Spleen Utd., og inviteret mig. Jeg er ikke så god til at orientere mig i al den nye danske musik for tiden, så jeg kendte dem kun mest af navn, og et enkelt radiohit. Koncerten skulle spilles i Tycho Brahes Planetarium, hvilket da bare føjede endnu et element af spænding til min forventning.
Vi dukkede op sammen med en masse andre konkurrencevindere og specielt indbudte gæster. Vi følte os meget VIP. Klientellet var som taget ud af et Euroman-blad. En masse velklædte og trendy mænd og kvinder gik og drak de gratis sponsorerede Tiger Beer.
Mit celebspottergen blev også vækket til live, da jeg øjnede den allestedsnærværende Simon Kvamm med lækker jakke og læderhår.

Planetariet er en 100%-garant for gode oplevelser (har været der 3 gange, og alle 3 gange var fede = 3 op i 3 giver 100%), og vi placerede os helt tilbage og allerøverst. Konceptet var nogenlunde, at bandet ville stå på en lille scene foran det kæmpe lærred, spille deres musik, og lade lærredet stå for noget visuel underholdning. Bandet leverede varen, spillede professionelt og lyden var upåklagelig. Baggrundsfilmene var dog ikke noget specielt. De udnyttede sjældent 3D-mulighederne, som Planetariet jo netop er kendt for, da de fleste grafiske animationer man så, var kvadratiske og kun var i midten af selve lærredet. Langt fra de lækre oplevelser som svimmelhed og kvalme, som Planetariet normalt giver.
Jeg tror jeg vil give oplevelsen 4½ ud af 6 stjerner! Fik i den!? Stjerner! Hihi

Et par dage efter, skulle jeg med hele den pukkelryggede på min fars side til Vordingborg. Eventen var min fasters 60 års fødselsdag og lokationen var Hotel Kong Valdemar hvor vi indlogerede os for weekenden. Der er nu et eller andet over at være på hotel, og når det kun var 2. gang i mit liv, at jeg havde et hotelværelse for mig selv, skulle det udnyttes. Så jeg havde medbragt min laptop, så jeg kunne lave lidt skolearbejde inden selve festmiddagen. 3 retter mad, et par sange, fri bar og harmonika-musik af spillemanden Bruno. Klokken blev midnat, og jeg fyldte år. Bruno kom med et par kække jokes og sang de sædvanlige ”så gi’r han nok en lille én” og den slags. Og da der var fri bar, havde jeg intet problem med at give mange små énere.

Lidt mere anekdoter fra det virkelige liv følger…hør bl.a. om blogskriverens personlige, videofilmkigningsrekord, hans fravalg af et ellers planlagt koncertbesøg og hans erkendelse af, at han godt kan finde på at se en chickflick i biffen…